Lev med færre penge: Hjælper mere end blot din pengepung

Mennesker, der lever en livsstil med færre penge er ofte gladere end rige mennesker, der konstant arbejder for at få råd til luksusvarer. Selvom vi i dagens samfund næsten er ”tvunget” til hele tiden at bruge penge, er det muligt at leve et liv med færre penge. En mere minimalistisk livsstil hjælper dig med at prioritere de rigtige ting i livet og kan endda have en positiv indvirkning på dit helbred og miljøet omkring dig.

I denne artikel giver vi dig en meget praktisk guide til, hvordan du kan optimere dit forbrug.

Find ud af hvor du står

Hvor står jeg med min økonomi?

Hvis du gerne vil leve med få penge, skal du først fastlægge dine indtægter og udgifter. Den nemmeste måde at gøre det på er med papir og blyant eller med et Excel ark. Hovedformålet er, at du er nød til at finde ud af hvor mange penge du bruger, og hvad du bruger penge på, før du kan optimere dit forbrug. Tager du denne opgave seriøst, vil du også have et seriøst godt udgangspunkt for at spare en masse penge.
Når det kommer til budgetoptimering, er det vigtigt at eliminere idéen om, at ”faste udgifter kan ikke reduceres”. Alle udgifter kan reduceres, hvis du ønsker det.

Prioriter din liste

Følg dit mål

Når du har dannet dig et overblik over dine indtægter og udgifter, er det næste trin at sætte dine prioriteter.

Hvilke udgifter er så vigtige for dig, at du ikke kan leve uden?

Eksempel:

  • Husleje
  • Fødevarer
  • Telefon og internet
  • Transport
  • Tøj

Dette er ikke nødvendigvis nogen sjov eller nem opgave. De fleste mennesker har intet ønske om at ændre livsstil for at leve mere økonomisk. Hvis du har det sådan, så spørg dig selv:

Hvorfor ønsker jeg at bruge færre penge hver måned?

Det kan der være mange grunde til:

  • Du har haft gæld i årevis
  • Du vil skåne miljøet
  • Du vil spare op, så du kan tage familien med på ferien

Selvom det ikke føles så rart, anbefaler vi, at du finder en stærk følelsesmæssig motivation til at nå dit sparemål. Forestil dig hvad der ville ske, hvis du ikke når dit mål.

Vi mennesker er ofte mere motiveret af frygt end af belønning, og det kan du bruge til din fordel.

Fordel pengene og lav en plan

Fordeling af penge

Hvis du er gennem det forrige trin, er det tid til at lave en plan. Sæt nye maksimumsbeløber for hver eneste månedlige post og hold dig til det. Husk på, at selvom du kun reducerer en post med 100 kr., om måneden, svarer det til 1200 kr. om året.

Hvis du har svært ved at holde dit budget, kan du gøre det på den gammeldags måde og fysisk hæve pengene og allokere dem til hver enkelt udgift i hjemmet.

Normalt betaler vi alt via netbank, kreditkort og internettet, men derfor har du stadig muligheden for at bruge denne strategi. Det kan være nemmere at overskue, hvis du fysisk har pengene foran dig.

Opret og udbyg en pengereserve

Boks til pengereserve

Der er desværre stadig mange mennesker, der ikke lægger penge til side hver måned og dermed sparer op. Problemet med dette er, at det øger risikoen for unødvendig gæld gevaldigt. Hvis der opstår en uforudset udgift, tyr mennesker uden en pengereserve til kreditkortgæld eller kortsigtede lån.

Pengereserven kan bruges på to måder:

  1. I finansielle nødstilfælde
  2. Til langsigtet investering

Finansielle nødstilfælde kan afværges hurtigt, hvis du hver måned lægger penge til side og dermed skaber en finansiel reserve.

Hvis du allerede har opbygget en god reserve, kan du begynde at investere pengene du lægger til side og få et afkast hver eneste måned. Hvis du er nybegynder ift. investering, anbefaler vi du starter med crowdlending, eftersom det er let at overskue.

Skift dit økonomiske mindset

Din egen indstilling og attitude påvirker din forbrugsadfærd mere end du aner. Det er vigtigt at træne din tankegang i visse situationer, så du følger dine sparemål. Det kan eksempelvis være at du holder dig til indkøbslisten og undgår impulskøb.

Mindre forbrug

Skift af indstilling

Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med reklamer og kommercielle nyheder. Alle forretninger vil have dig som kunde.

I 2017 havde vi en stigning i forbruget på ca. 10 milliarder kroner ift. 2016. Samtidig smider vi hvert eneste år 133.000 ton mad ud, hvilket koster danske husholdninger over 13 milliarder kroner årligt. Det er dyrebare ressourcer, som vi praktisk talt smider i skraldespanden.

Forbruget stopper naturligvis ikke med mad. Tøj og elektronik er et helt andet monster at tackle, når det kommer til at bruge mange penge. Naturligvis hjælper et højt forbrug den industrielle udvikling, men har du virkelig brug for en ny smartphone til 6.000 kr. hvert eneste år?

Køb kun hvad du spiser eller har brug for i dit liv. At leve økonomisk betyder ikke, at du ikke kan bruge penge. Dog er det virkelig vigtigt at forstå hvad der er en langsigtet god idé og hvad der kun giver dig kortsigtet fornøjelse. Køb ting der giver værdi til dit liv.

Tjen, spar og behold dine penge

Opadgående kurve af penge

De penge du sparer når du bruger færre penge på forbrug, bør du investere. Hvis du lader dine penge arbejde for dig fra en tidlig alder, har du råd til mere, når du bliver ældre.

Du kan investere dine penge for at få råd til større investeringer i fremtiden, eller simpelthen bare for at skulle arbejde mindre. Der findes mange forskellige måder at investere på. Det er vigtigt at du spreder dine investeringer og vælger et riskoforhold, der er acceptabelt for dig.

Jo større risiko, jo flere penge kan du tjene. Til gengæld er der også større risiko for at miste dem igen, end hvis du vælger en sikker investering med et lavere afkast.

Enhver der tænker langsigtet, vil drage fordel af afkastet af deres investeringer og gradvist øge og investere endnu flere penge.

Del de faste omkostninger

Hvis du gerne vil leve virkelig økonomisk, kan du vælge at dele de om faste omkostninger. Du kan eksempelvis dele din husleje med en sambo eller din partner. De sparede penge kan du investere igen.

At splitte omkostningerne i to eller flere stopper dog ikke ved huslejen. Start en samkørselsordning for at reducere dine transportomkostninger og skåne miljøet. Endnu bedre: tag cyklen! Denne måde at spare penge på kendes også under navnet sharing economy.

Drop de dårlige vaner

Slik, cigaretter og alkohol er alle dårlige vaner. De rammer ikke kun din pengepung hårdt, men skader også dit helbred. Hvis du ønsker at leve på et mindre budget, bør du undgå disse dårlige vaner.

Disse vaner vil især koste dig dyrt på lang sigt.

Vær flittig!

Et sparsommeligt liv kræver en vis flittighed. Især i begyndelsen er det vigtigt, at du tager det seriøst. Samtidig er det overvældende for mange at gå ALL IN lige med det samme.

Vi anbefaler at du trinvis begynder at bruge færre penge på de produkter og tjenester, der ikke giver dig meget værdi i livet.

Overvej altid hvorfor et produkt er vigtigt for dig, og om det hjælper dig med at nå dine finansielle mål eller ej.

Følg din plan

Nu vil vi give dig nogle mere håndgribelige råd til, hvordan du kan udleve dit nye økonomiske liv i den virkelige verden. Vi viser dig også hvilke vaner der vil skade dig og dine økonomiske mål.

Du kan finde en omfattende liste med tips til at spare penge i hverdagen her. I denne artikel giver vi dig blot de tips, der vil spare dig flest penge.

Fødevarer

Mad

Når det kommer til mad og drikke, bør du kun købe, hvad du har brug for. Gå i discountbutikker for at købe de mest essentielle fødevarer. Du kan også købe discountkædens mærke og spare endnu flere penge.

Lav en indkøbsliste og kig i supermarkedernes reklameblade. Køb derefter ind i den butik, du kan få de billigste priser.

Hvis du handler ind om aftenen, er nogle fødevarer ofte billigere – eksempelvis bagværk, så butikkerne kan undgå tab, ved ikke at få disse produkter solgt.

I nogle tilfælde er det værd at have et medlemskort, eksempelvis hos Coop. Det kan ofte give dig gode rabatter på lang sigt. Det er klart, at du også kan blive konfronteret med tilbud, som er skadelige for din økonomi, så det er vigtigt at du kan stå imod.

Transport og rejser

Transport

At leve for få penge betyder også at spare på transport- og rejseomkostninger. Som tidligere nævnt, kan nu eksempelvis arrangere en kørselsordning, og på den måde skåne din pengepung og miljøet.

Ved at bruge offentlig transport på længere rejser, kan du i de fleste tilfælde også spare nogle penge. Derudover giver det dig muligheden for at bruge tiden produktivt under rejsen, eksempelvis med at læse en bog, som måske vil hjælpe din økonomi i fremtiden.

Hvis du ikke kan undvære en bil, er der stadig masser af måder, hvorpå du kan spare brændstof. Vores artikel kan lære dig mere om hvad det koster om måneden at have bil.

Hvis du har læst så langt, burde det sige sig selv, men tag cyklen eller gå, når det er muligt. Du bør også selv booke din ferie og undgå dyre destinationer. Undgå rejseselskaberne, hvis du gerne vil spare penge. Under dine rejser kan du også forhandle prisen med, hvis du bruger Airbnb. Se hvordan her.

Husholdning og økonomi

Mobiltelefon, internet, streamingtjenester, el og vand mm kan reduceres ved at skifte til en anden udbyder eller ved at reducere forbruget.

Du bør også kigge på din forsikring og se om der findes et billigere alternativ. Det samme gælder når det kommer til eksisterende lån og gæld. Det er ikke sjældent at kunden betaler for meget. Derfor kan sammenligningstjenester som Financer.com hjælpe dig med at spare penge, når du foretager økonomiske beslutninger.

At leve for færre penge betyder ofte, at du vil leve et sundere liv og samtidig beskytte miljøet gennem mindre forbrug. Folk der lever med færre penge får ofte større erfaring i deres sociale liv i stedet for med dyre huse og biler. Ofte er folk med mange penge ikke ligeså glade som folk med få. Dem med få penge nyder livet på andre måder.

En mere minimalistisk livsstil kan hjælpe dig med at reducere stress, have mere fritid og mindre gæld.

Financer privatlivsindstillinger

Ved at bruge Financer.com accepterer du vores vilkår og betingelser, såvel som vores privatlivspolitik. Vi anvender Cookies til at analysere og tracke brugen af vores hjemmeside for at forbedre vores services. Nogle Cookies kræver din aktive tilladelse før vi kan indsamle disse data. Du kan selv finde mere information om de tredjepartsselskaber vi anvender og trække din tilladelse tilbage til hver en tid i vores dine Cookieindstillinger.

Facebook Marketing

SEO Solutions Ltd. (vi), som udbyder af hjemmesiden financer.com, bruger Facebook-Pixel til at promovere vores indhold og services til vores besøgende på Facebook, såvel som at tracke resultaterne af disse markedsføringsaktiviteter. Denne data er anonymiseret for os og bruges udelukkende til statistiske formåk. Facebook kan forbinde den data der indsamles af Facebook Pixel med din Facebook profil (Navn, E-mail osv.) og bruge denne til deres egne markedsføringsformål. Du kan se og kontrollere den data Facebook indsamler om dig i dine Facebook privatindstillinger.