7,000000 kr
Markedsværdi
35.390.736.955 kr
Volumen (24 timer)
3.439.858.402 kr
491.408.343 DAI
Cirkulerende forsyning
5.051.890.424 DAI
0%
Prisændring (1t)
-0.37%
Prisændring (24t)
0.3%
Prisændring (7d)
0.26%

Dai til DKK tabel

1T 1D 1U 1M 6M SAMLET

Dai til DKK konvertering

Dai
DAI
Dai
Converter
kr
DKK
Danish krone
Hvordan har du det med Dai i dag?
Stem for at se resultatet
Godt
Skidt
Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.

Dai Prisdata

Live Dai prisen i dag er 7,000000 kr med en 24-timers handelsvolumen på 3.439.858.402 kr.

Vi opdaterer vores DAI til DKK pris i realtid. Prisen på Dai er ændret 0.3% i de sidste 24 timer.

Dai er i øjeblikket den #25 største kryptovaluta målt på markedsværdi, og har netop nu en samlet værdi på 35.390.736.955,00 kr. Der er lige nu en cirkulerende forsyning af 5.051.890.424 DAI mønter men det maksimale udbud er ikke tilgængeligt.

Se køb Dai eller brug vores Dai profit beregner til at beregne gevinsten eller tabet af din investering.


Hvad er DAI?

Billede fra news.bitcoin.com

DAI er en decentraliseret stablecoin, der opererer på Ethereums blockchain.

I modsætning til traditionelle kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum, er DAI designet til at opretholde en stabil værdi til den amerikanske dollar.

DAI oprettes gennem et komplekst system af smarte kontrakter, der gør det muligt for den at opretholde sin binding til den amerikanske dollar gennem en mekanisme af udbud og efterspørgsel.

Stablecoins kan sammenlignes lidt som ”kryptoversioner” af traditionelle valutaer som fx DKK, EUR og USD.

Der er flere grunde til, at du bør overveje at bruge disse kryptovalutaer, og det hænger især sammen med, at værdien i mange tilfælde forbliver stabil.

Med DAI er du således sikret mod de typiske prissving, som andre kryptovalutaer ofte har. Stablecoins som DAI spiller derfor en vigtig rolle på kryptomarkedet.

Stablecoins spiller også en anden afgørende rolle på kryptomarkedet.

De fungerer som en bro mellem fiat-valuta og kryptovaluta og er en afgørende faktor for at vi måske i fremtiden vil se en endnu mindre volatilitet.

  • 1 DAI = 1 USD
  • Stablecoins som DAI spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at gøre kryptovaluta mindre skrøbelige
  • DAI er en decentraliseret kryptovaluta. Det betyder at i modsætning til andre stablecoins som fx Tether og størstedelen af andre stabile kryptovalutaer, så er der ingen centraliseret organisation der kontrollerer udbuddet af nye DAI i cirkulation

Nøgleord for DAI

  • Decentraliseret: DAI er en decentraliseret kryptovaluta, som af natur er skabt til at sikkerhedsstøtte og stabiliserer et ellers usikkert marked for kryptovaluta
  • Sikkerhed: DAI er med til at sikre bedre sikkerhed, og gennemsigthed mellem transaktioner og kan bruges til overførsler i hele verden
  • Tillid: DAI har på relativt kort tid vundet brugernes tillid
  • Ingen kreditrisiko: DAI har ikke en kreditrisiko, som man ser hvis man sammenligner med en centraliseret valuta
  • Open-source: DAI er en open-source kryptovaluta
  • Løser usikkerhed på markedet: DAI sigter mod at løse det største problem for kryptovaluta. Den store volatilitet, hvor markedet kan stige og falde 20-30% på meget kort tid, og som er med til at gøre at kryptovaluta fortsat har et stykke vej til at blive en mere anerkendt betalingsform
  • DAI følger USD: DAI følger en central valuta, for at sikre at prisen forbliver stabil

Hvad bestemmer prisen på DAI?

DAI har til formål at opretholde en stabil 1:1 værdi over for den amerikanske dollar.

Fordi DAI er fastgjort til den amerikanske dollar, afhænger prisen på DAI også af hvordan prisen på den amerikanske dollar klarer sig.

Når den amerikanske dollar stiger eller falder i værdi, så vil DAI gøre det samme.

Som investor kan det derfor være interessant at kigge på DAI når prisen på den amerikanske dollar er lav, eller hvis man blot ønsker et sikkert sted at opbevare sine aktiver.  

Økosystemet hos DAI er designet således, at den hele tiden forsøger at opretholde koblingen til den amerikanske dollar gennem en mekanisme af udbud og efterspørgsel.

DAI prisforudsigelser i 2024

Der findes mange stablecoins derude, men DAI er på mange måder unik, da det er en ERC-20-token baseret på Ethereum blockchain.

Det er DAI’s demokratiske styresystem, der får det til at skille sig ud fra mængden.

Dai kan bruges som sikring mod inflation, da den altid opretholder værdien på 1 USD, i enhver situation.

Falder prisen under, vil investorer sørge for at presse prisen op og derved stabiliseres DAI hele tiden.

Selv om dette kan være målet for alle stablecoins, så er det der gør DAI specielt, at hele processen sker gennem et automatiseret system af smarte kontrakter på Ethereum blockchain.

Hvad er potentialet så egentlig for DAI i fremtiden? Der er flere spændende ting der tyder på, at DAI kan blive en spændende investering i fremtiden.

Kryptovaluta har brug for stablecoins som DAI i fremtiden, der kan hjælpe til med at skabe stabilitet i markedet.

Kigger man isoleret på DAI, så er der faktisk potentiale til at denne kryptovaluta kan udkonkurrere de andre stablecoins, og blive den førende.

Dette er fordi den netop ikke bygger på tillid, men i stedet på teknologi. Det faktum kan vise sig at blive DAI’s største fordel i fremtiden.

DAI prishistorik

Her er en liste over nogle af de vigtigste prisændringer i DAI’s historie:

  • 2017: DAI blev lanceret til en pris på omkring 1 USD
  • December 2018: DAI’s pris falder til omkring 0,80 USD, som følge af det generelle fald på hele markedet
  • Marts 2019: DAI stiger til over en 1 USD, som følge af den massive efterspørgsel og øget interesse for kryptovaluta
  • Marts 2020: DAI stiger igen til over 1 USD på grund af stigende efterspørgsel, og usikkerheden på traditionelle markeder grundet COVID-19-pandemien
  • August 2021: DAI stiger igen til en pris på omkring 1,04 USD på grund af øget efterspørgsel efter stablecoins, som følge af stor usikkerhed på traditionelle markeder.
  • December 2022: DAI lukker 2022 med en pris på 1,002 USD
Det er vigtigt at huske på, at tidligere prisændringer for DAI ikke fortæller noget om fremtidige præstationer. Investorer bør altid lave deres egen undersøgelse, og tage hensyn til markedets nuværende forhold, før de træffer en investeringsbeslutning.
 

Hvordan adskiller DAI sig fra andre kryptovalutaer?

DAI adskiller sig fra andre kryptovalutaer på flere områder.

  1. DAI er en stablecoin. Det betyder, at den er designet til at opretholde en stabil værdi over for den amerikanske dollar.
  2. DAI oprettes gennem et decentraliseret netværk af smarte kontrakter. Det betyder, at den ikke er kontrolleret af nogen central myndighed. Dette er i modsætning til andre traditionelle fiat-valutaer, der udstedes og administreres af centralbanker
  3. Dai er designet til at blive brugt i decentrale applikationer og økosystemer. Det betyder, at den kan bruges til en bred vifte af formål, lige fra betaling af varer og tjenester og til sikkerhed for lån og investeringer

Blandt de mest kendte stablecoins findes Tether, USD Coin og Binance USD. Disse er alle centraliseret kryptovalutaer.

Billede fra Firi.dk

Hvad er en stablecoin?

En stablecoin kan bedst beskrives, som værende en form for kryptovaluta der har til formål at minimerer de store udsving der ellers findes blandt kryptovalutaer. Stablecoins kan være knyttet til eksempelvis den amerikanske dollar, euroen eller andre aktiver som guld og sølv. Bitcoin og Ethereum er to meget populære kryptovalutaer, men den ustabile prisadfærd kan forhindre disse aktiver i at blive udbredt som betalingsform. Formålet med stablecoins er at minimere volatilitet ved at opretholde stabilitet. Hvordan opnår stablecoins dette? Ved at være knyttet til et eksternt aktiv. Disse aktiver er centraliserede, og deres stabilitet opretholdes af de centrale myndigheder.   

Hvordan opretholder DAI sin stabilitet?

DAI’s stabilitet opretholdes gennem et komplekst system af smarte kontrakter og algoritmer.

MakerDAO-systemet bruger en række mekanismer til at sikre, at værdien af DAI forbliver stabil i forhold til den amerikanske dollar.

Når en bruger opretter DAI, skal de låse en vis mængde Ethereum i en CDP.

Hvad er en CDP?

En CDP (Collateralized Debt Position) er en smart kontrakt, der bruges i DAI-økosystemet til at låse en bestemt mængde kryptovalutaer som sikkerhed for at oprette og udstede nye DAI.

Mængden af Ethereum, der skal låses op, bestemmes af MakerDAO-systemet, der tager højde for aktivets volatilitet og mængden af DAI der oprettes.

Den låste mængde Ethereum fungerer som sikkerhed for DAI, hvilket betyder, at hvis værdien af Ethereum falder til under et bestemt niveau, afvikles CDP automatisk.

Dette hjælper med at sikre, at der altid er nok sikkerhed til at bakke DAI op, hvilket igen hjælper med at opretholde en stabilitet.

Ud over CDP-systemet bruger MakerDAO også en række andre mekanismer til at opretholde stabiliteten af DAI.

Disse omfatter Dai Savings Rate (DSR), som giver brugerne mulighed for at tjene renter på deres DAI, samt (Stability Fee), som er et gebyr, der opkræves på CDP’er for at sikre, at systemet forbliver stabilt.

Hvordan fungerer DAI?

Som tidligere nævnt, så er DAI er skabt gennem et komplekst system af smarte kontrakter, der fungerer på Ethereum blockchain.

Når en bruger ønsker at oprette DAI, skal de deponere Ethereum (ETH) i en smart kontrakt kaldet en collateralized debt position (CDP).

ETH holdes i CDP som sikkerhed, og brugeren kan derefter generere DAI.

Mængden af DAI, der kan genereres mod værdien af Ethereum i CDP, bestemmes af et forudbestemt sikkerhedsforhold.

Dette forhold fastsættes af DAI-økosystemet og er i øjeblikket fastsat til 150%. Det betyder, at for hver 1 dollar generet DAI, skal der være mindst 1,50 USD værd af Ethereum, der holdes som sikkerhed i CDP.

Hvis værdien af Ethereum falder under de forudbestemte forhold, skal brugeren enten deponere mere Ethereum eller tilbagebetale noget DAI for at genetablere forholdet.

Dette hjælper med at sikre stabiliteten i DAI-økosystemet og opretholde koblingen til den amerikanske dollar.

Hvor meget energi bruger DAI?

Da DAI er bygget på Ethereum blockchain, som i øjeblikket bruger en Proof of Stake (PoS) konsensusmekanisme.

Betyder det, at den energi det kræves for at lave en DAI, er den samme som for Ethereum.

Maksimal udbud af DAI

Den maksimale mængde DAI, der kan genereres, er ikke fast, men bestemmes i stedet af mængden af den mængde af sikkerhed der er i MakerDAO-systemet.

I slutningen af februar 2023 er der over 5 milliarder DAI i omløb.

Hvad bruges DAI til?

DAI har en bred vifte af formål i økosystemet for decentraliseret finansiering (DeFi).

Det kan bruges som et middel til udveksling af varer og tjenesteydelser, som værdiopbevaring og som sikkerhed for lån og investeringer.

Da DAI anses for stabil og decentraliseret, kan den bruges i en række DeFi-applikationer, herunder decentraliserede børser og udlånsplatforme.

Mange bruger også DAI til udlån, for på den måde at kunne genere en passiv indkomst hvert år i form af renter.  

Mange investorer låner deres DAI ud, og til gengæld modtager de så eksempelvis 2% om året i renter.

Denne ydelser er tilgængelig på flere af de store platforme som Coinbase og Binance.

Dai kan også bruges til transaktioner mellem lande i hele verden.

At foretage internationale overførsler til andre lande gennem traditionelle metoder som banker, Western Union mf., kan være meget dyrt og tidskrævende.

Med Maker Protocol, som er baseret på blockchain-teknologi, kan du foretage overførsler af DAI til en brøkdel af prisen og indenfor få sekunder.

DAI kan også implementeres i spil-verdenen. Det har altid været svært for udviklere at integrere USD i FinTech-applikationer.

DAI-token gør denne proces meget mere enkel, fordi udviklere kan gøre det muligt for brugere af deres platforme at foretage transaktioner ved hjælp af Dai.

Dette er muligt, fordi DAI er tilgængelig for alle, da den findes i Ethereum blockchain.

Hvordan kan DAI bruges i den virkelige verden?

Der er flere eksempler på, hvordan DAI allerede er blevet brugt i den virkelige verden:

  1. Et blockchain-baseret rejsebureau kaldet Travala accepterer betaling i DAI for booking af rejser og oplevelser over hele verden
  2. En nonprofit-organisation kaldet GiveCrypto bruger DAI som en del af deres nødhjælpsprogrammer, hvor de giver kryptovalutaer til mennesker i nød over hele verden
  3. Decentraland, et virtuelt reality-projekt, har skabt en økonomi, der er baseret på DAI, hvor brugerne kan købe, sælge og handle virtuelle varer og tjenester

Hvad gør DAI unik?

Der er flere ting der gør DAI unik.


  • En af de få kryptovalutaer der opererer som en stablecoin
  • Dette gør det til en værdifuldt værktøj for både handel og investering, da brugerne ikke behøver at bekymre sig om prisudsving.
  • Yderligere kan det også gøre det attraktivt for handlende og virksomheder, der ønsker at undgå de risici, der kan være forbundet med usikkerheden på andre kryptovalutaer
  • Decentraliseret system, som er baseret på blockchain-teknologi
  • Dette betyder at den ikke er kontrolleret af nogen central myndighed eller institution og er derved mere modstandsdygtig overfor korruption og censur.
  • Ved at være decentraliseret er DAI også mere demokratisk og inkluderende, da det giver alle lige adgang til systemet, uanset hvor man befinder sig i verden
  • En af de mest anvendte kryptovalutaer på markedet
  • Dette skyldes, at den er designet til at blive brugt til en bred vifte af applikationer og økosystemer, fra betaling af varer og tjenester og sikkerhed for lån og investeringer.
  • Dette er med til at give brugeren fleksibilitet og muligheder og kan samtidig være med til at øge udbredelsen af kryptovaluta i fremtiden

Hvor sikker er DAI?

Som en decentraliseret stablecoin er DAI mere sikker end traditionelle fiat-valutaer og andre kryptovalutaer.

Dette skyldes, at det er baseret på blockchain-teknologi, der bruger kryptografi til at sikre transaktionerne og beskytte brugernes data.

Derud over er DAI designet til at være modstandsdygtig overfor for manipulation og censur, da den ikke er kontrolleret af nogen central myndighed.

DAIs værdi er ”sikret” ved at have pengeværdier gemt, således at disse hele tiden kan retfærdiggøre DAI-værdien.

Hvis du har 1 DAI i din private wallet, er denne værdi repræsenteret ved at holde værdien svarende til 1 USD gemt hos Marker DAO.

I teorien betyder det også, at du skulle være i stand til at bytte din DAI til værdier svarende til det samme beløb.

Dette kan også føles som en ekstra sikkerhed for mange, da du derved har syn for, at DAI ikke bare er ”fantasipenge”, der er skabt ud af den blå luft.

Dertil er underliggende sikkerhed påkrævet for at kunne opretholde værdien af 1 DAI tilsvarende den amerikanske dollar.

Som sikkerhed bruger man Ethereum (ETH), samt en række andre Ethereum-baseret kryptovalutaer.

De smarte-kontrakter, som DAI er baseret på, tilhører Marker Protocol, som i praksis er en decentral protokol og applikation på Ethereum blockchain.

Alle DAI er genereret fra et værktøj kaldet Market Vaults.

Hvad er Marker Vaults?

Marker Vaults beskrives bedst på følgende måde.
  • Brugeren indsætter Ethereum eller en anden understøttende kryptovaluta som sikkerhed.
  • Herefter genereres DAI, og udbetales til brugeren i form af et lån.
  • Når lånet skal betales tilbage, så betaler brugeren det samme beløb tilbage i DAI, betaler et mindre gebyr og får sin sikkerhed tilbage.
For lettere at kunne forstå konceptet, så kan det sammenlignes med at tage et lån i banken og stille sin bolig eller sommerhus som sikkerhed for lånet. (Et bevis for at det er muligt at kunne betale lånet tilbage) DAI er således udlånt med et udvalg af Ethereum-baserede kryptovalutaer. Når en bruger modtager DAI i udbytte for Ethereum, så kan man bruge DAI på nøjagtig samme måde som andre kryptovalutaer.

Hvem står bag DAI?

Rune Christensen – Grundlægger af Marker DAO

I 2014 lancerede danske Rune Christensen et open source-projekt kaldet Marker DAO.

Året efter samlede han en gruppe dygtige udviklere og dannede Marker DAO protocol.

I 2017 blev DAI lanceret på Marker Protocol, som en smartkontrakt på Ethereum blockchain.

Formålet med DAI var at stille en decentraliseret kryptovaluta til rådighed, der ikke var så ustabil og som kunne bruges til at optage lån med kryptovaluta som sikkerhed.

Sidenhen har Rune Christensen opgivet ejerskabet af Marker DAO til Maker-fællesskabet, som sidenhen har været med til at flytte DAI til der hvor den er i dag.

Marker DAO er en decentraliseret selvstændig organisation, der drives af mennesker rundt omkring i verden, som alle ejer Marker DAO kryptovaluta (MKR).

Ejer man Marker DAO kryptovaluta, så har man stemmeret, og bestemmer gennem en fælles aftale, hvad der skal ske fremadrettet med Marker DAOs smart-kontrakter og derved også DAI.

Fordele og ulemper ved DAI

    Ulemper ved DAI

  • Risiko ved CDP: Oprettelse af en CDP indebærer en risiko for tab, da brugerne kan miste deres aktiver, hvis værdien af den underliggende kryptovaluta falder drastisk

  • Manglende regulering: Som med andre kryptovalutaer er DAI ikke reguleret af nogen central myndighed, hvilket kan give usikkerhed og manglende beskyttelse for brugerne

  • Mindre kendt: Selvom DAI har været på markedet siden 2017, og er en populær stabilcoin så er den ikke så kendt som andre kryptovalutaer. Det kan begrænse dens anvendelighed i nogle situationer

  • Renter: Brugere skal betale renter for at opretholde deres CDP, hvilket kan være en ulempe i forhold til andre kryptovalutaer, der ikke tilskriver renter

Var denne artikel brugbar?

Vær den første til at give feedback

ForfatterMarc Otto Ørum

Marc Otto Ørum har været ansat hos Financer siden 2021 og bestrider rollen som assisterende landeansvarlig for det danske marked. Han er en certificeret finansiel rådgiver med uddannelse fra Santander og Jyske Finans og har +11 års praktisk erfaring inden for bilbranchen, hvor han har vejledt og rådgivet folk om køb og finansiering. Hans primære fokusområder omfatter artikler om lån, privatøkonomi og kryptovaluta.

Del på
Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere