Lånebegreber – din økonomiske ordbog

På denne side finder du en komplet oversigt over de lånebegreber du måske er stødt på, når du har ledt efter et lån. Oversigten er sorteret alfabetisk.

Overblik over lånebegreber

Økonomiske begreber

LTV

LTV står for lån-til-værdi (oversat fra loan-to-value). Det er et procenttal, der fortæller om forholdet mellem en bolig og det dertilhørende boliglån.

Hvis din nye ejendom koster 2 mio. kr. og du har lånt 1,6 mio. til finansieringen, er LTV 80%. 80% er normal hvad LTV ligger på, men det kommer an på det enkelte lån.

Løbetid

Løbetid er den fulde tidsperiode, som et lån strækker sig over. Hvis du tager et lån over 12 måneder, er løbetiden ligeledes 12 måneder. Løbetiden fastsættes på forhånd og godkendes af långiver og låntager. Hvis du skulle misse en betaling, ændres løbetiden ikke, men du skal som regel betale morarenter eller rykkergebyrer.

Låneomkostninger

Låneomkostningerne er det beløb du skal betale for dit lån. Det kan bestemmes på månedlig eller årlig basis, eller de samlede låneomkostninger for hele lånet. Hvis du tager et lån på 20.000 kr. med en rente på 9,90% over 24 måneder, stiftelsesomkostninger 1600 kr. månedligt gebyr 15 kr., vil du samlet set skulle tilbagebetale 23.796 kr. Herfra trækkes de originale 20.000 kr. og så har du de samlede låneomkostninger på 3.796 kr.

Medansøger

En medansøger er en person, du ansøger om et lån sammen med. Det kan være med til at give dig et billigere lån, fordi långiveren kan være mere sikker på, at lånet bliver tilbagebetalt.

Hvis du har en medansøger, hæfter i begge for lånet, så skulle den ene ikke kunne betale tilbage, så skal den anden gøre det.

Morarente

Når du ikke betaler dit lån tilbage til tiden, træder morarenter i kraft. Morarenten bliver altså lagt oveni lånets oprindelige rente, så den skal betales ekstra.

Den findes som kompensation for den forsinkede betaling og er et fast beløb, som der ikke kan justeres ved. Morarenten kan hele tiden ændre sig og er fastsat ved lov.

Morarenten er 8,05% p.a. fra 1. januar 2018. Det betyder altså, at hvis dit oprindelige lån havde en rente på 8% og du betaler for sent, vil den samlede rente nu være 16,05%, indtil du har foretaget den manglende indbetaling.

Rente

Som låntager er rente den udgift, du skal betale for at låne penge. Hvis du eksempelvis låner 10.000 kr. over 1 år til en rente på 10%, skal du tilbagebetale 11.000 kr., hvor 1.000 kr. er renter.

Det er dog kun tilfældet, hvis du betaler hele lånet tilbage på én gang til sidst på året, hvilket meget sjældent er tilfældet.

Hvis du betaler af på lånet hver måned, vil du skulle tilbagebetale 10.525,87 kr., hvoraf 525,87 kr. er renter.

Renters rente

Renters rente (eller rentes rente) er et begreb der anvendes for at beskrive renternes rente. Man kan forklare det på den måde, at når du begynder at spare op på en opsparingskonto, vil der jo også være renter på renterne.

Hvis du indsætter 10.000 kr. ét år til en rente på 5%, vil beløbet vokse til 10.500 kr. (10.000+500). Hvis du lader pengene stå i endnu et år, vil pengene vokse til 11.025 kr. (10.500+525). I denne omgang var det samlede rentebeløb altså 525 kr. i stedet for 500 kr., fordi de 25 kr. var renters rente. Næste år vil renters rente være 5% højere end det forrige.

Restgæld

Restgæld er det beløb, som du stadig mangler at betale tilbage på dit lån. Hvis du netop har lånt 10.000 kr. er din restgæld 10.000 kr. Hvis du har betalt halvdelen af lånet af, er restgælden 5.000 kr. I dette eksempel har vi ikke taget højde for renter.

Stiftelsesomkostninger / etableringsgebyr

Stiftelsesomkostningerne er den engangsbetaling, du betaler for at tage et lån. Det fastsættes af långivere og er enten fast eller en procentdel af det samlede lånebeløb. De fleste långivere har stiftelsesomkostninger på 5-8% af det samlede lånebeløb.

Det er dog ikke alle långivere der har stiftelsesomkostninger, men dem uden har ofte tilsvarende højere rente, så det indgår alligevel i deres beregning. På samme måde vælger nogle långivere at have stiftelsesomkostninger, så de kan skilte med lavere rente.

Stiftelsesomkostninger indgår også i ÅOP, så hvis du tager et lån med en løbetid på mindst 1 år, kan du altid kigge på ÅOP for at finde det billigste lån.

Stille sikkerhed for lån

At stille sikkerhed for et lån betyder, at hvis du ikke kan betale din gæld tilbage, så overtager långiveren en bestemt ejendel, eller du tvinges til at sælge den.

Hvis du tager et billån, vil du ofte skulle stille sikkerhed i bilen. Lån med sikkerhed har generelt en langt lavere rente end lån uden sikkerhed.

Termin

En termin er det tidspunkt, du betaler penge tilbage til din långiver. En termin kan være fastsat månedligt, hvert kvartal, halvår eller årligt. Dette bestemmes på forhånd og godkendes af låntager og långiver i låneaftalen.

