WIKI

Lån og fortrydelsesret

Vigtig info

  • Du har 14 kalenderdages fortrydelsesret på lån og andre kreditaftaler.
  • Fortryder du dit lån, skal pengene betales tilbage indenfor 30 dage efter du oplyser, at du vil bruge din fortrydelsesret.
  • Det er som udgangspunkt gratis at fortryde et lån, men skal der stadigvæk betales renter for den tid, lånet har været aktivt.

Ikke alle er klar over det, men du har faktisk ret til at fortryde dit lån. Du har hele 14 kalenderdages fortrydelsesret, når det kommer til lån og andre kreditaftaler.

Du bør altid tænke dig om, inden du tager et af de mange forbrugslån, lån eller kviklån der findes men derfor er det stadig en fordel at kende sine rettigheder.

I denne artikel gennemgår vi din fortrydelsesret, når det kommer til lån. Vil du læse mere om kreditaftaleloven og lån, kan du gøre det her.

Sådan ser din fortrydelsesret ud

Her er det vigtigste, du skal vide, om din fortrydelsesret på lån.

Din fortrydelsesret

Ifølge kreditaftalelovens § 19, kan du som forbruger fortryde en kreditaftale, indenfor en frist på 14 dage.

Der kan være tale om kassekredit, kviklån, forbrugslån, billån og andre kreditaftaler.

Hvornår gælder loven fra?

Fortrydelsesretten gælder som udgangspunkt fra den dag, kreditaftalen indgås.

Alternativt gælder den fra dagen, hvor du modtager alle vilkår, betingelser og oplysninger om lånet, hvis denne dag ligger senere end den dag, kreditaftalen er indgået.

Sådan fortryder du

Hvis du gerne vil fortryde dit lån, kan du både gøre det mundtligt og skriftligt.

Vi anbefaler at du gør dette skriftligt, fordi det er sværere at bevise en mundtlig samtale end en skriftlig.

Det bedste er at sende en e-mail, fordi den fungerer som skriftligt bevis på, at du gerne vil fortryde.

Samtidig viser den præcis hvornår du har fortrudt.

Ved eventuelle uenigheder spiller det ingen rolle om kreditgiveren har set din e-mail eller ej. Så længe de har modtaget den, så gælder fortrydelsesretten.

E-mailen skal naturligvis være sendt indenfor de 14 dage, hvor fortrydelsesretten gælder.

Hvor hurtigt skal jeg betale pengene tilbage?

Ifølge § 19, Stk. 4., skal du betale det lånte beløb tilbage, sammen med de renter, der er faldet fra det tidspunkt du tog lånet til det tidspunkt, du betaler lånet tilbage igen.

Dette skal ske indenfor 30 dage efter det tidspunkt, du har oplyst kreditgiveren om, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret.

Vær opmærksom på, at du altså stadig skal betale renter for den periode, du har haft pengene.

Hvad med andre gebyrer?

Hvis du har skulle betale oprettelsesgebyr, eller en anden form for gebyr for dit lån, kan du vælge at inddrive dette beløb.

Mange kreditgivere er ikke meget for, at betale dette beløb tilbage.

Du kan læse mere om din fortrydelsesret i forbindelse med kreditaftaler i bekendtgørelsen af lov om kreditaftaler. 

Oplysningerne brugt til artiklen, finder du i kapitel 3.

Hvad hvis der er tale om et gratis lån?

Hvis der er tale om et såkaldt ’gratis lån’, kan låneudbyderen opkræve et gebyr, når du fortryder. Beløbet på dette gebyr skal være oplyst før låneaftalen blev indgået.

Note

Hvis dit lån er gratis, giver det ikke mening at gøre brug af din fortrydelsesret fra et økonomisk standpunkt. Det vil nemlig ikke koste dig noget at betale lånet tilbage igen, da det i forvejen er gratis.

Kan jeg fortryde et lån?

Ja, det kan du godt. Du har 14 dages fortrydelsesret når det kommer til lån og andre kreditaftaler. Se hvordan her.

Hvornår gælder fortrydelsesretten fra?

Fortrydelsesretten gælder fra den dag låneaftalen indgås, eller den dag du modtager lånevilkårene og 14 kalenderdage frem.

 

Hvad koster det at fortryde et lån?

Det er en ret, og der er derfor ikke nogen gebyrer forbundet med at fortrydelse af lån. Vær dog opmærksom på, at du stadigvæk skal betale renterne for den tid lånet har løbet.

Skal jeg betale morarenter, hvis jeg fortryder?

Nej, ikke morarenter, men du skal tilbagebetale de renter, der er faldet siden du optog låner.

Hvornår skal pengene betales tilbage?

Indenfor 30 dage efter du oplyser, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret.

Leder du efter et lån? Se vores lånesammenligning her

Var denne artikel brugbar?

0 af 1 fandt dette hjælpsomt

Gennemsigtighed i indhold
Hos Financer.com dedikerer vi os til at hjælpe dig med din privatøkonomi. Alt indhold her på siden følger vores redaktionelle retningslinjer. Vi er åbne omkring, hvordan vi anmelder produkter og tjenester i vores anmeldelsesproces, og hvordan vi tjener penge i vores annoncøreroplysninger.
ForfatterPaw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Fakta tjekket afMarc Otto Ørum
Del på
Read Iconlæst 2051 gange
Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere