Hvad vil det sige at shorte en aktie?
Shorting, eller at gå kort, er en måde at tjene penge på i et nedadgående marked.
Når man shorter en aktie, betyder det, at man spekulerer i, at aktiens kurs kommer til at falde.
I praksis foregår det sådan, at en investor låner et antal aktier af en aktionær, og sælger dem med det samme.
Senere køber investoren aktierne tilbage til den aktuelle markedspris, og leverer dem tilbage til aktionæren igen.
Eksempel på shorting af en aktie:
Aktie X koster lige nu 1.000 kr., men det mener du er for dyrt, og gætter derfor på, at den vil falde til 900 kr.
Du låner 1 Aktie X af din børsmægler sælger den på aktiemarkedet.
Falder kursen til 900 kr., kan du købe aktien igen, levere den tilbage til din mægler, og så har du tjent 100 kr.
Skulle aktiekursen stige til 1.100 kr., taber du 100 kr.
Læs også vores svar til: Hvordan shorter man aktier?