WIKI

Hvad er kviklån?

Vigtig info

  • Et kviklån er et lille forbrugslån, med hurtig udbetaling, kort løbetid, og som typisk tages online.
  • Kviklån er typisk mindre lån mellem 500 og 10.000 kroner. Det betyder dog ikke, at større lån ikke kan udbetales hurtigt.
  • 40% af alle kviklån optages af unge mellem 18 og 29 år. I to af tre af disse tilfælde er låntageren en mand.
  • Kviklån bruges typisk til almindeligt forbrug, f.eks. tøj, elektronik, uforudsete udgifter og gaver.

Gennem kviklån er det nemt og hurtigt at få penge på kontoen, og derfor er de blevet meget populære i Danmark.

Men hvad er et kviklån egentlig?

Et kviklån er et lille forbrugslån, med hurtig udbetaling, kort løbetid, og som typisk tages online.

Ordet kviklån er en sammensmeltning af ordene kvik, altså hurtigt, og lån. Kviklån betyder simpelthen bare et almindeligt lån med hurtig udbetaling.

Derfor er kviklån udskældte

Det er ingen hemmelighed, at kviklån er dyre. Før en lov trådte i kraft d. 1. juli 2020, var det muligt at optage kviklån med en ÅOP på over 700%.

Pga. den høje ÅOP ses kviklån næsten altid som en dårlig økonomisk beslutning.

Mange mennesker optager kviklån, uden at være i stand til at betale pengene tilbage, og på den måde bliver de fanget i en gældsfælde med store økonomiske konsekvenser.

Fordi renten er så høj, vokser gælden hurtigt og kan blive uoverskuelig.

Hvem tager kviklån?

Typisk er det mennesker, der i forvejen er dårligt stillet økonomisk.

Det er langt nemmere at blive godkendt til et kviklån, end det er at låne penge til en lavere rente i banken eller hos en udbyder af forbrugslån.

Man kan ikke optage kviklån, hvis man ikke er myndig og mindst 18 år gammel.

Disse grupper optager ofte kviklån:

  • Arbejdsløse
  • Lavt uddannede
  • Folk med ringe privatøkonomi
  • Unge mennesker

En undersøgelse lavet af Emil Toft Hansen i samarbejde med Danske Bank, fandt frem til at 40% af alle kviklån optages af unge mellem 18 og 29 år – et interval der typisk kigges på i forbindelse med privatøkonomi.

Skærmklip fra danskebank.com

Som du kan se på grafen, optages langt de fleste kviklån af mænd og kvinder mellem 21 og 34 år.

Mange kviklånselskaber stiller et alderskrav på netop 21 år, hvilket kan være en af grundene til springet fra 18 til 21.

Det er også en alder, hvor mange unge stadigvæk bor hjemme, så behovet er måske ikke så stort.

Bliver alle godkendt?

Nej, langt fra alle der ansøger om kviklån bliver godkendt. Faktisk afvises omkring 50% af ansøgerne, når de kreditvurderes af kviklånselskaberne.

Det er lovpligtigt at kreditvurdere låneansøgere, og alle låneselskaberne tjekker f.eks. RKI’s register over dårlige betalere i den forbindelse.

Rigtig mange ansøger om kviklån, selvom de allerede står i RKI, og det er en af grundene til den høje afvisningsprocent.

Hvad bruges kviklån til?

Kviklån bruges typisk til almindelige forbrugsgoder, f.eks. elektronik, tøj eller julegaver.

Den anden store post er uventede udgifter, såsom reparation af bil eller nyt køleskab.

Kviklån bruges næsten aldrig til større køb eller investering. Et kviklån er jo et forbrugslån, altså lån til almindeligt forbrug.

Regler for kviklån og ÅOP loft

Det er en udbredt usandhed at der ikke findes regler og love for kviklån. Kviklån er regulerede af kreditaftaleloven, ligesom alle andre lån og kreditaftaler er det.

Gennem årene, er der kommet flere og flere regler og love omkring kviklån.

1. januar 2017

  • Tænkepause – 48 timers obligatorisk tænkepause indføres for lån med løbetid på under 3 måneder.

1. juli. 2020

  • ÅOP-loft – alle lån med ÅOP over 35% forbydes.
  • Begrænset markedsføring – ulovligt at reklamere med lån over 25% og ingen reklamer for kviklån i forbindelse med spil og gambling.
  • Omkostningsloft – man kan højst betale det dobbelte af lånets størrelse tilbage i renter og andre gebyrer.

Jeg overvejer at tage et kviklån, skal jeg gøre det?

Hvis du overvejer at tage et kviklån, så overvej først følgende:

Har jeg reelt brug for pengene?

Hvis du overvejer at låne penge til almindeligt forbrug, f.eks. nyt tøj eller elektronik, så tænk dig om en ekstra gang.

Har du et reelt behov, eller er det bare rart at have?

Hvis du efter en ekstra overvejelse i virkeligheden ikke har brug for pengene, så lad være med at tage et kviklån.

Har jeg andre alternativer?

Har du mulighed for at spare op i stedet, eller måske åbne en kassekredit hos din bank?

En kassekredit har ofte en meget lavere ÅOP end kviklån, og kan være et billigere alternativ.

Læs mere om kviklån alternativer.

Hvad vil det betyde for min økonomi?

Har du allerede gæld? Hvordan ser din økonomi ud generelt?

Hvis du overvejer at tage et kviklån for at betale en eksisterende gæld af, bør du lade være. Søg i stedet rådgivning for at komme ud af din gæld.

Mange danske kommuner kan tilbyde dig gratis gældsrådgivning, hvis din økonomi er dårlig.

Kig på ÅOP

ÅOP står for årlige omkostninger i procent, og kan bruges til direkte at sammenligne de årlige omkostninger forbundet med forskellige lån.

Hvis du har besluttet dig for at låne penge, så kig i det mindste på lånets ÅOP.

Næsten alle kviklån har i dag en ÅOP på 25%, som følge af en den lov der trådte i kraft i juli 2020.

Hvis du har mulighed for at optage en anden type lån end kviklån, skal du sammenligne ÅOP for at finde ud af, hvad der er billigst.

Vil du lære mere om kviklån?

Se evt. denne video om kviklån fra DR:

Note: Videoen er fra 2019, og tager derfor ikke højde for det ÅOP-loft, der blev indført i 2020.

Var denne artikel brugbar?

Vær den første til at give feedback

Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.
ForfatterPaw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Del på
Read Iconlæst 1695 gange

Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere