Opsparingskonto

Find den bedste opsparingskonto. Vi er her for at hjælpe dig med at finde den bedste indlånsrente. Sammenlign Danmarks bedste opsparingskonti hurtigt og enkelt.

Find Danmarks bedste opsparingskonto

Bank
Opsparings-
konto
Sum
Periode
Rentesats
Gevinst
Gebyrfri
hævninger
Indskyder-
garanti
Bedømmelse
Opsparingskonto: Bank Norwegian Opsparingskonto
Opsparingsbeløb: 50,000 kr
Opsparingsperiode: 3 år
Indlånsrente: 0.85%
Variabel rente
Opsparingsgevinst: 1285.87 kr
Gratis udbetaling Ja
Statslig indskydergaranti:

Opsparingskonto: Santander Højrente Fri
Opsparingsbeløb: 50,000 kr
Opsparingsperiode: 3 år
Indlånsrente: 0.6%
Variabel rente
Opsparingsgevinst: 905.41 kr
Gratis udbetaling Ja
Statslig indskydergaranti:

Opsparingskonto: Coop Bank Højrentekonto
Opsparingsbeløb: 50,000 kr
Opsparingsperiode: 3 år
Indlånsrente: 0.5%
Fast rente
Opsparingsgevinst: 753.76 kr
Gratis udbetaling Nej
Statslig indskydergaranti:

Finder bedste lån, baseret på dine valg

Der er mange måder at spare op på, og aktier er kun én af dem. Der findes de, som investerer i obligationer og aktier, når de vil have deres penge til at vokse. En opsparingskonto er en meget enkelt måde at få et godt afkast på, uden det kræver de store økonomiske kundskaber. Du sparer op 100% trygt til forskel fra fond- og aktiesparende, hvor man både kan miste og tjene penge.

Man kan tjene mere på at sætte sine penge i aktier og fonder, men samtidig løber man en større risiko og har ingen garanti. Med en opsparing er du garanteret et afkast. På Financer.com sammenligner vi 24 opsparingskonti fra 12 banker.

Opsparing med rente


Det er en god idé at spare op på en opsparingskonto, i stedet for i en sparegris hjemme på soveværelset. Det er fordi, at pengene vokser når de står på en konto, i modsætning til dine kontanter. En opsparingskonto kan være en rigtig god idé, som økonomisk disposition for de fleste. Med en opsparing sikrer du, at du har penge til uforudsete udgifter, eller mod at skulle tage dyre forbrugslån. Inden du opretter din opsparingskonto, skal du overveje, hvad du vil bruge din opsparing til. Er det til ferie eller til at købe drømmeboligen om 10 år, så er det forskellige konti du skal vælge.

Det kan også være du har en større portion penge, du gerne vil have mulighed for at få en god rente på. Du vil i så fald få en højere rente ved, at indskyde hele beløbet på én gang, i stedet for en løbende opsparing. Det er dog nok den løbende opsparing der er aktuel for de fleste, altså det scenarie hvor der indbetales et beløb hver måned, der så vokser sig større og større. Hvis du har en større sum du gerne vil sætte ind på en opsparingskonto, kan det være en god idé at dele dem, således at en del sættes ind på en højt forrentet konto, med binding, og en del sættes ind på en konto med lavere rente uden binding, så du kan hæve efter behov.

Her finder du den bedste rente


Når du skal finde den bedste opsparingskonto, kan det godt betale sig at se sig lidt for. Her på Financer.com har vi givet dig muligheden for at sammenligne forskellige tilbud, på opsparingskonti. Benyt dig af muligheden for at tjekke de forskellige renter og vilkår, så du sikrer dig at få mest muligt ud af dine penge.

Opsparingskonto med fast rente

Hvis du har penge i overskud og ved, at du ikke skal bruge dine penge de næste par år, kan du med fordel sætte dem ind på en opsparingskonto med fast rente. Du sætter pengene ind på en opsparingskonto, hvor du binder dem i en længere periode med en fast rente. På den måde ved pengeinstituttet, at de har pengene til rådighed i længere tid, og kan derfor tilbyde dig en højere rente. Hvor længe bindingsperioen skal være på er helt op til dig, og du kan også få lov at hæve før tid, det koster dog et gebyr.

Typisk for en fastforrentet opsparingskonto

  • Renten er fast, hvilket indebærer, at den ikke ændres under bindingstiden.
  • Du skal binde pengene på kontoen indenfor en forudbestemt tidsramme. Det fleste banker kræver, at du binder pengene i mindst et år, men der findes banker, hvor du kan binde helt ned til 6 og 3 måneder af gangen. Du får selvfølgelig en bedre rente, jo længere du binder dine penge.
  • Hvis du alligevel vil tage penge ud fra en fastforrentet opsparing, skal du betale en relativt høj afgift for det. Det kan også betyde en nedsættelse af renten. Det er selvfølgelig fordi, at formålet med en fastforrentet opsparingskonto er, at give en højere rente mod at banken holder dine penge i en længere periode. Banken forventer naturligvis at have pengene til rådighed.
  • For at åbne en opsparingskonto med høj rente, skal du indbetale mindst 10 000-20 000 kr. hos de fleste banker.
  • Når du har foretaget til indbetaling og bundet pengene, kan du ikke foretage yderligere indbetalinger til kontoen i perioden.

Opsparingskonto med variabel rente

Hvis du ikke har så mange penge i overskud, er det en opsparingskonto med variabel rente, du skal vælge. Her kan du sætte penge ind, når det passer dig, for eksempel på månedlig basis. Dente kontotype giver naturligvis ikke ligeså god en rente som en fastforrentet opsparingskonto, men det er en god måde at opbygge større kapital, som du eventuelt kan oprette en fastforrentet opsparing med.

Typisk for en opsparing med variabel rente

  • Renten er variabel, hvilket indebærer, at renten kan gå op og ned.
  • Hvis renten skulle stige meget, kan den i bedste fald ende over den du ville have fået, med en fastforrentet opsparingskonto. Det samme gælder selvfølgelig, hvis renten skulle falde.
  • Kontoen er velegnet til månedlig opsparing. Hvis du vil spare op hver måned, bør din bank trække et bestemt beløb fra din lønkonto hver eneste måned. På den måde bliver det lettere for dig at spare op.
  • Der er ingen gebyrer forbundet med kontoen, uanset om du vil sætte penge ind eller tage penge ud.
  • Hvis du vil have en buffer at tage af, hvis det skulle knibe økonomisk, er en denne kontotype den rigtige, da der er ingen gebyrer.
  • Denne opsparingskonto kræver sjældent nogen minimumsindbetaling. De konti som har, er kravet sjældent mere end et par hundrede kroner.

Sådan fungerer en månedsopsparing

Naturligvis har diverse banker og pengeinstitutter forskellige krav og betingelser for sine månedslige opsparingskonti

Normalt ser de nogenlunde sådan ud:

  • Den variable rente følger normalt det generelle renteniveau i Danmark. Det betyder, at du ikke kan vide præcis hvor højt et afkast du vil få, selvom du ved hvor meget, du vil spare op.
  • Gratis udbetaling og indskud. Det betyder, at du kan hæve og indsætte penge som du ønsker. Nogle opsparingskonti tillader kun en udbetaling om året, men det er sjældent, og til gengæld vil du få en højere rente.
  • Månedsopsparingskonti har sjældent gebyrer, hverken for hævning eller indskud, og det koster ikke noget, at åbne en sådan konto.
  • En månedsopsparing kræver ingen minimumsindbetaling, og hvis den gør, er det oftest ikke mere end 100 kr.
  • Kontoen har ingen bindingstid, du kan tømme den, præcis når du ønsker.
  • Hvis du vil indsætte et fast beløb på kontoen hver måned, kan denne sum trækkes automatisk fra din lønkonto en gang om måneden. Det er en god måde at blive mere diciplineret på ift. sin opsparing, derfor anbefaler vi hos Financer.com stærkt denne løsning.

Indskydergaranti

Har du en større opsparing stående, over 100 000 euro (ca. 745 000 kr.), skal du være opmærksom på, at du kan miste en del af din opsparing, hvis dit pengeinstitut krakker. For private gælder en særlig indskydergaranti – Således at du får dækket dit tab op til 745 000 kr., hvis din bank krakker. Beløb over 745 000  kr. er ikke dækket af nogen garanti, og kan være tabt.
Derfor kan det være en rigtig god ide, at fordele sin meget store opsparing på flere banker. Har man eksempelvis en million kroner stående, kan man indsætte halvdelen på en konto i én bank, og den anden halvdel i en anden bank. På den måde har man sikret sig mod tab, hvis banken skulle krakke. Man kan også vælge at placere op til 745 000 hvor man får den bedste rente, og så sætte resten på en anden opsparingskonto med en lavere rente.

Opsparing i Sverige

Hvis du vil have en opsparingskonto med en meget høj rente, er det en mulig at åbne en opsparingskonto i Sverige. I Sverige findes indskydergarantien også, men i nogle pengeinstitutter er det muligt at få en konto uden. Det betyder både, at renten bliver betydeligt højere, helt op til 5-10%. Du skal til gengæld være opmærksom på, at hvis pengeinstituttet går konkurs, vil du også miste dine penge. På Financer.com har vi samlet stabile de mest stabile udbydere.

Har alle ret til en opsparingskonto?

Hvis du vil opsparingskonto, er alle banker i Danmark forpligtede til at åbne den. Det er ligemeget om du er arbejdsløs, har lav kreditværdighed eller lignende. Det er kun, hvis du er skyldig i aktiviteter som hvidvaskning af penge eller terrorisme, at banken kan nægte dig en opsparingskonto.

Bemærk, at denne forpligtigelse kun gælder for de officielle banker, dvs. dem, der har licens til bankdrift. Altså de banker, der låner og investerer penge i centralbanken.

Opsparingskonto eller fonder?

Det er svært at sige hvilken opsparingstype, der er den bedste. Her er Financer.com’s tommelfingerregel.

  • Vælg en opsparingskonto med fast rente, hvis du vil spare op på kort sigt (1-3 år eller 1-5 år), da du er garanteret et godt afkast.
  • Vælg en god aktiefond, hvis du vil spare på lang sigt. For eksempel, hvis du vil have en pensionsopsparing, eller ønsker at have stor kapital i fremtiden.
  • Hvis du vil spare i 5-10 år, er det op til dig selv at vælge, men oftest tjener man bedst på fonder.

Afbetaling på lån eller opsparing?

Det er et tilbagevendende spørgsmål, om det er bedst at betale så meget af på et lån som muligt, eller betale mindre af og opbygge en opsparing samtidig. Her taler vi om realkredritlån. Vi anbefaler, at du gør begge dele, men hvor meget du skal betale af og spare op, afhænger af flere faktorer. Her viser Financer.com dig, hvad de fleste privatøkonomer anbefaler:

LTV over 75%

LTV(lån til værdi), eller belåningsgrad, er forholdet mellem værdien af din bolig og det lånte beløb. Hvis du har lånt 800 000 kr. til at financiere en bolig til 1 000 000 kr., ligger LTV på 80%

Hvis dit LTV(lån til værdi) ligger på over 75%, bør du afbetale så meget som muligt, indtil du er under de 75%. Det er aldrig godt at være højt belånt, for hvis din bolig synker i værdi, er der risiko for, at den bliver lavere end lånets værdi, hvilket kan give både dig og din långiver problemer.

Selvom du har en høj belåningsgrad, bør du sætte et rimeligt beløb penge ind på en opsparingskonto, så du har en lille buffer, du kan tage af, hvis der kommer uforudsete udgifter. Bufferen kan også være god at have, hvis renten på dit realkreditlån skyder i vejret.

LTV mellem 50% og 75%

Når din belåningsgrad begynder at falde, er det tid til at spare mere op. Jo tættere du kommer på 50%, desto mere bør du sætte af til din buffer og fremtiden. Her er vores råd:

  • Spar op til en rimelig buffer på en månedsopsparing, hvor du frit kan hæve og indsætte penge. Præcis hvor meget du skal spare op afhænger af, hvilke udgifter du tror du får. Derfor er den forskellige fra tilfælde til tilfælde.
  • Når du har opbygget en anstændig buffer, er det tid til at begynde at spare op på længere sigt. Måske til en bedre bolig, eller til en bedre tilværelse i fremtiden. I dette tilfælde bør du først og fremmest spare op i relativt stabile fonder i stedet for en opsparingskonto, da det normalt giver et bedre afkast. En del af opsparingen kan du naturligvis have på en opsparingskonto.

Fordelen ved at spare meget i disse situationer er, at du mindsker sandsynligheden for, at din bolig falder til en værdi, der er mindre end lånets. Samtidig kan du hurtigt på en god buffer, som du kan tage af i knappe tider, fx hvis renten på dit lån stiger.

LTV under 50%

Hvis du har en lav belåningsgrad, er det tid til at fokusere mere på din opsparing. Dette tidspunkt er typisk, for de lidt ældre. Når du nærmer dig de 60 år, vil du typisk have en belåningsgrad på omkring de 20%. I dette lag er der ikke behov for at betale så meget af som muligt. Nu bør du fokusere mere på at spare penge op, for eksempel på en pensionsopsparing, så du får det bedre, når du er færdig på arbejdsmarkedet.

Afbetaling på privatlån

Hvis du har et privatlån, bør du altid prioritere at betale det af så hurtigt som muligt, inden du begynder at spare op. Så snart du har sparet nok sammen til en passende buffer, bør du afdrage så meget som muligt, så kan du spare op, når lånet er væk.