25 anmeldelser

Rente og omkostninger

Fleksibilitet og betingelser

Hjemmeside & brugervenlighed

Support & kundeservice

Funktioner
  • Gratis konto, app og betalingskort
  • Har over 200.000 brugere i Skandinavien
  • Lunar konto sikret af indskydergarantien på 100.000 euro (ca. 745.000 kr.)
  • Du skal være fyldt 15 år for at åbne en konto hos Lunar
Fordele og ulemper
  • Lunar er en dansk virksomhed
  • 0,5% i indlånsrente indtil 1. april 2022
  • Mange funktioner, f.eks. aktieinvestering samt køb af kryptovaluta
  • 9 kr. i hævegebyrer

Lunar – Fuld anmeldelse og guide

Lunar Bank er et dansk fintech startup med en populær bank app, som forsøger at gøre op med traditionelle banker.

I 2019 fik Lunar sin banklicens, og begyndte at opbygge en noget anderledes bank.

Lunar tilbyder gratis en gratis konto, som inkluderer både et kort og en app.

Lunar overblik
Oprettelse0 kr.
Årsafgift0 kr.
Indlånsrente0,5% op til 50.000 kr.
Hævegebyr9 kr. med gratis plan, 0 kr. med betalt plan
Hævegebyr i udlandet19 kr. + 1%, gratis med betalt plan
KreditMuligt
Erstatningskort99 kr., dog gratis med betalt plan
Min. alder15 år

Deres betalingskort kan du bruge i hele verden, og den tilknyttede bankkonto er nem at benytte gennem smartphoneappen.

Lunar er tidligere kendt som Lunar Way.

Hvem står bag Lunar?

Fra Twitter.com

Lunar er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 2015 af Ken Villum Klausen, og appen er i øjeblikket tilgængelig i Danmark, Sverige og Norge.

Lunar fik deres banklicens i 2019, og er dermed den første 100% mobile onlinebank i Danmark.

Fordi Lunar er en bank, er de penge der står på din Lunar konto sikret af indskydergarantien på 100.000 euro (ca. 745.000 kr.), hvis de skulle gå konkurs.

Lunar’s mål er klart, nemlig at revolutionere bankverdenen. Slogannet er: Things change. Banks should too.

Fakta om Lunar

  • Grundlagt 2015
  • Fik eget banklicens i 2019
  • Over 100 ansatte i Skandinavien
  • Over 200.000 brugere i Skandinavien
  • 100% mobilbaseret – ingen filialer, netbank eller rådgivere
  • Gratis konto, app og betalingskort

Hvad er Lunar?

Lunar er en bank-app, der giver dig en gratis konto og hævekort. I stedet for netbank og rådgivere, kan du klare alt det med økonomien gennem deres app.

Hvem står bag Lunar?

Lunar blev grundlagt af Ken Villum Klausen i 2015.

Kan man bruge Apple Pay med Lunar?

Ja, Apple Pay fungerer endnu  med Lunar appen. 

 

Kan man låne penge hos Lunar?

Ja, det kan man godt. Lunar har to forskellige låneprodukter, kredit på 10.000 kr. og kredit på 20.000 kr.

Kan jeg spare op hos Lunar?

Ja, det kan du godt. I 2021 er indlånsrenten 0,5% igen op til 50.000 kr. 

 

Er mine penge sikre?

Hos Lunar er dine penge sikret af indskydergarantien på 100.000 euro, eller ca. 745.000 kr., hvis virksomheden skulle gå konkurs.

Hvor hurtigt får jeg kortet?

Ifølge Lunars hjemmeside, går der ca. 10 dage før du modtager kortet fra den dag du har bestilt det.

Hvad koster det at hæve i udlandet?

Det koster 1% af det hævede beløb + 19 kr., hvis du har Standard planen. Med Premium og Pro koster det ikke noget.

Kan jeg købe aktier gennem Lunar?

Ja, det kan du godt. Lunar samarbejder med Saxo Bank for at tilbyde deres kunder aktiehandel gennem appen. Der koster 19 kr. per handel (både køb og salg), samt et vekselgebyr, hvis du køber udenlandske aktier.

Hvorfor har Lunar Way skiftet navn til Lunar?

Lunars grundlægger Ken Villum Klausen har ifølge Finans.dk udtalt: ”Vi er ved at bygge en nordisk bank fra bunden, og i den proces er det naturligt, at vi skærer vores brand til, så vi er klar til at konkurrere på lige fod med den etablerede sektor (…) Vi arbejder på at gøre det nemt for brugerne og synes, at det er lettere at sige Lunar, så det bliver vores nye navn”.

 

Sådan fungerer Lunar

For at åbne en konto hos Lunar, skal du være mindst 15 år gammel.

Med din konto kan du overføre og modtage penge, og betalingskortet kan du bruge på almindeligvis i butikker og til at hæve kontanter med.

Det er helt gratis at åbne kontoen.

Som udgangspunkt er det også gratis bruge appen, men afhængig af hvilke funktioner du ønsker at bruge, koster det penge.

Det kommer vi ind på senere.

Sådan fungerer det

  1. Åbn en konto hos Lunar på få minutter
  2. Download appen
  3. Indtast dine oplysninger
  4. Modtag dit gratis Lunar kort

Hvad tilbyder Lunar?

Lunar er en bank, og dermed tilbydes de samme tjenester som hos andre banker. Lunar adskiller sig dog idet deres primære produkt er deres app.

Det er heller ikke muligt at oprette almindelige forbrugslån eller boliglån.

Her kommer et overblik over Lunars produkter og tjenester.

Lunar betalingskort

Når du opretter en Lunar konto, følger der et gratis betalingskort med din konto.

Vi har ikke så meget at sige om kortet, fordi det er et helt almindelig betalingskort, som du kender det fra din egen bank.

Det smarte er, at du hurtigt kan spærre det i appen, hvis du skulle blive nødvendigt.

Du kan bruge kortet til at hæve penge i hæveautomater og til betaling i butikker verden over og på internettet.

Virtuelle kort

Du kan oprette virtuelle kort, uanset hvilken plan du bruger.

Det kan være en fordel, hvis du gerne vil bruge et ikke-fysisk kort til at betale på internettet.

Ingen kan aflæse kortets detaljer, hvis du bruger det til betaling i en butik.

Lunar appen

Lunar har en rigtig god app, måske endda Danmarks bedste bank-app. Her kommer et overblik over appen.

Lunar appen – overblik

  • Koster 0 kr.
  • Intuitiv app og nemt at finde rundt
  • Du får en notifikation, når du bruger eller modtager penge
  • Sæt opsparingsmål i appen, f.eks. til din næste ferie
  • Du kan beholde din nuværende bank og stadig bruge appen
  • Scan regninger med dit kamera for nem betaling
  • Gem kvitteringer i appen

Lunar appen kan altså mere end de andre danske bank-apps.

Du behøver heller ikke skifte bank for at bruge appen, hvilket gør beslutningen meget lettere for de fleste danskere.

Lunar Business – erhvervskonto

Med Lunar Business får du konto, kort og app.

Lunar Business overblik

  • Solo plan koster 2.450 kr. om året
  • Grow plan koster 4.250 kr. om året
  • Du får en eller flere konti
  • Erhvervskort
  • App med integrationer til regnskabsprogrammer, låneudbydere mm.
  • Indlånsrente 0% op til 250.000 kr.

Se fuld prisliste her.

Lunar Business kan integreres med regnskabsprogrammerne Dinero, Billy og e-conomic.

Det betyder, at når uploader kvitteringer i Lunar appen, vil de automatisk blive sendt videre til dit regnskabsprogram.

Derudover tilbyder de erhvervslån i samarbejde med Qred.

Fordele og ulemper ved Lunar Business

  • Brugervenlig app
  • Nemt overblik
  • Integration til andre apps
  • 100% digital løsning
  • Du kan oprette firmakort til dine medarbejdere
  • Alle apps er ikke integreret med Lunar

Lunar Invest

Lunar samarbejder med Saxo Bank for at give dig muligheden for at investere gennem deres app.

For at købe aktier, skal du først ansøge om at åbne en investeringskonto, og der kan gå op til tre dage, før du er godkendt.

Lunar Invest overblik

  • 19 kr. i kurtage per handel (både køb og salg)
  • Vekselgebyr for køb af udenlandske aktier
  • Lunar samarbejder med Saxo Bank

Den største fordel ved Lunar Invest er, at det er nemt og brugervenligt.

Hvis du alligevel administrerer det meste af din privatøkonomi gennem Lunar, hvorfor så ikke investere i et par aktier dér også?

Dog skal det siges, at Lunar på ingen måde er en handelsplatform.

Oplysningerne er meget begrænsede, hvis man sammenligner med de dedikerede aktieplatforme.

19 kr. i kurtage er dog en meget fin pris, hvis man sammenligner med konkurrenterne, så hvis du værdsætter convenience, kan Lunar Invest være en god løsning for dig.

Hvis du handlede direkte gennem Saxo Banks platform, vil du dog kunne gøre det billigere.

Læs mere om aktieinvestering her.

Lunar Block

Lunar samarbejder med Coinbase, Kraken og Bitstamp for at tilbyde køb af kryptovaluta til deres kunder. Lunar Block er en separat del af Lunar appen.

Lunar Block overblik

  • 2,5% i gebyr for køb og salg af kryptovaluta, hvis du er Standard eller Premium bruger.
  • 1% i gebyr for køb og salg af kryptovaluta, hvis du er Pro bruger.

Lunar Block er en meget nem måde at komme i gang med kryptovaluta på, som ikke kræver lange processer på udenlandske platforme.

Du behøver heller ingen wallet eller kodeord. Du kan klare det hele fra din smartphone, og prisen er meget gennemsigtig.

Prisen er også fair, i forhold til hvad du kan åbne direkte hos kryptobørserne.

Læs evt. vores gennemgang af Lunar Block.

Hvad koster Lunar?

Som udgangspunkt koster det ikke noget at bruge Lunar, hvis du bruger Standard planen til at holde og overføre penge.

Det er gratis at oprette en Lunar konto, hente deres app og modtage deres betalingskort.

Hele servicen er dog ikke gratis. Hvis du får overtræk på kontoen er der en overtræksrente, og hævning koster penge, hvis du kun har Standard planen.

Lad os sammenligne priserne for Lunars forskellige planer:

StandardPremiumPro
Månedligt gebyr0 kr.69 kr.119 kr.
Konto1op til 3 konti inkluderetop til 6 konti inkluderet
Ekstra konto99 kr.9 kr.9 kr.
Kort0 kr.0 kr.0 kr.
KorttypeSort eller koral Visa-kortVisa-kort i valgfri farveMetalkort med indgravering
Erstatningskort99 kr.0 kr.0 kr.
Betalinger og overførsler0 kr.0 kr.0 kr.
Hævegebyr Danmark9 kr.0 kr.0 kr.
Hævegebyr udland19 kr.0 kr.0 kr.
Valutatillæg1%0%0%
Overtræksrente20%20%20%
Top-up med kort4 kr.4 kr.4 kr.
Rejse- og bagageforsikringIkke inkluderetInkluderetInkluderet
To ekstra Visa-kortIkke inkluderetIkke inkluderetInkluderet
Se fuld prisliste her

Alt i alt er priserne rimelige.

Hvis du opgraderer til Premium, vil du kunne spare penge, når du rejser, eftersom der ikke er noget valutatillæg eller hævegebyr i udlandet.

Dog koster det 69-119 kr. om måneden, hvilket løber op i 828-1.428 kr. per år. Du skal rejse meget, før det

Dog er den største forskel på Premium og Pro, at man får et metalkort og muligheden for at få to ekstra Visa-kort med Pro.

Om det er de ekstra penge værd er svært at sige.

Hvordan tjener Lunar penge?

Lunar tjener selvfølgelig penge på deres Premium og Pro brugere. Derudover har de en række andre tjenester, der koster penge.

  • Udlån. Lunar tilbyder kassekreditter på henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. Disse har et forudbetalt månedligt udlånsgebyr, uanset træk på kreditten.
  • Erhvervsbrugere. Det koster et årligt gebyr at have en erhvervskonto hos Lunar.
  • Lunar Invest. Lunar tager 19 kr. per handel, plus et vekselgebyr for at handle med udenlandske aktier.
  • Diverse gebyrer. Vekselgebyrer, udenlandsoverførsel, overtræksrente, hævning i udlandet, erstatningskort, medarbejderbetjening osv.

Sådan tjener Lunar penge på deres brugere. Derudover har de rejst ca. 350 millioner i funding fra forskellige investorer.

Sådan finansierer Lunar deres virksomhed.

Fordele og ulemper ved Lunar

Fordele

  • Lunar er en dansk virksomhed
  • Gratis konto og hævekort
  • 0,5% i indlånsrente indtil 1. april 2022
  • Ingen årsafgift
  • Dine penge er dækket af indskydergarantien
  • Det er muligt at låne penge
  • Mange funktioner, f.eks. aktieinvestering

Ulemper

  • Meget kritik af kundeservice på Trustpilot
  • Hyppige tekniske problemer med appen
  • 9 kr. i hævegebyrer

Alternativer til Lunar

Lunar har ikke rigtig nogen danske konkurrenter.

Til gengæld har de nogle direkte udenlandske konkurrenter, såsom Revolut og N26, som tilbyder meget lignende produkter.

Sammenligner man Lunar med disse to fintech virksomheder, er den største fordel som dansker, at Lunar er en dansk virksomhed.

Her sammenligner vi kort Lunar, Revolut og N26.

 LunarRevolutN26
Åbn kontoGratisGratisGratis
HævekortJaJaJa
Erstatningskort100 kr.45 kr. + 45 kr. levering€10
Hævning9 kr. i Danmark, 19 kr. + 1% i udlandetGratis op til 1.500 kr. i hele verden (derefter 2%)1,7% (gratis i Euro)
AppJaJaJa

Hvis du f.eks. overvejer at købe Lunar Premium, fordi du vil spare penge når du rejser, vil det i mange tilfælde bedre kunne betale sig at bruge Revolut, som tilbyder gratis hævning med deres Standard plan.

Lunar – ja eller nej?

Her kommer konklusionen på vores anmeldelse af Lunar.

Lunar har gjort mange ting rigtigt, og formået at skabe sig et navn på det danske marked.

Appen er rigtig god, og med jævne mellemrum har de gode tilbud for de danske forbrugere, f.eks. 0,5% i indlånsrente indtil april 2022.

På nogle punkter har de dog svært ved at følge med deres internationale konkurrenter.

Hvis du vil have en dansk bank-app, er Lunar uden tvivl den bedste. Du får dansk kundeservice og integration af danske apps.

Vil du have et kort, der er godt at bruge i udlandet over en længere periode, findes der billigere alternativer.

Was this article helpful?

7 out of 9 found this helpful


Anmeldelser af Lunar

Lunar er nummer 33 af 133 selskaber i samlet bedømmelse og har opnået en gennemsnitlig score på 2.6 baseret på 25 anmeldelser. Deres svaghed er Renter & omkostninger og deres styrke er Hjemmeside & brugervenlighed.
Customer reviews
Filter reviews Close Icon
All reviews
Sort by Close Icon
Newest
Best rated
Worst rated
Most helpful
Pete 1 review | september 5, 2023
Generel anmeldelse
Post reply
HI SEA 1 review | august 23, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
Idea is good but Revolut is Light years ahead.
Downsides
Customer service a disaster
Post reply
mikkel gram 1 review | juli 5, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
Intet, de bliver mere grådige med tiden
Downsides
Alt, grådige lige som de andre banker
Post reply
Erik Groenvall 1 review | maj 15, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
enkelt nemt og praktisk
Downsides
ikke noget umiddelbart
Post reply
Sara Linnéa Amby Cullin 1 review | april 30, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
Hurtige tilbagemeldinger, afhjælper problemstillinger i løbet af meget kort tid. Modtagelige for forbedringer, arbejder udviklende.
Downsides
mangler børnekontoer, oplagt da det er brugervenlig overflade. Har ikke egne lånemuligheder, til f.eks. bolig. enkelte funktioner kun tilgængelige gennem telefonapp, og ikke computerappen.
Post reply
Cathexinc Vanløse 1 review | april 28, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
At der køre en sag mod dem
Downsides
En bank som ikke kan finde ud af service. En bank der mistænker alle for hvidvask af penge. Selv små beløb der kommer på kontoen skal dokumenteres. Selv penge som kommer fra Udbetaling Danmark (børnepenge) vil de have beviser for ikke er hvidvask .
brian_hansenmaj 16, 2023

det passer jo så ikke det du skriver jeg har haft banken siden den startede jeg var en af de første kunder og kommer aldrig mere tilbage til de gamle traditionelle banker mere.. Lunar er den bedste bank i dk

martin_oestergaardjuli 31, 2023

Alle banker mistænker deres kunder for hvidvask, det er sq ikke kun lunar bank. Issuet er at hvis der bliver opdaget hvidvask, så får banken et ordentligt økonomisk hak i tuden. Men jo et råddent æble er oftest nok til at ødelægge hele posen med æbler.

Post reply
Julie Larsen 1 review | april 6, 2023
Generel anmeldelse
Upsides
Har nu benyttet Lunar i snart 4 år. Har ingen problemer med appen, andet end små system fejl som oftest er rettet i løbet kort tid. Der kommer mail hver gang der er en problematik så man er underrettet. Får positive renter hver måned og den stiger endda her fra den 6. April til 1,5% fra 0,5%.
Downsides
Den online chat er svær at føre kundeservice over, dog er det nemt at ringe og snakke med dem istedet!
Post reply
steffen_soenderbech 2 reviews | december 21, 2022
Generel anmeldelse
Upsides
der er iintet posivtivt
Downsides
ren og skær svindel bank giver ingen renter da de lukker for du kan se hvad din saldo er og ikke kan lave overførelser i din app så får man nemlig ingen renter når du ikke kan bruge dit kort det har jeg bøvlet med i 2 år nu og klaget 1000 gange på telefon og mail og kan ikke hæve mine penge og de trække beløb 3 gange fra ens konto når du køber en vare og når du klager over banken så lukker de bare ned så du ikke kan se din saldo og trækninger og penge der går ind og sætter man penge ind på straksoverførsel eller mobilpay til lunabank kan der gå 4 uger inde du kan se dem på kontoen en plat og svindelbank har kostet mig over 12000kr om året og have
brian_hansenmaj 16, 2023

det er vist dig der er en svindler.. Lunar er en bedre bank end de traditionelle banker. de traditionelle banker er svindlerne i dk

Post reply
steffen_soenderbech 2 reviews | december 21, 2022
Generel anmeldelse
Upsides
der er intet
Downsides
svindler bank hæver beløb flere gange på en konto og fjerner en saldo hele tide i appen og sørger for man ikke kan bruge kortet og købe vare for så slipper de for at give en renter og når du får sat penge ind kan du ikke se pengene er gået indfør 4 uger efter hvis du ringer og klager så er din app bare tom og du kan ikke hæve penge købe noget eller få renter eller flytte dine penge over i en anden bank har bøvlet med lunar bank i 2 år nu klaget 1000 gange ringet til dem og skrevet mail og stadig ubruglig bank har været et dyrt bekendskab kostet mig ca 12000kr om året og masser af bøvl altid
brian_hansenmaj 16, 2023

tror så ikke på det du skriver jeg har haft banken siden de startede jeg var en af de første kunder og har aldrig haft problemer og heller aldrig blevet indberettet og kan altid se hvad der står på min konto i app men hvis du gerne vil snydes og svindles skal du da være velkommen hos de gamle traditionelle banker som plukker deres kunder med gebyrer og negative renter

Post reply
Valerie Ann Shanahan Henry 1 review | december 13, 2022
Generel anmeldelse
Upsides
Nemt med appen og kundeservice er venlig og hjælpsom. Der er snart ingen gebyr og man får lidt rente hvis man har plus på kontoen.
Downsides
Der er ikke personlig kontakt som sådan, og man skal selv have styre på mange ting, men helt okay, hvis man ikke har bruge for det.
Post reply
Indlæs flere

Bedøm Lunar her

Ikke overbevist?

Besøg den officielle hjemmeside og lær mere om Lunar

Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere