N26 - Fuld anmeldelse og guide

Læs alt om N26 Bank, deres MasterCard, bankkonto, app og meget mere.

Ansøg om N26 MasterCard

N26 MasterCard
    N26 MasterCard

    Vigtigt

    Vi modtager provision fra en del af udbyderne du ser på listen. Dette kan have indflydelse på hvordan listen er sorteret.

    N26 – Fuld anmeldelse og guide

    N26 Bank bliver mere og mere populær i Danmark. Det skyldes, at den internetbaserede bank er billigere end nogen anden dansk bank, specielt hvis du rejser meget.

    N26 tilbyder en gratis IBAN konto, inklusive et gratis MasterCard debetkort.

    N26 overblik
    Oprettelse 0 kr.
    Årsafgift 0 kr.
    Hævegebyr i udlandet 1,70% i anden valuta end Euro
    Kredit Ikke muligt
    Andet kort (i tilfælde af tab) 6 Euro
    Min. alder 18 år
    Kontaktløs betaling Ja

    Du kan bruge N26’s betalingskort i hele verden. Den tilknyttede N26 bankkonto kan du nemt administrere via din smartphone.

    Hvem står bag N26?

    N26 er grundlagt i Tyskland i 2013 af de to østrigske iværksættere, Valentin Stalf og Maximilian Tayenthal.

    I dag er N26 en hurtigt voksende virksomhed og den første 100% mobile onlinebank i Europa.

    Banken er tysk og falder dermed ind under europæiske indskydergaranti. Beløbet på din N26 er dermed sikret op til 100.000 Euro (ca. 745.000 kr.), hvis N26 skulle gå konkurs.

    N26’s slogan er: The first bank you’ll love.

    Deres mål er at modernisere den gammeldags oplevelse med traditionelle banker.

    Med over 5 millioner kunder i hele verden og kontorer i Berlin, New York og Barcelona, er planen nu at udvide til endnu flere lande og lokationer i hele verden.

    Hvad er N26?

    N26 er en 100% online bank med base i Tyskland og en international kundebase på over 5 millioner kunder verden over. Læs mere her.

    Er det sikkert at bruge N26?

    Ja, N26 er en troværdig tysk bank med banklicens i Tyskland. Dermed overholder de 100% europæisk lovgivning.

    Er mine penge sikre?

    Ja, fordi N26 er en europæisk bank, er du dækket af den europæiske indskydergaranti på op til 100.000 Euro, eller ca. 745.000 kr.

     

    Hvad koster det at hæve i udlandet?

    Der er et valutatillæg på 1,7% på alle hævninger foretaget i anden valuta end Euro. Hvis du hæver penge i Euro, har du 5 gratis hævninger om måneden, derefter koster det 2 Euro per hævning. Det koster altså ikke noget at hæve penge i Euro, men hæver du Kroner hjemme i Danmark, koster det 1,7% af det hævede beløb.

    Kan jeg få kredit?

    Nej, et N26 kort er ikke et kreditkort, men et forudbetalt debetkort (pre-paid). Derfor kan du ikke få kredit eller gå i minus.

    Er der nogen skjulte omkostninger?

    Nej, ingen skjulte omkostninger.

    Hvor lang tid går der før jeg modtager kortet?

    Standardlevering tager cirka 9 dage og er helt gratis. Det er også muligt at modtage dit N26 MasterCard indenfor 2 hverdage via UPS Express, men det koster 25 Euro ekstra.

    Virker N26 med Apple Pay?

    Ja, du kan bruge Apple Pay med dit N26 MasterCard.

    Kan man låne penge hos N26?

    Nej, det er endnu ikke muligt at tage et lån eller have kredit hos N26.

    Sådan fungerer N26

    Alle danskere der er over 18 år, kan åbne en N26 bankkonto helt gratis. Du vil modtage et tysk IBAN-nummer, som er en del af SEPA-landene (ligesom Danmark).

    N26 har ingen årlige gebyrer og din bankkonto er dermed 100% gratis.

    Derudover der er ingen skjulte gebyrer, såsom indbetalingsgebyrer og lignende. Du kan tilmed foretage 5 gratis hævninger om måneden i Euro.

    Efter de fem hævninger, koster det 2 Euro per hævning.

    Sammenligner man med de fleste danske banker, koster det typisk 20-40 kr. i hævegebyrer + 1-2% i valutatillæg per hævning.

    Du kan altså hurtigt spare flere hundrede kroner ved at bruge N26, når du hæver i Euro.

     (Læs mere om mulige gebyrer fra N26 i næste sektion.)

    Sådan fungerer det

    1. Åbn en konto hos N26 – det tager kun få minutter.
    2. Download N26 appen
    3. Indtast dine oplysninger og bekræft din identitet
    4. Modtag dit gratis N26 MasterCard

    Du skal verificere din identitet, når du åbner din konto.

    Som minimum skal du have dit pas klar, og i nogle tilfælde kan du blive bedt om at verificere din identitet via foto eller videoopkald.

    Når du åbner din N26 konto, skal du indbetale 10 Euro for at aktivere den. De 10 Euro kan derefter bruges gennem dit nye debetkort eller ved bankoverførsel.

    Hvad koster N26

    Som udgangspunkt er der gratis at oprette N26 konto og du kan også bestille dit N26 MasterCard helt gratis.

    Det betyder dog ikke, at N26 er helt uden gebyrer og omkostninger.

    N26 har tre forskellige prisniveauer, fordelt på tre forskellige planer, nemlig N26 (gratis), N26 You (9,90 Euro/måned) og N26 Metal (16,90 Euro/måned).

    Vi kigger nærmere på de tre forskellige planer, som alle kommer med forskellige fordele, i denne sektion.

    Indtil da, er det kun prisforskellen, der er vigtig.

    Her er en liste over mulige gebyrer og omkostninger, når du bruger N26.

    • Du opgraderer til N26 You. Det koster 9,90 Euro om måneden.*
    • Du opgraderer til N26 Metal. Det koster 16,90 Euro om måneden.*
    • Du hæver i anden valuta end Euro. Hæver du i en anden valuta end Euro, koster det et tillæg på 1,7% af det hævede beløb. Det gælder også danske kroner.
    • Du hæver i Euro over fem gange om måneden. Du har 5 gratis Euro-hævninger om måneden. Den sjette gang, koster det 2 Euro per hævning, altså ca. 15 kr.

    *Hvis du opgraderer til N26 You eller N26 Metal, undgår du de andre gebyrer på listen, da de dækkes af den månedlige betaling.

    Du kan også opleve følgende gebyrer, disse gebyrer går dog ikke til N26.

    • Du overfører danske kroner til din N26 konto. Hvis du overfører DKK fra din danske bankkonto til din N26 Euro konto, tillægges et gebyr muligvis fra din egen bank.
    • Du hæver penge i en hæveautomat med gebyrer. Nogle hæveautomater tillægger deres egne gebyrer, som ikke har noget med kortudstederen (i dette tilfælde N26) at gøre.

    Fordele og ulemper ved N26

    N26 har et af de bedste tilbud på markedet, idet deres konto og MasterCard er helt gratis at oprette.

    Fordele

    Ulemper

    • Appen og kundeservice kun tilgængeligt på engelsk
    • 1,7% valutatillæg for at hæve i DKK (dog gratis med N26 You og N26 Metal)
    • Langsom kundeservice
    • Ikke alle danske butikker tager MasterCard
    • Det er (endnu) ikke muligt at få kredit eller optage lån hos N26

    N26, N26 You og N26 Metal

    Foretrækker du lidt ekstra, såsom rejseforsikring, prioriteret kundeservice og andre fordele? Så skal du måske overveje at opgradere til N26 You eller N26 Metal.

    Her kommer et overblik over de tre forskellige planer.

     N26N26 YouN26 Metal
    Pris per måned0 Euro9,90 Euro16,90 Euro
    Gratis hævning i Euro5 per måned, derefter 2 Euro per hævningUbegrænsetUbegrænset
    Hævning i andre valutaer1,7%GratisGratis
    Gratis Euro IBAN kontoJaJaJa
    RejseforsikringNejJaJa
    TyveriforsikringNejJaJa
    Forsinket bagage og fly forsikringNejJaJa
    Gratis global ekspresforsendelse af kortetNejJaJa
    Kort med flere designmulighederNejJaJa
    Prioriteret kundeseviceNejNejJa
    RabataftalerNejNejJa

    Har du brug for at opgradere?

    Medmindre du rejser meget og ikke har en rejseforsikring i forvejen, er svaret sandsynligvis ’nej’.

    De største fordele ved You og Metal er:

    • Hævninger i alle valuta uden gebyrer
    • Rejseforsikring
    • Tyveriforsikring
    • Eksklusive kort
    • Prioritereret kundeservice (Metal)
    • Rabataftaler (Metal)

    Hvis du føler det er 9,90-16,90 Euro om måneden værd, bør du overveje at opgradere din plan.

    Dog følger der stadigvæk rigtig mange fordele med gratis planen.

    N26 Appen

    N26 har en rigtig god bank-app, specielt for dig der rejser meget og for folk, der gerne vil klare al deres økonomi via deres smartphone.

    Du har fuld kontrol over begrænsninger og sikkerhed gennem appen, og den er altid tilgængelig via din internetforbindelse.

    Herunder er nogle af de vigtigste funktioner du får med N26 appen.

    Funktioner

    • N26 Moneybeam. Send og modtag penge til og fra andre N26 brugere på få sekunder, uden at kende deres bankinformation.
    • N26 Statistics. Se dit forbrug i et handy overblik, som automatisk sorteres i forskellige kategorier med ’tags’.
    • Transferwise. Foretager du internationale overførsler via N26, anvender du helt automatisk TransferWise, eftersom det er integreret direkte ind i appen.
    • Push-notifikationer. Du modtager automatisk notifikationer, når du bruger eller modtager penge. Dette kan naturligvis slås fra.
    • Google Pay og Apple Pay. Både Google Pay og Apple Pay er understøttet af N26.
    • Sikkerhed. Du sætter din egen PIN-kode og kan spærre dit kort direkte via appen.
    • Fuld kontrol. Du vælger selv begrænsningerne for hvor meget du kan hæve og forbruge.
    • N26 Spaces. Du kan bruge Spaces til at lægge penge til side eller spare op. Når penge er i et ”space”, kan du ikke bruge dem gennem din normale konto.
    • 0,1% cashback (Business). Desværre er dette ikke tilgængeligt for ’normale’ brugere, men erhvervsbrugere modtager 0,1% cashback på alle handler. Du modtager pengene automatisk på din N26 konto.
    Sådan ser N26’s app ud indefra.

    Hvordan tjener N26 penge?

    Findes gratis virkelig?

    Det kan lyde lidt mistænkeligt, at en bank er ”gratis”. Så hvordan tjener N26 egentlig penge? Hvad er deres model?

    N26 fokuserer på ekstra ydelser via deres platform.

    Et eksempel på dette er deres forsikringspakke fra Allianz, som du udelukkende modtager, hvis du opgraderer til You eller Metal, fra 9,90 Euro om måneden.

    Derudover skal det tages med i beregningen, at N26 sparer rigtig mange penge på ikke at have fysiske bankfilialer, og de lader deres kunder håndtere deres penge selv, via appen.

    Alternativer til N26

    N26 er ikke den eneste bank med gode vekselrater, en online app og gratis hævekort. Der findes en række alternativer til N26, deriblandt Revolut, Lunar og Curve.

    Måske udgiver vi i fremtiden en mere detaljeret guide til alle de forskellige bank-apps, men for nu nøjes vi med at sammenligne de billigste planer fra de tre udstedere.

    Bemærk: Vi sammenligner udelukkende de gratis planer her.

     N26RevolutLunarCurve
    Åbn kontoGratisGratisGratisGratis
    HævekortJaJaJaJa
    Erstatningskort6 Euro45 kr. + 45 kr. levering100 kr.5 GBP
    Hævning1,7% (gratis i Euro)Gratis op til 1.500 kr. i hele verden (derefter 2%)Gratis hos Nykredit, 8 kr. i andre automater, 1% i udlandet (min. 30 kr.)Gratis op til 200 GBP, derefter 2% (max. 2 GBP)
    AppJaJaJaJa
     Besøg N26

     

    Besøg Revolut

     

    Besøg Lunar

     

    Besøg Curve

     

    N26 – ja eller nej?

    Har du brug for et N26 kort eller ej?

    Vi siger ja, fordi du ikke har noget at tabe. Det er helt gratis at komme i gang med N26, og kortet er et glimrende supplement til din egen bank og andre kreditkort, du måtte besidde.

    Hvis du f.eks. kombinerer N26 med et Revolut kort, kan du udnytte de fordele, de to udstedere giver hver især.

    Du kan hæve ubegrænset i Euro, mens du kan veksle penge gratis via Revolut.

    Fordel at have flere kort

    Det er aldrig en dum idé at besidde flere forskellige hævekort. Det kan jo ske, at det ene bliver afvist, og så har man altid det andet.

    Læs også

    Forfatter Paw

    Leder af Financer.com i Danmark. Stor interesse for privatøkonomi og investering, har skrevet over 300 indlæg om privatøkonomi, lån og investering i de seneste 4 år.

    Del på
    Senest opdateret: september 24, 2020