Variabel rente

En variabel rente er en rente, der kan ændre sig. Rentesatsen vil altså kunne falde og stige i den periode hvor lånet løber. Det vil sige, at hvis dit lån starter med en lav rente, kan du risikere at den stiger. På samme måde kan den også falde.

Afhængigt af lånet, kan en variabel rente ændre sig alt efter markedsrentens udvikling. Normalt fastsættes renten hvert kvartal, halvår eller år, hvis der er tale om større lån.

Ydelse

Ydelsen er det beløb du betaler tilbage til din långiver ved hver termin. Ydelsen varierer fra lån til lån og bestemmes og godkendes på forhånd af både låntager og långiver.

ÅOP

ÅOP er måske det vigtigste begreb du skal kende til, hvis du gerne vil tage et lån.

ÅOP stor for Årlige Omkostninger i Procent og er en direkte beskrivelse af, hvor meget du skal betale for dit lån, som inkluderer alle omkostninger, eksempelvis renter, stiftelsesomkostninger, faktureringsgebyrer.

Afdrag

Afdrag er de ydelser du betaler tilbage til långiveren, når du har taget dit lån. Når du betaler tilbage, afdrager du altså på lånet. Det bestemmes på forhånd hvor mange gange og hvor ofte der skal afdrages på lånet.

Afdragsfrihed

Afdragsfrihed er når du som låntager i en given periode ikke behøver afdrage på dit lån. Nogle lån har afdragsfrie måneder ”indbygget” i låneaftalen, mens det i andre tilfælde kan aftales med bank eller långiver.

I sidste ende bliver lånet en smule dyrere med afdragsfrihed, eftersom der stadig kommer renter oveni den afdragsfrie periode.

Betalingsperiode

Betalingsperioden udtrykker hvor ofte du skal betale af på dit lån. Hvis du afdrager månedligt, er betalingsperioden 1 måned, hvilket er det mest normale. Betalingsperioden aftales på forhånd.

Debitor

Debitor er det modsatte af kreditor. Det er den person eller virksomhed, der skylder penge væk.

Debitorrente / effektiv rente

Debitorrenten inkluderer lånets rente + renters rente. Det er altså et mere præcist udtryk for lånets samlede pris end bare ”rente”, da den inkluderer alle rentetilskrivninger på et år. Til gengæld inkluderes andre omkostninger ikke, såsom stiftelsesomkostninger, gebyrer for betalingsservice, administrationsomkostninger mm.

Derfor skal du altid huske at kigge efter ÅOP, hvis du tager et lån med en løbetid på mindst 1 år. Debitorrente kendes også under begrebet effektiv rente.

Fast rente

Du får fast rente med et fastforrentet lån. Det betyder, at renten ikke kan ændre sig i låneperioden. Det betyder dog også, at det indgår i beregningen, at prisen måske stiger, hvorfor lånet i sidste ende ofte bliver dyrere med et fastforrentet lån, end et lån med variabel rente.

Hovedstol

Hovedstolen er det beløb du skylder din långiver (kreditor), hvis du tager et lån. Dette beløb falder hver eneste gang du foretager et afdrag, eftersom der nu er en mindre del tilbage af lånet.

Kreditor

Kreditor er det modsatte af debitor. Det er den virksomhed eller person, der har penge til gode, som endnu ikke er modtaget.

Lånebegreber – din økonomiske ordbog

ÅOP, debitorrente, sikkerhed og medansøger.. Hvad betyder det hele?

Det kan være svært for mange at finde hoved og hale i lånemarkedet, og det er da heller ikke så sært, når man kigger på de mange forskellige begreber.

På denne side har vi samlet de vigtigste af slagsen, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Brug oversigten herover og klik på det begreb, du ønsker at vide mere om.

Derfor skal du kende lånebegreberne

Hvis du gerne vil tage et lån, er det vigtigt at du ved, hvad du går ind til. Hvis du ikke kender halvdelen af ordene i din låneaftale, så er der en god chance for, at du på et tidspunkt vil blive overrasket i løbet af lånets løbetid.

Måske kunne du have undgået et rykkergebyr på 100 kr. eller du ville have ansøgt med en medansøger og dermed have fået et billigere lån.

Vi anbefaler ikke at du tager et lån, hvis ikke du har sat dig ind i forholdene for lånet. Hvis du ønsker at sammenligne de forskellige långivere på det danske marked på parametre såsom rente, ÅOP, kundetilfredshed mm., kan du gøre det her.

Om forfatteren

Årets långivere

Vi vil gerne fremhæve de mest populære långivere. Dette er de mest betroede og bedst bedømte selskaber, baseret på kundeanmeldelser.

(Baseret på 13 anmeldelser)

(Baseret på 26 anmeldelser)

(Baseret på 10 anmeldelser)

Sammenlign alle långivere

Gå ikke glip af nyheder

Følg os på Facebook

×

Bedømt venligst Lånebegreber – din økonomiske ordbog

  • Bedøm
  • Anmeldelse
  • Indsend

Bedøm

Hvordan vil du bedømme Lånebegreber – din økonomiske ordbog?

Tilbage

Anmeldelse

Hvordan var betjeningen? Løb du ind i problemer? Føler du at selskabet levede op til dine forventninger? Udelad intet - vi vil høre alt det gode og alt det dårlige!

Indsend

Du er kun et trin fra at indsende din anmeldelse

Log ind med email
Opret ny konto herunder
 Din anmeldelse afventer godkendelse. Tjek venligst din e-mail og tryk på bekræftelseslinket.