Skrotpræmie på bil

Står du med en bil på gårdspladsen, som du aldrig får lavet? Står du med en bil du har brugt til reservedele eller noget helt tredje? Så står du med en kuffert, fyldt med penge du bare mangler at få indløst.

Du kan altid få skrotpræmie på din bil, ved udvalgte steder. Uanset stand har du mulighed for at få penge for din gamle bil, som du ved at du aldrig får på vejene, eller du aldrig får brugt.

Hvad får du i skrotpræmie på din bil?

Den 1 januar 2017, trådte nye regler i kraft, så du kan derfor få hele 2200 kr. for din gamle bil – uanset stand.

Du kan dog ikke bare køre op til en autoophugger uden videre. Hvis du skal have skrotpræmien på din bil, er det vigtigt at du har bilens registreringsattest, derefter har du mulighed for at få skrotpræmien. Står du i den situation, at den ikke længere har plader på, skal du aflevere registreringsattesten fra tidligere, eller en blanket der beviser, at du har afleveret nummerpladerne.

Står du i den situation, at du ikke står som ejer af bilen på den sidste registreringsattest, skal du kunne påvise at du er ejeren. Det kan du gøre på følgende måder:

  • Ejeren af bilen tager med, og identificerer dig som ejer
  • Slutseddel fra tidligere ejer
  • Kontrakt mellem dig og tidligere ejer, der påviser købet af bilen

I visse tilfælde kan du ikke få skrotpræmie på din bil

Der er nogle kriterier der gør at du ikke kan få en skrotpræmie på din bil. Nogle af de kriterierne er:

  • Du har en bil, hvis totalvægt er over 3500 kg
  • Der er plads til over 9 personer inkl. føreren
  • Hvis bilen er afmeldt før 1. juli 2000

Hvad gør jeg hvis jeg er ramt af overstående kriterier?

Står du i den situation, at du kan nikke genkendende til en af overstående kriterier, får du ingen skrotpræmie på din bil. Det betyder dog ikke at du ikke kan komme af med din bil – i stedet for kan du aflevere din bil, uden omkostninger ved alle godkendte autoophuggere.

Vores anbefalinger

Skal du have ophugget din bil, anbefaler vi at du vælger en autoophugger, som er godkendt til at lave miljørigtige skrotninger af biler. Er de godkendt til det, er de pådraget nogle regler, og en af dem sparer dig penge.

Ordningen sørger for at du ikke skal betale gebyr for at få skrottet din bil – vælger du en ikke-godkendt autoophugger, kan de selv vælge et gebyr for at skrotte din bil, og du får derfor mest ud af at vælge en miljørigtig autoophugger.

Afmeld din bil, og tjen ekstra penge

Hvis du skal have skrottet din bil, tager autoophuggeren 250 kr. i gebyr, hvis bilen ikke er afmeldt. Dette er et gebyr der betaler de tidsomkostninger der følger med når de skal afmelde din bil. Du skal derfor altid afmelde din bil inden skrotningen, hvis du vil have det maksimale beløb ved autoophuggeren.

Om forfatteren

Gå ikke glip af nyheder

Følg os på Facebook