Ny lov for kviklån og forbrugslån 2020

  • januar 3, 2024
  • 3 min. læsetid
  • Read Iconlæst 6475 gange

Den 1. juli 2020 træder en ny lov i kraft, der skal sætte en stopper for dyre kviklån i Danmark. Loven indføres for at hjælpe danske borgere, der havner i uoverskuelig gæld.

Der sættes både et loft på ÅOP, omkostninger og markedsføring af lån.

Her kommer de vigtigste lovændringer.

1. ÅOP-loftAlle forbrugslån med en ÅOP på over 35% forbydes

I dag er det muligt at tage forbrugslån med en ÅOP på over 700% i Danmark. Disse små forbrugslån omtales normalt som kviklån.

Det slutter med denne lov.

Vores kommentar: Dette er en positiv lov for forbrugerne, eftersom det bliver sværere at havne i en gældsfælde.

2. Markedsføringsforbud – Begrænset markedsføring af lån

Lån med ÅOP på over 25% må ikke markedsføres overhovedet

Hvis et lån har en ÅOP på 25% eller derover, må der ikke reklameres for det på TV, busser eller nogen andre steder.

Der må ikke markedsføres kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling

Der sættes en stopper for markedsføring af alle lån i forbindelse med spil og gambling, uanset ÅOP.

Vores kommentar: Endnu en lov, der beskytter forbrugerne, specielt dem, der i forvejen har problemer med både gæld og spil.

3. Omkostningsloft – Man kan max betale det dobbelte af lånet tilbage

Mange långivere tjener de fleste af deres penge på rykkergebyrer og andre omkostninger.

Der sættes nu loft over omkostningerne, så man højst kan betale det dobbelte af lånets størrelse tilbage i renter, afdrag og gebyrer samlet set.

Så har man taget et lån på 10.000 kr., kan man højst betale 20.000 kr. tilbage i renter, afdrag og gebyrer og dermed højst 30.000 kr. i alt.

Vores kommentar: Dette sætter et loft over, hvor langt ud man kan komme i en gældsspiral. Selvom dette loft indføres, er der stadig rigtig meget plads til at betale for meget.

Det kommer dog til at tage længere tid at ende langt ude, hvilket er positivt.

Långiverne kan heller ikke bare tilføje nye omkostninger, fordi næsten alle omkostninger er medregnet i ÅOP, og der i forvejen er et loft på, hvor meget man kan tage i rykkergebyr.

4. Långivning mellem personer – Samme regler gælder

Regeringen vil undgå at skabe et privat lånemarked med lignende forhold, og derfor gælder samme regler for privatpersoner, såvel som virksomheder.

Finanstilsynet vil foretage stikprøver for at sikre, at reglerne overholdes.

Vores kommentar: Det ser ud til at regeringen har lært af deres tidligere fejl. Da de indførte den ”obligatoriske tænkepause” på 48 timer for lån med en løbetid på under 3 måneder, gik de fleste kviklån-selskaber væk fra deciderede lån, og tilbød kreditaftaler uden fast løbetid i stedet.

Dermed havde loven ikke den mente effekt, eftersom der var et smuthul.

De prøver dermed at lukke de huller, der måtte opstå. Om det bliver en vellykket aktion, finder vi ud af i juli 2020.

Du kan læse mere om lovændringen på Regeringen.dk her.

Var denne artikel brugbar?

5 af 7 fandt dette hjælpsomt

ForfatterPaw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Iconlæst 6475 gange

Udforsk vores emner

Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere