Økonomisk buffer - så stor skal din buffer være

En buffer er en slags opsparing, som du kan bruge til uforudsete udgifter. Her kan du læse mere om, hvordan en buffer fungerer og hvor stor den bør være.

Hvad er en buffer?

Har du hørt om begrebet buffer før? En buffer er en sum penge, som du har sparet op med det formål at hjælpe dig ud af vanskelige økonomiske situationer.

Måske er der dukket en uventet udgift op midt på måneden, bilen er brudt sammen, eller du er pludselig blevet arbejdsløs.

I disse tilfælde, kan det være godt at have en buffer at falde tilbage på, indtil lønnen tikker ind, eller du finder et nyt arbejde.

Mange mennesker kunne have undgået at låne penge, hvis de havde haft en buffer.

I denne artikel giver vi dig de mest væsentlige oplysninger om bufferen, og hvordan du kan organisere din buffer.

Hvor stor skal en økonomisk buffer være?

De fleste mener, at en buffer bør svare til mellem to og tre månedslønninger. Nogle mener endda, at den bør svare til en hel årsløn.

Mange mener dog, at det er en dårlig idé, da det kan synes næsten umuligt for størstedelen af den danske befolkning at spare så stort et beløb op.

Dog viser nye tal, at den danske befolkning sparer mere om end nogensinde før. Faktisk har den gennemsnitlige dansker over 18 år en opsparing på hele 201.000 kr.

Fortvivl ikke, hvis du ikke er en af de mennesker.

Det er et fantastisk scenarie at have en hel årsløn gemt væk til hårde tider, men det er nemmere at fokusere på månedslønninger i starten.

Det er også et langt mere motiverende mål for de fleste at starte med en eller to månedslønninger.

Unge mennesker sparer mindre op

De personer der sparer mindst op, er unge mennesker i alderen 18-29. Det betyder for mange, at de er nødt til at trække på andre midler som forældre, kassekreditter og lån, hvis der opstår uventede udgifter.

Som ungt menneske er der mange fristelser, og det er svært at komme i gang med opsparingen.

Det vigtigste er dog netop at komme i gang. Selvom du kun lægger et par hundrede kroner til side om måneden, kan det gøre en stor forskel på lang sigt.

Størrelsen på en buffer kan variere

Der er ikke et beløb, som er “det bedste” og størrelsen kan variere meget. Der er mange faktorer, du bør tage i betragtning for at kunne afgøre størrelsen på din buffer.

Overvej:

  • Din levestandard
  • Dine indtægter
  • Dine udgifter
  • Bor du i hus eller lejlighed? Bor du i hus, er der større sandsynlighed for, at uforudsete udgifter opstår.
  • Er din bil forsikret? En forsikret bil har færre uforudsete udgifter end en ikke-forsikret bil.
  • Er der børn i husstanden? Har du børn i huset, skal bufferen måske være større.
  • Har du en partner med stabil indkomst? Måske er i to, der skal lægge til side til bufferen.

Der er mange forskellige faktorer, der kan være med til at afgøre hvor stor din buffer bør være.

Jo flere omkostninger du har på en normal måned og jo højere din levestandard, jo større bør din buffer også være.

Hvordan sparer man op til en økonomisk buffer?

Der er uendeligt mange sparetips, som kan hjælpe dig til at spare op til en økonomisk buffer. Det vil hjælpe dig til at føle dig mere sikker, hvis en uventet udgift skulle opstå.

Den mest sikre og nemme måde at spare op på, er ved at bruge en automatisk opsparing. Med denne type opsparing, trækkes der automatisk et beløb fra din løn hver måned, som bliver sat ind på en opsparingskonto.

På den måde sparer du op, helt uden du lægger mærke til det. Du kan bruge denne funktion hos stort set alle danske banker.

Hvordan du vælger at spare op til din økonomiske buffer, er op til dig.

Et godt tip er at se dig om efter en lidt mindre bank, hvor du kan åbne en opsparingskonto. Her kan du ofte få en bedre rente end hos de største banker i Danmark.

Husk at sikre dig, at din opsparingskonto er omfattet af indskydergarantien, der sikrer 100.000 eur (ca. 745.000 kr.) af dine opsparede penge, hvis banken skulle gå konkurs.

Når du sparer op til en økonomisk buffer, anbefaler vi, at du gør det på en sikker måde. Altså en sikker opsparingskonto i banken, og ikke i aktier, fonde eller lignende investeringer, hvor du risikerer at miste opsparingen igen, hvis noget går galt.

Hvis du har mere mod på risici, kan aktier og andre investeringsmuligheder dog sikre dig et langt større afkast en opsparing i banken.

3 tips til at kickstarte din buffer

For at få din buffer til at vokse hurtigere, bør du minimere dine månedlige omkostninger og maksimere din månedlige indkomst.

  1. Skil dig af med eksisterende gæld først. Hvis du har gældsposter med en ÅOP på over 20%, kan det langt bedre betale sig at betale dem ud før du begynder at spare op. Klatgæld såsom kviklån og ting du har købt på afbetaling, kan gøre det svært at have penge nok til rådighed, som kan sættes ind på en opsparing.
  2. Skær ned på dine udgifter. Gennemgå dine månedlige omkostninger og se hvor du kan skære ned. Et godt sted at starte er abonnementer såsom streamingtjenester og telefon. Senere kan du lægge et budget.
  3. Øg din indtægt. Kan du øge din månedlige indkomst, uden at øge dit forbrug, kan du sætte overskuddet direkte ind på din buffer opsparing. Du kan for eksempel tage et ekstra job eller sælge ejendele, du ikke længere har brug for.

3 eksempler på hvordan din livsstil påvirker størrelsen på din økonomiske buffer

  • Alene i ejerlejlighed.  Her er du selv ansvarlig for de omkostninger, der følger med lejligheden, såsom reparationer og udskiftning af elektronik. Da der kun er én enkelt indtægt til at dække uventede udgifter, er det særligt vigtigt med en økonomisk buffer. Din buffer bør være på omkring 2-3 måneders indkomst. Du bør også have indboforsikring og ulykkesforsikring, som kan hjælpe dig, hvis der skulle ske noget uventet.
  • Sambo i ejerlejlighed. I denne situation, er der to indtægter, og det kan lette økonomien, også hvis der skulle ske noget uventet. Det kan dog også være, at i bor i en større lejlighed og dermed har højere månedlige omkostninger. Et godt tip er at tjekke selvrisikoen på jeres forsikringer, såsom indbo- og bilforsikring. Den økonomiske buffer i denne husstand bør være på 3-4 månedslønninger. Hvis i er to der sparer op, vil i hurtigere nå til dette beløb.
  • Familie i ejerlejlighed. Jo større husstanden, jo større omkostninger og jo større sandsynlighed for uventede udgifter. Derfor bør jeres buffer være i stand til at dække for langtidssygdom, reparationer og arbejdsløshed for alle familiemedlemmer. Derfor er en økonomisk buffer på omkring 4-5 måneder en god rettesnor at gå efter. Det varierer selvfølgelig alt afhængig af hvor mange familiemedlemmer i er. Igen er det en god idé at tjekke selvrisikoen og gyldige forsikringer.

Husk at bruge denne artikel som en retningslinje, og ikke noget endegyldigt svar. En økonomisk buffer er personlig, og den bør passe til din personlige økonomiske situation og risikovillighed.

Om forfatteren

Gå ikke glip af nyheder

Følg os på Facebook