Spørg Financer
marts 27, 2022

Hvordan shorter man aktier?

Når du vil shorte en aktie, skal du gå ind på din handelsplatform og bruge funktionen sælg eller short, alt afhængig af hvilken platform du bruger.

Grunden til man ønsker at shorte en aktie, er at man tror, at den kommer til at falde i værdi i den nærmeste fremtid.

Man spekulerer altså i, at en aktie falder, og dermed forsøger man at tjene penge i et nedadgående marked.

For at shorte en aktie, skal du have en konto på en investeringsplatform, hvor det er muligt. Det kan du f.eks. gøre hos Saxo Bank via deres platform SaxoTrader GO, eller på eToro.

Hvad koster det at shorte aktier?

At shorte er ikke gratis. Når du indgår en lånekontrakt med din børs, koster det typisk et gebyr for oprettelsen, og det kan også koste noget, hvis du vil holde positionen åben i flere dage.

Det er værd at vide, at du faktisk satser på aktien imod den platform du handler på. Hvis du har ret, og aktien, eller det aktiv du har valgt at shorte, falder i pris, er det din handelsplatform der taber penge.

Det generelt dyrt at shorte aktier, og det er en af grundene til, at størstedelen af CFD-investorer taber penge – typisk 65-85% – uanset hvilken platform de bruger.

En anden grund er, at CFD-handel generelt er kortsigtet og svært at mestre.

CFD står for Contract for Difference, eller på dansk ’differencekontrakt’, og det er en poulær måde at shorte aktier og andre aktiver på.

Læs også vores svar til: Hvad vil det sige at shorte en aktie?

Var denne artikel en hjælp?

1 ud af 1 fandt dette nyttigt

ForfatterPaw Vej

Paw Vej har arbejdet hos Financer siden 2016 og er leder af det danske marked. Han har en stor interesse for privatøkonomi, lån og investering, og har skrevet over 300 artikler om disse emner i de seneste 6 år.

Del på
Read Iconlæst 387 gange
Senest opdateret: marts 27, 2022

Spørg Financer

Stil dit spørgsmål om økonomi

Påkrævet felt
Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere