Investering for begyndere - Få pengene til at arbejde for dig

Af:  Paw Vej
|
Tjekket af:  Marc Otto Ørum
Opdateret: januar 11, 2024

Hvis du havde investeret 100.000 kr. i S&P500 i starten af 2000, så ville du have haft 488.000 kr. i starten af 2024.

Det svarer til et samlet afkast på 388.000 kr., eller et gennemsnitligt årligt afkast på 6,93%.

I denne artikel får du tips til at komme i gang, uanset om du vil investere i aktier, crowdlending, kryptovaluta eller obligationer.

Investering for begyndere

Velkommen til investering for begyndere.

Målet med denne artikel er at give dig et overblik over hvad man kan investere i, og hjælpe dig med at få lavet din første investering.

Hvorfor investere sine penge?

At investere vil sige at man køber et aktiv med en forventning om, at det bliver mere værd i fremtiden.

Du har måske hørt, at du skal ”få pengene til at arbejde for dig”. Det er det vi gør, når vi investerer. Vi sender pengene ud for at vokse sig større.

Jo tidligere du begynder, jo mere potentiale har dine penge til at vokse.

Når vores investering er blevet mere værd, er planen at sælge det igen, og på den måde tjene penge.

Et aktiv kan være mange forskellige ting, f.eks. aktier, ejendomme, råvarer, guld, sølv, kryptovaluta og meget andet.

De fleste der begynder med investering, starter med at købe aktier, fordi det er relativt nemt at komme i gang med.

Der findes samtidig rigtig meget god og let tilgængelig information om aktieinvestering på internettet.

Hvordan investerer man?

Disse 6 trin er designet til at hjælpe dig i gang med investering så gnidningsfrit som muligt.

Trin

1. Hvad vil du investere i?
2. Lær mere om aktivet
3. Vælg en strategi
4. Vælg hvor meget du vil investere
5. Opret en investeringskonto
6. Invester dine penge
Trin 1

Hvad vil du investere i?

Der er mange ting man kan investere i, f.eks. aktier, crowdlending, kryptovalutaer og ejendomme.

For begyndere, er det typisk en god idé at starte med aktier, men der er altså ikke noget, der er rigtigt og forkert.

I denne artikel kigger vi på nogle forskellige aktiver, som du kan komme i gang med at investere i.

Trin 2

Lær mere om aktivet

Når du ved hvad du vil investere i, så sæt dig ind i, hvordan markedet for netop det aktiv fungerer. Vi introducerer en række aktiver senere i artiklen.

Trin 3

Vælg en strategi

Er du langsigtet investor, eller har du temperamentet til at holde øje med markedet ofte?

For de fleste begyndere er den bedste strategi langsigtet, både fordi det er nemmere og fordi det er langt mindre tidskrævende.

Trin 4

Vælg hvor meget du vil investere

Du bør ikke investere penge, som du planlægger at bruge i den nærmeste fremtid. De forskellige markeder kan nemlig være meget volatile på kort sigt.

Vi anbefaler, at du sætter et beløb til side hver eneste måned, som du øremærker til investering.

Uanset om det er 200 kr. eller 5.000 kr. om måneden, vil de være godt givet ud.

Trin 5

Opret en investeringskonto

Når du ved hvor meget og hvad du vil investere i, er det tid til at oprette en konto på en handelsplatform.

Uanset om der er tale om aktier eller et andet aktiv, er det vigtigt at vælge rigtigt, så undgår at betale for meget.

Hos Financer.com har vi skabt en sammenligning af aktieplatforme, så du nemt kan danne dig et overblik over de bedste.

Sammenlign aktieplatforme.

Trin 6

Invester dine penge

Nu er det endelig tid til at investere dine penge. Det er meget ligetil på de fleste handelsplatforme, når du først har oprettet en bruger.

Hvis du vil finde en bestemt aktie, så brug søgefeltet til at finde den.

Valg af handelsplatform

Hvis du gerne vil i gang med investering i aktier, har vi skrevet anmeldelser af en række platforme her på Financer.com.

 

eToro

SaxoInvestor

 Nordnet

DEGIRO

Kurtage0% / 0 kr.0,08%, mindst 10 kr.0,10%, mindst 29 kr.0,03% + 12 kr.
Vekselgebyrer0,50%0,15-0,50%0,15-0,50%0,25%
Aktieudvalg17 børser, +2200 aktier37 børser, +19.000 aktier14 børser, +15.000 aktier50 børser
Unikke fordeleCopy Trading, socialt netværkAktiesparekontoSocialt netværk, månedsopsparing, pension, depot for mindreårigeDiscountplatform
 »Læs anmeldelse»Læs anmeldelse»Læs anmeldelse»Læs anmeldelse

Du kan også se et overblik og en større sammenligning af platformene her.

Hvad skal jeg investere i?

Du kan investere i rigtig mange forskellige ting og det kan være svært at skabe sig et overblik. Aktier, obligationer, opsparingskonti, lån, kryptovalutaer, ejendomme, guld, råstoffer og meget andet.

Det nemmeste sted at starte er aktier.

Investering i aktier

Vi anbefaler, at du starter din investeringsrejse med aktier. Her er der ingen store barrierer, og det er rigtig nemt at finde god information om på internettet.

Når du køber en aktie, køber du en lille del af en virksomhed og bliver på den måde medejer af virksomheden.

Du kan nu kalde dig selv for aktionær.

Før du begynder på aktiehandel, er det vigtigt at forstå hvordan aktiemarkedet fungerer, hvilke aktier man skal købe og hvordan man undgår at betale for meget for aktiehandel.

Alt det og meget mere, kommer vi ind på i vores artikel om aktier for begyndere, så hvis du gerne vil investere i aktier, så læs den først.

Når du har gjort det, så gå videre til vores sammenligning af de bedste aktieplatforme, så du undgår at betale for meget, når du investerer i aktier.

Investering i crowdlending

Crowdlending er et andet spændende aktiv, som har fundet sin plads på markedet i de seneste år. Kort fortalt er crowdlending investering i lån.

Det er udlån til private eller virksomheder, bundet sammen af en såkaldt crowdlending platform. I stedet for at være låntager, er det dig der udlåner pengene.

Du får typisk et afkast på 5-15%, alt afhængig af hvilken platform og hvilke lån du vælger.

Lær mere om crowdlending

Investering i kryptovaluta

Kryptovaluta er generelt forbundet med høj risiko, men på den anden side er muligheden for et højt afkast også større.

High risk, high reward.

Den digitale valuta har for alvor fundet sin plads på markedet i det seneste år, hvor antallet af kryptohandler er eksploderet.

Markedet for kryptovaluta er meget volatilt og er kendt for at gå op og ned meget hurtigt. Derfor er det vigtigt at undersøge og forstå kryptovaluta ordentligt, før man investerer.

Investering i obligationer

En obligation er typisk et lån, som man udsteder til en virksomhed, staten (statsobligationer) eller realkreditinstitutter.

Det er en relativt sikker investering med en lang tidshorisont.

Den måde man tjener penge på obligationer er gennem renter. Udstederen af obligationen, f.eks. staten, forpligter sig til at betale renter til ejeren af obligationen (investoren).

Investering i ejendomme

Ejendomsinvestering er attraktivt for mange, men det kræver større startkapital end de andre investeringstyper.

I Danmark skal du mindst betale 20% af boligens værdi af egen lomme, mens de resterende 80% kan dækkes med et realkreditlån.

Hvis du blot vil i gang med investering hurtigt, anbefaler vi ikke, at du starter ud med ejendomsinvestering.

Det er en større proces at købe en bolig, og det kommer med langt mere arbejde end det gør at styre en aktieportefølje.

Hvis du vil se en større liste, så tjek vores artikel om investeringsmuligheder.

Hvor meget kan man tjene på at investere?

Der er i teorien ingen grænse for hvor meget man kan tjene med investering.

Der er selvfølgelig realistiske mål, som de fleste vil kunne nå, hvis de investerer regelmæssigt.

Det skal også siges, at ikke alle der investerer tjener penge.

Når det er sagt, har de fleste aktiver givet deres investorer et positivt afkast, og derfor er det ikke så risikabelt at investere sine penge, som mange tror.

Her er de gennemsnitlige årlige afkast for de aktiver vi allerede har kigget på, justeret for inflation:

AktivÅrligt afkast (cirkatal)
Aktier7% om året
Obligationer3% om året
Ejendomme8% om året
Crowdlending10% om året
Bitcoin38% om året

Det er vigtigt at huske, at historisk afkast ikke er en indiktator for fremtidige afkast. Uanset hvad du vælger at investere i, følger der risici med investering.

Jo større afkast du kan forvente, jo mere risiko følger der også med aktivet.

Hvordan får jeg mest ud af investering? – Det skal du forstå

Uanset hvad du vælger at investere i, er der en række ting, der er vigtige at forstå, for at få mest ud af investering.

Risiko

Du løber altid in risiko for at miste dine penge, når du investerer dem, uanset hvad du investerer i.

En virksomhed kan gå konkurs, lån kan misligholdes og banker kan gå nedenom og hjem.

Sådan er det bare.

Du kan mindske din risiko ved at sprede din investering, f.eks. ved at købe mange forskellige aktier i forskellige lande og sektorer, i stedet for at have alle pengene i Vestas aktier.

Risikospredning kan også opnås ved at investere i flere forskellige aktiver.

Her kommer en række tommelfingerregler, der som regel holder stik i forhold til risiko:

  • Tid mindsker risiko. Selvom der kan være udsving på kort sigt, vokser verdensøkonomien generelt hvert eneste år. I gennemsnit er der altså vækst i forhold til produktion og priser, og derfor er risikoen for at tabe penge på lang sigt meget mindre end på kort sigt.
  • Flere aktiver mindsker risiko. Hvis du investerer i 500 forskellige aktier, fremfor 5 forskellige aktier, er din risiko meget lavere. Selv hvis en af dine aktier falder med 50%, holdes din porteføljes værdi oppe af de 499 andre aktier. Det samme gør sig gældende, hvis du spreder din investering over flere typer af aktiver, f.eks. crowdlending, kryptovaluta eller ejendomme.
  • Løbende investering mindsker risikoen. Ved at investere et beløb hver eneste uge eller måned, kan du opnå en gennemsnitspris på et givent aktiv. Du køber altså både når prisen er høj og når den er lav, og lander dermed på en gennemsnitspris. Selvom det selvfølgelig ville være bedst udelukkende at købe når prisen er lav, er det ekstremt svært (for ikke at sige umuligt) at forudse, selv for professionelle investorer.

Renters rente

Det vigtigste at forstå om renters rente effekten er, at jo længere tid den får til at arbejde, jo mere kraftfuld er den.

Se blot i tabellen herunder hvad der sker, hvis vi investerer 1.000 kr. om måneden og geninvesterer vores afkast. Hver kolonne repræsenterer et afkast.

Tid0%5%6%7%8%9%
1 år12.000 kr.12.330 kr.12.397 kr.12.465 kr.12.533 kr.12.601 kr.
5 år60.000 kr.68.289 kr.70.119 kr.72.011 kr.73.967 kr.75.990 kr.
10 år120.000 kr.155.292 kr.164.699 kr.174.094 kr.184.166 kr.194.966 kr.
20 år240.000 kr.412.745 kr.464.351 kr.523.965 kr.592.947 kr.672.896 kr.
30 år360.000 kr.835.726 kr.1.009.538 kr.1.227.087 kr.1.500.295 kr.1.844.474 kr.
40 år480.000 kr.1.532.379 kr.2.001.448 kr.2.640.125 kr.3.514.281 kr.4.716.430 kr.
50 år600.000 kr.2.679.711 kr.3.806.127 kr.5.479.851 kr.7.984.606 kr.11.756.620 kr.

Investerer du 1.000 kr. om måneden i 30 år med et afkast på 7%, vil du have mere end 1,2 millioner kroner.

Aktiemarkedet har historisk set givet et afkast på 7-8% efter inflation er trukket fra, så disse tal er på ingen måde urealistiske.

Kan du investere 2, 3 eller 5.000 kr. om måneden, kan du gange tallene op og se hvad det kan blive til.

Brug evt. vores renters rente beregner, hvor du selv kan lege med beløbene.

Begræns omkostningerne

Selvom du kan tjene penge på investering, er det ikke gratis. Der er omkostninger forbundet med investering, enten i form af kurtage eller andre typer gebyrer.

Det er vigtigt at begrænse sine omkostninger, fordi de faktisk kan æde store dele af dit afkast, hvis du lader være.

Selv en procent mere eller mindre i afkast gør en kæmpestor forskel på lang sigt, se bare tabellen i sidste afsnit.

Har du en portefølje på 100.000 kr. og betaler du 0,5% i omkostninger om året i 20 år, reduceres din porteføljeværdi med 10.000 kr. Er omkostninger 1%, er vi oppe på 30.000 kr.

Eksempel: Forestil dig, at du køber en aktie til 2.000 kr., men du skal betale 29 kr. i kurtage for at foretage handlen. Det svarer til hele 1,45% af dit investerede beløb.

Nu skal aktien stige med 1,45% før vi overhovedet begynder at tjene penge på vores investering.

Når vi sælger aktien igen, skal vi igen betale kurtage for handlen. Selv hvis aktien er steget med 50% til en værdi på 3.000 kr., svarer kurtagen til 0,97%.

I alt har vi et afkast på 1.000 kr., minus 58 kr., så reelt lander vi på 942 kr.

Det er altså ikke urealistisk for den almindelige investor at betale over 1% om året, ofte helt uden at forstå hvor meget det koster på lang sigt.

Her kommer nogle råd til, hvordan du kan begrænse dine omkostninger

Brug de billige handelsplatforme

Billig er ikke lig med dårlig, når det kommer til investering. Som ny investor, har du ikke brug for fancy værktøjer og grafer.

Vi har skabt et overblik over de forskellige aktieplatforme, hvor du nemt kan sammenligne omkostningerne.

Invester i billige aktiver

En af de billigste måder at investere i aktiemarkedet er gennem indeksfonde og ETF’er. Her investerer du i en samling af aktier eller andre aktiver med en enkelt handel.

Du slipper altså for at købe 50 aktier enkeltvis, og betale kurtage per handel, og i stedet kan du investere i den samlede pakke.

Det er i forvejen meget svært at vælge de rigtige aktier, og derfor får langt de fleste investorer mere ud af at investere i det samlede aktiemarked i stedet.

Vælg passive fonde fremfor aktive

Kigger vi på passive og aktive fonde, er aktive fonde langt dyrere. Typisk koster en passiv fond 0,10-1%, mens en aktiv fond koster 1-2%.

En aktiv fond er en fond, hvor der sidder en professionel investor og udvælger aktier eller andre aktiver til fonden, og derfor er de dyrere.

I en passiv fond er aktiverne forudbestemte og typisk baseret på et indeks, f.eks. S&P 500 eller OMXC25.

De aktive fonde klarer sig dog ikke bedre end de passive fonde, tværtimod. Faktisk er 88% af de professionelle investorer ikke i stand til at slå markedet (kilde).

Derfor giver de bedst mening at vælge passive fonde fremfor aktive, når det kommer til at optimering af omkostninger.

Det skal du vide om SKAT

For det første skal du vide, at du skal betale skat af din investeringsgevinst. Hvis du taber penge, kan det også trækkes fra i skat.

Når det kommer til aktier, beskattes der forskelligt alt efter hvilke midler du investerer. Der er eksempelvis forskel på pensionsmidler og frie midler.

Crowdlendingplatformene og børsmæglerne oplyser den nødvendige skatteinformation på deres hjemmeside, og hvis din handelsplatform er dansk, indberetter de muligvis til skat for dig, så du ikke behøver gøre det.

Skattesatserne

Her tager vi udgangspunkt i helt almindelig aktieinvestering for frie midler, da det er de mest relevante satser.

Investerer du i aktier, beskattes de første 56.400 kr. af din gevinst med 27%. Dette kaldes bundgrænsen. Efter bundgrænsen er satsen 42%

Der er også en bagatelgrænse på 2.000 kr., så hvis din gevinst er mindre end det, skal du ikke betale skat.

Praktiske tips til investering

Før vi runder artiklen af, vil vi gerne give dig nogle gode råd, du kan tage med på vejen.

Tip

1. Sæt et mål
2. Stay cool
3. Invester i noget du kender
4. Tænk langsigtet
5. Invester dine egne penge
6. Invester hver måned
7. Spred dine investeringer
8. Følg din strategi
9. Find flere penge i budgettet
10. Kom i gang med investering i dag
Trin 1

Sæt et mål

Hvorfor vil du gerne investere? Når du har et mål i baghovedet, er det nemmere at følge din plan. Vil du have ekstra penge til alderdommen, eller spare penge op til din drømmebil? Og hvornår skal drømmen realiseres?

Disse er alle essentielle spørgsmål, du bør give dit eget svar på.

Trin 2

Stay cool

Det kan være svært ikke at lade sig rive med af stemningen på aktiemarkedet. Invester med hjernen i stedet for hjertet.

Medier og nyheder kan påvirke aktiemarkedet og dets investorer rigtig meget. Det er vigtigt at slå kold vand i blodet, uanset om du hører negativ eller positiv omtale.

Trin 3

Invester i noget du kender

Som ny investor, kan det være en god idé at investere i noget, du forstår.

Følg ikke råd du får gennem Facebook kommentarer, af dine venner eller på forskellige blogs blindt. Lav din egen research, før du investerer, ellers er chancen for at lave en dum investering meget højere.

Trin 4

Tænk langsigtet

Måske et af de bedste råd der findes når det kommer til investering. Der kan være store udsving på alle markeder.

Der er ingen grund til at miste søvn, bare fordi aktiemarkedet er faldet med 10%. Husk at dine investeringer ikke skal hæves i morgen alligevel, men måske først om 40 år.

Trin 5

Invester dine egne penge

En sikker vej til et stort tab, er hvis du begynder at investere lånte penge. En investering er aldrig uden risiko, så pas på med at låne penge til dine investeringer.

Læg i stedet penge til side hver måned, som du kan bruge til investering.

Trin 6

Invester hver måned

Sæt mindst 10% af din månedlige indkomst til side, så du kan investere pengene i stedet. Uanset om det er 200 kr. eller 5.000 kr., om måneden, vil det være afkastet værd.

Trin 7

Spred dine investeringer

Læg ikke alle dine æg i samme kurv, det kan nemlig ske, at den falder på gulvet! Når du har en bred portefølje, kan du bedre klare tab, og du løber en mindre risiko end med en tynd portefølje.

Trin 8

Følg din strategi

Når du har lagt din strategi, så følg den. Hvis din strategi er en bred portefølje med middel risiko, så lad dig ikke rive med, hvis en af dine aktier stiger helt vildt.

Sælg i stedet ud af den og invester pengene et andet sted. Læs mere om investeringsstrategier.

Trin 9

Find flere penge i budgettet

Hvis du tager investering seriøst, vil du gerne investere så mange penge som muligt.

Derfor kan investering fungere som motivation til at finde penge andre stedet i budgettet og begynde at leve for færre penge.

Sidst, men ikke mindst

Jo tidligere du begynder at investere, jo mere får du ud af dine penge. Vi har allerede kigget på renters rentes effekt over en lang periode. 

Derfor vil din første investering være din vigtigste, fordi det er den, der har potentialet til at vokse mest over tid. Start med at investere et beløb, du er tryg ved, bare for at komme i gang.

Når du først har dyppet tæerne, føles det ikke ligeså farligt, og du gør dit fremtidige jeg en stor tjeneste. 

Kom godt i gang ved at læse artiklen, hvor vi kigger på de bedste aktieplatforme.

Hvad er investering?

En investering er, når man køber noget, med forventning om at opnå et afkast i fremtiden. Man køber altså noget, man forventer vil stige i værdi, så man kan sælge det videre senere og tjene penge.

Hvordan investerer man?

En investering er i teorien bare en handel. Køber du en aktie, har du investeret i aktien. Køber du et kunstværk med forventning om, at det stiger i værdi i fremtiden, har du investeret i kunstværket. Der findes mange forskellige online platforme, hvor du kan investere i f.eks. aktier.

Hvad skal man investere i?

De fleste begyndere starter med at investere i aktier, da aktiemarkedet historisk set har givet et stabilt afkast, og fordi det er nemmest at komme i gang på den måde.

Hvad er den bedste investering?

Det er umuligt at forudse, hvad der er bedst at investere i. Ingen ved, om markedet kommer til at gå op eller ned, og om den enkelte investering kommer til at kaste noget af sig i fremtiden. Investering er dog ikke kun gætværk, men samtidig er der ingen garanti for at tjene penge. Vi har skrevet en artikel om

 

Kan man låne til investering?

Ja, man kan godt låne penge til at investere for, men det er forbundet med højere risici, end hvis du investerer dine egne penge. Der findes også såkaldte gearede investeringer, som i teorien er et lån, du tager af den handelsplatform, du anvender.

Hvornår er det bedst at begynde at investere?

Jo tidligere du begynder at investere, jo mere får du ud af dine investeringer senere i livet. Hvis du starter som 50-årig, vil du fortryde at du ikke startede som 20-årig. Hvis du allerede er 50, er der ingen grund til at vente til du er 70. Forskellen kan være millioner af kroner på den lange bane.

ForfatterPaw Vej

Paw Vej er leder for det danske marked hos Financer.com, hvor han har arbejdet siden 2016. Hans ekspertise falder inden for lån, kreditkort og investering, og hans artikler om de samme emner er blevet læst af mere end 1,5 millioner danskere. Paw er citeret af både danske FINANS og internationale Forbes.

Fakta tjekket afMarc Otto Ørum
Del på

Var denne artikel brugbar?

1 af 1 fandt dette hjælpsomt

Hvordan kan vi forbedre denne artikel? Din feedback er privat.

Du gør en forskel når du bruger Financer.com  Lær mere