GUIDE: Sådan får du en bedre pris på Airbnb

At forhandle prisen ned på Airbnb er nemmere end du tror. Mange ser den pris som der skiltes med på Airbnb som fast og ikke til forhandling, men det kunne ikke være længere fra sandheden. I denne artikel giver vi dig alt du skal bruge for at få en billigere ferie.

  • Vi fortæller dig hvilke forhandlingsprincipper vi anvender.
  • Vi giver dig vores redskaber (beskeder som du kan kopiere).
  • Vi viser dig hvordan vi forhandler prisen ned.

…men før vi dykker helt ned i forhandlingens verden, er der nogle ting, der er vigtige at forstå.

Sådan fungerer Airbnb

Det første du skal forstå er, at Airbnb ikke er nogen hotelkæde med en person siddende bag skranken som blot følger ordrer og retningslinjer. Nej, der sidder mennesker som dig og mig på den anden side af skærmed, der ofte udlejer sine egne lejligheder til rejsende.

Derfor er forhandlingen ikke bundet af nogle regler, og i realiteten er det kun udlejeren selv der sætter grænsen for mindsteprisen.

Du kan ofte få store rabatter på Airbnb.

Lad os sige du gerne vil til Berlin en uge i sommerferien, og du gerne vil have en fed lejlighed, som også er nogenlunde central. Problemet er bare, at lejlighederne i centrum er langt dyrere end udenfor centrum.

Du kan bruge disse teknikker til at få det bedste fra to verdner, nemlig en central og billig lejlighed. Du kan også få en rigtig billig bolig udenfor centrum, hvis du foretrækker det.

Derfor vil udlejere gå ned i pris

Lad os skifte fokus engang, så vi nu ser situationen fra udlejers perspektiv. De fleste mennesker vil altid være i forbrugerens sæde, men for at kunne forhandle effektivt, er vi nødt til først at forstå vores modpart og hvad de værdsætter.

Her kommer en række ting, som udlejerne ligger stor værdi i, og som du derfor kan bruge til din fordel.

Mindre arbejde

Vi mennesker er dovne. Hvis udlejer ikke lander dig som besøgende, lander de måske slet ingen. For langt de fleste udlejere, vil der altid være perioder hvor de ingen gæster har.

Derfor er en besøgende der betaler mindre langt bedre end slet ingen lejer. Så ved at fylde så mange huller ud i kalenderen som muligt, skal udlejer ikke bekymre sig om at få fyldt hullerne ud, hvilket kan være tidskrævende.

Besværlige gæster

Besværlige gæster betyder mere arbejde. Ved at gøre opmærksom på, at du er en nem gæst, har du allerede løst et af udlejerens problemer, nemlig besværlige gæster.

En gæst der ikke respekterer boligen er enhver udlejers mareridt. Det betyder både ekstra arbejde og måske koster det dem også penge og en dårlig anmeldelse (fordi disse gæster ofte er urimelige).

Dårlige anmeldelser

Dårlige anmeldelser er noget af det værste for udlejere på Airbnb. En dårlig anmeldelse betyder færre besøgende i fremtiden og dermed færre penge i kassen.

Penge

I sidste ende kan alle disse punkter opsummeres under et enkelt, nemlig penge. Hvis der ingen gæster er, kommer der ingen penge i kassen.
  • Mindre arbejde. Hvis der skal arbejdes mindre på at udfylde ét hul i kalenderen, kan tiden bruges på at udfylde et andet og dermed tjene flere penge.
  • Besværlige gæster. Besværlige gæster betyder mere arbejde og dermed mindre tid til at udfylde huller i kalenderen og koster dermed penge.
  • Dårlige anmeldelser. Hvis gæsterne er utilfredse, vil være sværere at finde nye gæster i fremtiden. Dermed bliver arbejdet mere tidskrævende og der tjenes i sidste ende færre penge.

Vi kunne blive ved med at komme med eksempler, men vi går ud fra, at du har forstået pointen.

Det korte af det lange er, at når du ved alt dette, kan du beholde kontrollen over forhandlingen, fordi du har magten til at give udlejeren mindre arbejde, nemme gæster, en god anmeldelse og penge.

Som gæst har du kæmpe værdi for udlejer.

Din mentalitet

Her kommer en mentalitet, som du kan adoptere når du går ind og forhandler pris:

  • Du har intet at tabe
  • Du har et hav af lejligheder at vælge imellem
  • Du gør udlejer en tjeneste ved at leje netop hans/hendes lejlighed
  • Udlejeren har mere brug for dig, end du har for ham/hende
  • Du har altid muligheden for at sige ’nej tak’

Alle punkterne er ikke nødvendigvis sande i alle situationer, men denne mentalitet vil hjælpe dig med at beholde kontrollen over forhandlingen og vide hvad du selv har at tilbyde udlejer.

Eksempler

Her kommer to eksempler på hvordan jeg selv har opnået rabatter på Airbnb.

Eksempel 1

Jeg skal til Wien med nogle internationale venner og vi er lidt sent ude. Der en smule uenighed i gruppen om hvor meget vi vil give for de 3 nætter vi skal overnatte, så jeg sender nogle beskeder ud.

I denne besked bruger jeg en del forskellige teknikker:

  • “we might be interested”. Jeg viser interesse, men går ikke ud og siger, at vi elsker lejligheden og helt sikkert vil booke den (vi har et hav af lejligheder at vælge imellem).
  • “Jeg kan godt lide din lejlighed, men… . ‘men’ er et rigtig godt ord. Det spiller på udlejerens følelser. Først noget positivt “jeg kan godt lide din lejlighed…” så noget negativt “men, de andre lejligheder er så billige, at prisen ikke kan retfærdiggøres”.
  • Jeg fortæller at vi stort set kun skal bruge lejligheden til at sove, og vi derfor vil være nemme gæster at håndtere.

Før jeg når at få nogle svar, ender jeg faktisk med at booke en lejlighed uden rabat, fordi vi er under tidspres. Et par timer senere får jeg denne besked fra en anden udlejer. 

Startprisen på denne lejlighed var 295€, så vi bliver faktisk tilbudt ca. 30% rabat. Det siger noget om, hvor gerne udlejere vil have booket deres lejligheder.

Dog har vi allerede booket en anden lejlighed, der er ca. 60€ dyrere. Jeg begynder at tjekke vores muligheder for at ombooke. Før jeg når videre modtager jeg en besked fra den udlejer, hvis lejlighed vi allerede har booket.

Vi ender på 220€, altså lidt dyrere end den anden lejlighed, men til gengæld også en bedre beliggenhed og generelt federe lejlighed.

Eksempel 2

Jeg skal til Prag til sommer med nogle venner (5 personer). Der er ikke rigtig enighed i gruppen om hvorvidt vi skal vælge den billigste lejlighed, eller en med god beliggenhed, så vi slipper for så meget offentlig transport.

Jeg vil helst ligge i centrum, og synes egentlig det handler om småbeløber til forskel, men samtidig vil jeg gerne have at alle er glade. Derfor sender jeg nogle beskeder ud til de tilgængelige udlejere i centrum.

Dette er faktisk ikke den bedste besked jeg kunne sende, men det beviser bare, at det ikke er særlig svært at få rabat.

Jeg bruger det faktum, at vi booker så lang tid på forhånd til min fordel (det giver udlejer mindre arbejde i fremtiden).

Han lyder ikke til at være til at rokke med, så jeg lader vær med at svare (du kan altid sige ‘nej tak’). Ved at gøre dette, tror han måske at vi allerede har fundet en anden lejlighed, og bliver bekymret for, om det bedre kan svare sig at få en lejer booket med det samme, så han ikke skal tænke på det i Juli.

Nogle timer senere vender han tilbage med 10% rabat.

Jeg accepterer, så vi kan få fred i vennegruppen, selvom jeg muligvis kunne have presset prisen længere ned. Vi ender med under 600 kr. hver for 5 dage i en perfekt lejlighed midt i centrum af Prag.

En bonus ved at forhandle prisen ned er, at dine venner elsker dig for det.

Send ikke denne besked

Nu hvor du kender en række forhandlingsprincipper, vil du måske være fristet til at sende en besked der indeholder dem alle.

Lad vær.

Hvis du aldrig har prøvet det før, kan det nemt blive for rodet og måske endda virke desparat.

Det svarer til at gå op til en fremmed og begynde at prale med hvor mange penge du har, hvor mange venner du har, hvor godt du ser ud og hvordan du vandt sidste års karaoke konkurrence, og at de derfor skal være din ven.

Selvom forhandling er en smule anderledes, er det en god idé at tage én ting ad gangen, så skal de nok finde ud af resten på egen hånd.

Sådan får du de bedste resultater

For at få de bedste resultater skal du:

  • Sende beskeder til så mange lejligheder som muligt
  • Være ude i god tid

Send mange beskeder

Ved at sende så mange beskeder som muligt, maksimerer du chancerne for at få rabat. Det er ikke alle udlejere der er villige til at gå ned i pris, og vi er kun interesserede i dem som er.

Når du har mange muligheder, kan du vælge og vrage mellem de forskellige udlejere. Du kan endda gøre opmærksom på, at en anden udlejer har tilbudt dig en bedre pris, og du derfor ikke kan retfærdiggøre denne lejlighed.

Vær ude i god tid

Ved at være ude i god tid, giver du dig selv plads til at forhandle. Selvom du ofte også kan opnå rabat få dage før din afrejse, er der mere ro på, hvis du har god tid.

Du kan spille mere på det faktum, at udlejer ikke skal bekymre sig om at få en ny lejer ind og dermed arbejde mindre om 3 måneder, eller hvornår du nu skal bruge lejlighede.

Kom i gang!

 

Som du kan se kræver det ikke meget at få rabat på Airbnb, så selvom du aldrig har prøvet at forhandle før, kan det sagtens lade sig gøre. Så næste gang du skal ud og rejse, så send dine første beskeder ud, for du har jo intet at tabe!

Financer privatlivsindstillinger

With using financer.com you acknowledge our terms and conditions as well as our data privacy policy. We use Cookies to analyze and track the usage of our website in order to improve our services. Certain Cookies require your active consent in order for us to collect this data. You can inform yourself about the third-party-services we use as well as withdraw your consent anytime in our Cookie-Settings.

Facebook Marketing

SEO Solutions Ltd. (we) as the provider of the website financer.com is using the Facebook-Pixel to promote our content and services to our visitors on Facebook as well as track the results from these marketing activities. This data is anonymised for us and serves for statistical purposes only. Facebook can connect the data collected from the Facebook Pixel with your Facebook profile (Name, E-mail, etc.) and use this for its own advertising purposes. you can view and control the data Facebook is collecting about your Facebook privacy settings.