Spar penge uanset hvad

Brug for lidt ekstra penge? Spar mindst 1.000 kr. om måneden med disse ekstremt effektive sparetips.

Spar penge – den ultimative guide

Der er mange måder at spare penge på. I denne meget artikel har vi samlet hele 191 forskellige måder.

Spar mindst 1.000 kr. om måneden

Målet er at hjælpe dig med at spare mindst 1.000 kr. om måneden, uden at investere oceaner af din dyrebare tid, og uanset hvilken livssituation du befinder dig i.

Der findes fire forskellige kategorier af spareråd:

  1. Nem og stor besparelse. (mindst 2.500 kr. om året) En besparelse for den dovne person, som ønsker at spare mange penge uden for meget arbejde. Besparelsen er nem og hurtig at foretage, og har samtidig en stor indflydelse på din pengepung.
  2. Svær og stor besparelse. (mindst 2.500 kr. om året) En besparelse for den ambitiøse sparegris, der ikke har noget imod at investere en smule af sin tid, for et stort afkast på lang sigt. Denne besparelse tager lidt tid at sætte sig ind i, men kan have en stor indflydelse på din privatøkonomi.
  3. Nem men lille besparelse. (højst 2.500 kr. om året) En besparelse for dig der ved, at mange bække små gør en stor å. Besparelsen er nem at foretage, men har kun en mindre indflydelse på din økonomi.
  4. Svær men lille besparelse. (højst 2.500 kr. om året) En besparelse for Joakim von And typen, der vil spare så meget som muligt, uanset hvor meget arbejde det kræver. Besparelsen er svær at foretage, og samtidig er afkastet lavt.

I denne artikel fokuserer vi på de første tre kategorier. Spring direkte til hver kategori ved at bruge indholdsfortegnelsen.

Nem og stor besparelse (8 tips)

Vi starter ud med at kigge på sparetips, der sparer dig penge hver eneste måned, og som du kun behøver tage én gang.

Hvert af disse spareråd kan spare dig for over 2.500 kr. om året.

Nogen af dem er ærlig talt ret kedelige, men du behøver kun gøre noget én gang, og dit liv kommer ikke til at ændre sig drastisk.

Det gør antallet af penge på din bankkonto til gengæld.

Implementer mindst fem af disse sparetips, så sparer du sandsynligvis over 1.000 kr. om måneden, uden besvær.

Hvis der er et tip, der ikke passer til din situation, så spring det over og gå til næste.

1. Omlæg dit realkreditlån – spar 60.000 kr.

OM DIG: Du har et realkreditlån
TIDSINVESTERING: 5-15 minutter
SPAR: 60.000 kr. (eksempel)

Er din bolig steget i værdi siden du købte den? Eller er renten faldet?

Så der er penge sandsynligvis mange penge at spare på den månedlige ydelse, og du bør overveje at omlægge dit realkreditlån til et billigere et.

Læs f.eks. om hvordan du kan spare over 60.000 kr. med en omlægning her.

Vær opmærksom på, at det normalt koster et engangsgebyr at omlægge realkreditlån. Det er altså ikke gratis, men besparelsen på lang sigt kan være stor, selvom der kan gå nogle år, før det kan mærkes.

Realkreditkonsulentens tjeneste Låneovervågning (gratis eller betalt) giver dig besked, når det kan betale sig for dig at omlægge dit lån, så du ikke behøver brug tid på at tage fat i din bankrådgiver hver eneste måned.

Engangsgebyrer og andre omkostninger er taget med i deres beregninger, så tidsinvesteringen fra din side er minimal.

Handlingstrin

  1. Prøv Realkreditkonsulenten
  2. Tilmeld dig gratis Låneovervågning
  3. Få besked når du med fordel kan omlægge dit realkreditlån
  4. Omlæg lånet og skær tusindvis af kroner af din boliggæld

Læs også vores anmeldelse af Realkreditkonsulenten her

2. Gør brug af automatisk opsparing – spar +12.000 kr. om året

OM DIG: Du har netbank
TIDSINVESTERING: 2-5 minutter
BESPARELSE: +1.000 kr. om måneden / +12.000 kr. om året

Kender du det, at dine penge synes at være forsvundet sidst på måneden?

Så er du ikke alene.

Hvis du har 5.000 kr. til rådighed, når din husleje og faste afgifter er betalt, bruger du sandsynligvis næsten alle 5.000 kr. før din næste månedsløn tikker ind.

Står de 5.000 kr. på din normale lønkonto, er de nemlig rigtig nemme at bruge af.

Men hvis du automatisk overfører 1.000 kr. til din opsparing hver måned, begynder du automatisk at bruge færre penge.

Du ved, at du kun har 4.000 kr. til rådighed denne måned, så du begynder helt naturligt at spare.

Et andet trick er at udbetale alle 5.000 kr. som kontanter.

Ved at have pengene fysisk i hånden, bliver du mere bevidst om hvor mange penge du rent faktisk bruger, end hvis du betaler med kort hele tiden. På den måde kan du også putte penge i en fysisk sparegris.

Hvis du ikke har tid til at hæve penge, så gør følgende.

Brug to minutter via netbank på at opsætte en automatisk betaling til din opsparingskonto hver måned.

Indbetal mindst 20% af dit rådighedsbeløb, og se om du stadigvæk kan overleve. Prøv det af i to måneder, og justér derefter det opsparede beløb, alt efter om du tror, du kan spare eller mindre op.

En anden metode er at indbetale et lille beløb, f.eks. 5-10 kr., til opsparingskontoen hver gang du bruger dit kort.

På den måde bliver du både bevidst om, hvor ofte du bruger penge, og du sparer op helt automatisk.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Log ind på din netbank
  2. Find din lønkonto og opsæt en automatisk månedlig betaling til din opsparingskonto
  3. Prøv det af i to måneder, og tilpas derefter beløbet til dit nye forbrug.

3. Overvej et samlelån – spar 49.900 kr.

OM DIG: Du har et eller flere eksisterende lån
TIDSINVESTERING: 10-30 minutter
BESPARELSE: 49.000 kr.

Lyder det tal lidt for vildt?

49.000 kr. er den gennemsnitlige besparelse, som LendMe’s kunder opnår ved at vælge det billigste samlelån, fremfor det dyreste. (ifølge lendme.dk)

LendMe hjælper dig med at indhente tilbud fra op til 8 banker med en enkelt ansøgning.

Hvis du har en række gældsposter, såsom kreditkortgæld, kviklån eller forbrugslån, kan du med fordel samle dem i et enkelt lån med en lavere rente.

Det vil både spare dig penge, men også en masse hovedpiner.

Det bedste af det hele er, at det er helt gratis for dig at bruge tjenester som DigiFinans og LendMe, som kan hjælpe dig med at samle dine lån gnidningsfrit.

Du behøver altså ikke ringe banker og kreditorer op og forhandle. Det kan klares med nogle få klik.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Klik dig videre til DigiFinans eller Lendme.
  2. Indtast dine oplysninger og send en uforpligtende ansøgning.
  3. Vent på at lånetilbuddene tikker ind.
  4. Vælg det bedste tilbud.
  5. Tillykke, du har sandsynligvis skåret tusindvis af kroner af din gæld.

Du kan læse mere om samlelån her.

4. Skift forsikringsselskab – spar 2.700 kr. om året

OM DIG: Du har et forsikringsselskab
TIDSINVESTERING:  +10 minutter
BESPARELSE:  2.700 kr. om året / 225 kr. om måneden

Rigtig mange danskere betaler for meget for deres forsikring. Ifølge Findforsikring, sparer deres brugere i gennemsnit 2.700 kr. om året, ved at skifte forsikring.

Du kan selv ringe en række forskellige forsikringsselskaber op, og forhøre dig om bedre tilbud.

Eller du kan prøve en tjeneste som Findforsikring, der indhenter 3 gratis tilbud til dig, som du derefter kan vælge imellem.

2.700 kr. om året for et par minutters arbejde er en rigtig god timeløn.

Handlingstrin

INVESTERING: Gratis

  1. Klik dig videre til Findforsikring
  2. Vælg dine forsikringer
  3. Tryk ”Indhent tilbud”
  4. Indtast dine oplysninger
  5. Vent på dine forsikringstilbud
  6. Spar penge ved at vælge en billigere forsikring

5. Omlæg eller skær ned på abonnementer og tjenester – spar 6.000 kr. om året

OM DIG: Du har faste månedlige abonnementer og/eller udgifter
TIDSINVESTERING: 30-60 minutter
BESPARELSE: 6.000 kr. om året / 500 kr. om måneden

Hvor mange tjenester betaler du til hver eneste måned? Måske lidt for mange?

Her er en liste med mulige kandidater:

  • Spotify – 99 kr. om måneden
  • Netflix – 99 kr. om måneden
  • TV-pakke – 199 kr. om måneden
  • Telefon – 99 kr. om måneden
  • Fitness eller sport – 149 kr. om måneden
  • Forsikringer – 299 kr. om måneden
  • A-kasse og fagforening – +449 kr. om måneden
  • Ungdomskort – 375-652 kr. om måneden (2019)
  • Internet – 299 kr. om måneden
  • El, vand, varme – 500-1.000 kr. om måneden (typisk)

SAMLET PRIS: 2.567-3.344 kr. om måneden.

Gør dig nogen overvejelser om, hvad du kan skære fra og ned på.

Målet er ikke at blive en gammel gnier, der ikke bruger penge på fornøjelser og nødvendigheder, men overvej hvad du rent faktisk har brug for.

Tips til handling:

  • Drop alt det du ikke bruger. Kom du virkelig i fitness 15 gange denne måned…? Hvis du ikke har brugt en tjeneste mere end 3 gange de seneste 30 dage, så skær den fra. (medmindre det er forsikring, a-kasse eller lignende, selvfølgelig)
  • Kan du tage cyklen? 375-652 kr. er meget at spare om måneden på et ungdomskort eller evt. bil. Tag det med i dine beregninger, hvis du overvejer at flytte tættere på studiet. Måske koster det 300 kr. mere i husleje, men hvis du kan spare over 600 kr. om måneden på at tage cyklen, er det pengene værd.
  • Drop internettet for en bedre datapakke. Mange mobilabonnementer kommer med en hulens masse data, eller måske endda fri data. Hvis du har mulighed for det og kan nøjes, kan du afmelde din internetpakke og køre på din mobildata i stedet. Du kan stadigvæk bruge Wi-Fi på studiet eller på arbejdet.
  • Drop TV-pakken for streamingtjenester. Udover at spare over 200 kr. om måneden, bliver du udsat for langt færre reklamer, hvilket vil nedsætte dit forbrug yderligere. Det er en god måde at spare penge og tage kontrol over din eksponering til reklamer.
  • Del streamingtjenester. Langt de fleste bruger streamingtjenester af den ene eller den anden slags. Du kan enten nedgradere til gratis versioner, hvis du kan nøjes, eller splejse abonnementerne med familie eller venner.
  • Spar automatisk på el, vand og varme. Køb stikdåser med timer på, så du automatisk kan slukke for al elektricitet om natten. Brug også energivenlige pærer, og sørg for at dine vandhaner og brusere er vandsparende. Det er installationer, du kun behøver fortage én gang.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Lav en liste over alle dine faster udgifter, evt. inspireret af listen fra dette afsnit. Kig evt. dine kontoudtog fra netbank igennem, så du ikke misser noget.
  2. Skær med det samme de ting fra, du ikke bruger mere end 3 gange om måneden, undtagen forsikringer, a-kasse og lignende.
  3. Overvej hvordan du kan skære ned på de resterende udgifter, brug evt. vores ”tips til handling” fra dette afsnit til inspiration.
  4. Smil, for du har sandsynligvis lige sparet over 500 kr. om måneden, eller 6.000 kr. om året.

6. Køb ind til en hel uge ad gangen – spar 6.000 kr. om året

OM DIG: Du spiser mad med jævne mellemrum
TIDSINVESTERING: Minus 2-3 timer om måneden
BESPARELSE: 6.000 kr. om året / 500 kr. om måneden

Overrasket over at det råd landede i afsnittet ’nem og stor besparelse’? Det er fordi, du sparer både tid og penge på én gang.

Det er billigere at købe ind én gang om ugen fordi:

  • Du fristes til at foretage impulskøb færre gange.
  • Det er billigere at købe stort ind ad gangen.
  • Du planlægger dine indkøb på forhånd og undgår at købe tilfældige dagligvarer.

Du sparer tid fordi:

  • Du handler ikke ligeså ofte. Hvis du handlede otte gange om måneden før, handler du nu fire.
  • Ved at planlægge dine indkøb, er du mere målrettet, når du handler ind.
  • Du kan som alternativ bestille dine dagligvarer online.

Handlingstrin

  1. Lav en note på din telefon og skriv mindst fem forskellige aftensmåltider ned, som du godt kan lide at spise og lave.
  2. Byg en indkøbsliste op omkring disse dagligvarer. Det er bedst, hvis du kan lave en tjekliste på din telefon.
  3. Vælg en ugedag, hvor du foretager alle dine indløb
  4. Tag på indkøb, og læg mærke til, hvor meget nemmere det er at købe ind på denne måde.
  5. Alternativ: Bestil dine dagligvarer på nettet, og slip helt for at handle i butikken.
  6. Genbrug indkøbslisten hver uge, så du ikke behøver skrive en ny hver gang. Du kan altid tilføje eller fjerne dagligvarer fra listen.

Her er et eksempel på en indkøbsliste, der både er brugbar og pæn at se på.


Læs også: Her er Danmarks billigste supermarkedskæde (på bt.dk).

7. Spis ude mindre – spar +3.600 kr. om året

MadOM DIG: Du spiser ude lidt for ofte
TIDSINVESTERING: N/A
BESPARELSE:  +3.600 kr. om året / +300 kr. om måneden

Det koster hurtigt 150-300 kr. at spise ude.

Hvis du spiser ude 3 gange om ugen, svarer det til 450-900 kr. om måneden, eller 5.400-10.800 kr. om året.

Skærer du ned fra tre gange til én gang, sparer du 300-600 kr. om måneden, eller 3.600-7.200 kr. om året.

8. Drop eller drik morgenkaffen hjemmefra – spar +3.000 kr. om året

OM DIG: Du er en hyppig kaffedrikker
TIDSINVESTERING: N/A
BESPARELSE: +3.000 kr. om året / +250 kr. om måneden

Lad os sige, at en kop kaffe i gennemsnit koster 15 kr., hvis du køber den ude. (meget konservativt tal).

Køber du en morgenkaffe 5 dage om ugen, 50 uger om året, bliver det til 250 kopper morgenkaffe og 3.750 kr. på et år.

Det er mange penge for kaffe.

En kop instant kaffe koster til sammenligning kun 2 kroner per kop! (Forudsætter 10 gr. per kop)

Hvis du ikke har lyst til at være SÅ konservativ med din kaffe, kan du vælge en kaffe af højere kvalitet. Det er stadigvæk billigere end at købe den ude.

Svær og stor besparelse (8 tips)

Hvert af disse råd kan spare dig for mindst 2.500 kr. om året, men kræver lidt ekstra arbejde.

1. Udlej et værelse du ikke bruger – spar 28.600 kr. om året

OM DIG: Du ejer en bolig, du selv bor i
TIDSINVESTERING: 1-2 timer om måneden
BESPARELSE: 28.600 kr. om året / 2.383 kr. om måneden (eksempel)

Hvis du er boligejer og selv bor i boligen, kan du spare eller tjene rigtig mange penge ved at finde en lejer.

Betaler du af på et realkreditlån, kan du skære en stor del af denne omkostning fra, meget hurtigt.

Du kan f.eks. gøre følgende:

  • Udleje din bolig på Airbnb, mens du er på ferie.
  • Udleje et værelse i din lejlighed i en kortere periode.

I Københavnsområdet, kan du typisk tage 300-750 kr. per nat i husleje, hvis du udlejer på Airbnb.

Det kræver:

  • At du er OK med at lade andre bo i din bolig.
  • Du sætter dig ind i lovene omkring udlejning.
  • Du sætter dig ind i skattereglerne for lejeindkomst.

I 2019 skal du ikke betale skat af de første 28.600 kr. du modtager i lejeindtægter (bundfradraget i 2019).

Du skal betale skat af 60% af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Læs det lige én gang til.

  • Du skal ikke betale 60% i skat.
  • Du skal betale skat af 60% af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Så hvis du har en lejeindtægt på 10.000 kr. udover bundfradraget, skal du betale skat af de 6.000 kr. Lejeindtægten beskattes som kapitalindkomst.

Vær opmærksom på:

  • Hvis du udlejer værelset i mindre end 30 dage ad gangen, og indkomsten overstiger 50.000 kr. om året, skal du betale moms af indkomsten.
  • Der er andre regler, hvis du udlejer boligen i mere en 12 måneder.
  • Det kan tage lidt tid at sætte sig ind i reglerne og gøre det korrekt.

(Financer.com rådgiver ikke om skat, intet du læser på siden skal anses som rådgivning. Læs op på skattereglerne for udlejning af værelser eller bolig, du selv bor i, og se en række eksempler hos SKAT her.)

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Overvej om du er OK med at lade andre bo i din bolig.
  2. Læs op på lovene og skattereglerne omkring udlejning.
  3. Opret en konto på Airbnb og/eller andre platforme.
  4. Udlej et værelse og spar/tjen penge.

2. Læs én bog om penge – uvurderlig

OM DIG: Du kan læse
TIDSINVESTERING: +3 timer
BESPARELSE: Uvurderlig

Har du læst en bog om penge før?… Nej, ikke en bog om international økonomi eller forholdet mellem penge og eksponentielle ligninger.

Men en bog, der kort og godt fortæller, hvordan du kan få mere ud af dine penge.

Hvis ikke, så vil det være en fantastisk investering i din fremtid, og det behøver ikke tage så lang tid. Penge er et ømt punkt for mange, og emnet er tabulagt i samfundet.

Derfor skal du læse en bog om penge:

  • Det behøver ikke være en tyk, kedelig bog.
  • Du vil lære, hvordan penge i virkeligheden fungerer.
  • Du vil lære, hvordan du kan få pengene til at arbejde for dig, i stedet for at arbejde for pengene.

Det behøver ikke være så skræmmende, og selv de mest grundlæggende principper skaber et stærkt økonomisk fundament.

Vi anbefaler Rich Dad, Poor Dad af Robert Kiyosaki.

En rigtig god begynderbog, der er let at læse, og som fortæller en engagerende historie om Robert og hans to fædre, den rige og den fattige.

Her er et animeret resume af bogens indhold:
Rich Dad Poor Dad Summary (Animated)

Handlingstrin

INVESTERING: 0-150 kr.

  1. Køb en begynderbog om penge, f.eks. Rich Dad, Poor Dad. Du kan købe den som e-bog hos Saxo til 75 kr., eller fysisk bog til 128 kr. En tredje mulighed er at købe den som lydbog gennem Audible, hvor du kan få den første bog gratis.
  2. Læs bogen.
  3. Læg en strategi for, hvordan du kan få dine penge til at arbejde for dig.

3. Læg et budget – spar +6.000 kr. om året

OM DIG: Du kan følge en plan
TIDSINVESTERING: 30-60 minutter
BESPARELSE: +6.000 kr. om året / +500 kr. om måneden

At lægge et budget er en af de mest anbefalede måder at spare penge på, og det er der en god grund til.

Ved at lægge et budget, gør du nemlig to ting:

  1. Du bliver opmærksom på, hvor du bruger dine penge.
  2. Du har lettere ved kun at bruge penge på vigtige ting (ting der indgår i dit budget).

At følge et budget kræver dog en smule disciplin, og det er ikke altid så ligetil.

Du kan gøre det nemmere ved at bruge en budget app, f.eks. Spiir. Læs også vores artikel om budgetter.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Skriv alle dine månedlige indkomster og udgifter ned.
  2. Planlæg hvad du vil allokere til hver post næste måned.
  3. Download en budget-app til at holde styr på det hele.

4. Lær alt hvad du kan om FIRE-bevægelsen – spar +50% af din indkomst

OM DIG: Du har et åbent sind og er klar til et nyt perspektiv om penge
TIDSINVESTERING: 3-5 timer
BESPARELSE: +50% af din årlige/månedlige indkomst

FIRE står for ‘Financial Independence, Retire Early’.

Det går i al sin enkelthed ud på at blive økonomisk uafhængig, og dermed ”gå på pension” så tidligt som muligt.

For en FIRE-entusiast, er det ikke unormalt at opspare og investere 50-80% af ens månedlige indkomst. Det gør det muligt at skære flere årtier af den normale pensionsalder.

Her er et skærmklip fra ’Mr. Money Moustache’ (en af de førende bloggere indenfor FIRE), der viser, hvor hurtigt du kan gå på pension:

Sparer du 50% af din månedsløn op fra nu af, kan du gå på pension om 17 år.

Dette forudsætter:

  • At du tjener 5% i afkast på dine investeringer, efter inflation.
  • Du bruger 4% af din samlede opsparing om året, når du ”går på pension”.

Selvom de fleste mennesker der dyrker FIRE, ikke ønsker helt at stoppe med at arbejde, går det ud på at komme ud af ”hamsterhjulet” og være fri til at træffe sine egne beslutninger.

Handlingstrin

  1. Lav en Google-søgning på FIRE.
  2. Hvis det lyder spændende, så lær alt hvad du kan om det.

Et par gode ressourcer er mrmoneymoustache.com og ChooseFI podcasten. Der findes også danske FIRE bloggere.

5. Brug 14-dages reglen – spar +6.000 kr. om året

OM DIG: Du køber dyre ting engang i mellem
TIDSINVESTERING: N/A
BESPARELSE: +6.000 kr. om året / +500 kr. om måneden

Hvad er 14-dages reglen, spørger du?

Hvis du ser en ting, du gerne vil købe, så lad være. Vent i stedet 14 dage, og hvis du stadig ikke kan leve uden, så køb den.

Det kræver noget selvkontrol, men dette råd kan spare dig for mange penge på lang sigt, specielt hvis du har en tendens til impulskøb.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Næste gang du er ved at købe en dyr ting, så stop dig selv.
  2. Vent 14 dage.
  3. Hvis du har glemt alt om tingen igen, betyder det, at du ikke havde brug for den.

6. Kvit smøger og alkohol – spar +6.000 kr. om året

OM DIG: Du ryger og/eller drikker jævnligt
TIDSINVESTERING: N/A
BESPARELSE: +6.000 kr. om året / +500 kr. om måneden

I Danmark bruger vi rigtig mange penge på både alkohol og cigaretter.

  • Ryger du ti pakker om måneden, svarer det til ca. 400 kr. Ryger du 30, er det 1.200 kr. om måneden.
  • Køber du tre fadøl i løbet af en bytur, svarer det ca. til 100 kr. Fire byture om måneden bliver altså til 400 kr.

Du kan selv tilpasse tallene til dit forbrug, og overveje om du virkelig har brug for at drikke så meget.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Beslut dig for, hvor meget du vil skære af dit cigaret- og alkoholforbrug.
  2. Læg en plan for, hvordan du vil skære ned eller stoppe.
  3. Læg en plan for, hvordan du vil håndtere gruppepres, hvis det skulle opstå.

7. Sæt et mål med din opsparing

OM DIG: Du ønsker at have en større opsparing
TIDSINVESTERING: 15-60 minutter
BESPARELSE: N/A

Hvorfor sparer du egentlig op? Og hvor meget vil du spare op?

Det er individuelle spørgsmål, som du er nødt til at spørge dig selv om, hvis du vil være i stand til at spare op hver eneste måned.

Dine mål kunne være at spare op til:

  • Udbetalingen til en bolig (f.eks. 1.000.000 kr.)
  • Udenlandsrejse med din familie (f.eks. 30.000 kr.)
  • Økonomisk uafhængighed (f.eks. 5.000.000 kr.)

Dine månedlige mål kunne være:

  • Spar 1.000 kr. op hver måned
  • Spar 5.000 kr. op hver måned
  • Spar 10.000 kr. op hver måned

Dine grunde kunne være:

  • Du vil have frihed til at rejse jorden rundt eller mere tid med dine børn
  • Du vil give din familie et godt økonomisk fundament, så de ikke skal bekymre sig om penge i fremtiden.
  • Du vil være herre over din egen tid, så du ikke behøver arbejde 37 timer om ugen.

Det er svært at sætte tal på, hvor mange penge dette tip vil spare dig for.

Til gengæld vil det gøre det nemmere for dig at holde dig til din spareplan, hvilket i sidste ende er mange penge værd!

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Beslut dig for, hvor meget du vil skære af dit cigaret- og alkoholforbrug.
  2. Læg en plan for, hvordan du vil skære ned eller stoppe.
  3. Læg en plan for, hvordan du vil håndtere gruppepres, hvis det skulle opstå.

8. Sælg din bil – spar 84.635 kr. om året

OM DIG: Du har en eller flere biler, du i virkeligheden ikke har brug for
TIDSINVESTERING: +5 timer
BESPARELSE: 84.635 kr. om året / 7.052 kr. om måneden

Hvad koster det at have bil?

Vi fandt frem til, at det koster 84.635 kr. om året (benzin), eller 89.144 kr. om året (diesel) at have en bil. Læs hele artiklen her.

Har i to biler? Så kan i hurtigt spare mange penge om året ved at nedgradere til én.

Hvad koster alternativerne?

  • Cykel -> Du kan finde en god citybike til under 2.000 kr. uden problemer. Derefter koster det måske et par hundrede kroner om året i reparationer.
  • Ungdomskort -> Koster 375-652 kr. om måneden (2019).
  • Pendlerkort (voksen) -> Koster 380 kr. per 30 dage for 1-2 zoner. Skal du bruge flere zoner, kan du se prislisten her.

(Husk at tage køregodtgørelse med i din beregning, det kan nemlig gøre det en del billigere at køre bil.)

Hvis du er vant til at have bil, kan det være svært at tilpasse sig et liv uden, men det vil spare dig for høje transportudgifter.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Overvej om du virkelig har brug for din bil.
  2. Hvis svaret er nej, kan du sætte den til salg hos FDM eller Bilbasen.
  3. Brug pengene fra salget til at finansiere dine nye transportomkostninger til enten cykel eller offentlig transport.

Nem men lille besparelse (175 tips)

I dette afsnit kigger vi på en række små ting du kan gøre i hverdagen for at spare penge. Her sparer du højst 2.500 kr. om året.

1. Hæv penge gratis i udlandet med Revolut – spar +100 kr. per rejse

OM DIG: Du rejser mindst en gang året
TIDSINVESTERING: 5-15 minutter
BESPARELSE: ~100 kr. per rejse

En af de største små udgifter, når vi er på ferie, er hæve- og valutagebyrer. En række mindre hævninger vokser sig hurtigt til en større udgift gennem de mange gebyrer.

Hos de almindelige danske banker koster det normalt 20-50 kr. per hævning, plus et valutatillæg på 1-2%.

Så hvis du hæver 500 euro af 3 omgange på din storbyferie i Berlin, kommer det til at koste dig over 100 kr. udelukkende i gebyrer.

Mange af disse irriterende gebyrer kan undgås med Revolut.

Med Revolut kan du hæve penge gratis i udlandet op til en grænse på 1.500 kr. om måneden, i 29 forskellige valutaer.

Det er en no-brainer hvis du nogensinde er i udlandet, og du kan bestille kortet gratis gennem vores link (normalt 45 kr.), og din Revolut konto forbliver gratis, når du har oprettet dig*.

(*Det er muligt at opgradere sin konto gennem appen, og du kan også købe forskellige tjenester. Hvis du veksler over 40.000 kr. om måneden, eller veksler penge eller hæver i weekenden, er der et valutatillæg på 0,5-1% af den normale rate hos Revolut. Læs flere detaljer i vores anmeldelse af Revolut.)

Du kan også spare penge, hvis du skal veksle fra danske kroner til udenlandsk valuta.

Se hvor meget du kan spare, afhængig af hvor meget du hæver:

Revolut (2% efter 200 euro)Bank (35 kr. + 2%)
Hæv 100 euro0 kr.50 kr.
Hæv 200 euro0 kr.65 kr.
Hæv 300 euro15 kr.80 kr.
Hæv 400 euro30 kr.95 kr.
Hæv 500 euro45 kr.110 kr.
Hæv 1.000 euro120 kr.155 kr.

I tabellen: 100 euro = 750 kr.

Husk på, at Revolut ikke tager noget gebyr for hævningen, men udelukkende et valutatillæg på 2%, når du hæver over 200 euro om måneden.

Bankerne derimod, tager et fast hævegebyr hver gang du hæver. Så hæver du f.eks. 300 euro af tre omgange, koster det 150 kr. i stedet for 80 kr., fordi der er tre gange fast hævegebyr.

Handlingstrin

INVESTERING: Gratis (kræver dog en indbetaling på 100 kr., men du kan efterfølgende bruge pengene)

  1. Klik dig videre til Revolut
  2. Indtast dit telefonnummer
  3. Gennemgå ansøgningsprocessen
  4. Indbetal penge på kortet og tag det med dig, når du er i udlandet

Læs også vores anmeldelse af Revolut her.

2. Klip dig skaldet (eller klip dit eget hår) – spar +1.000 kr. om året

OM DIG: Du har hår, men er ikke bange for forandring
TIDSINVESTERING: 10-15 minutter om måneden
BESPARELSE: +1.000 kr. om året / 83 kr. om måneden

Frisørregninger kan både være dyre og hyppige.

Det kan tage lidt tid at lære at klippe sit eget hår, og du kommer måske til at se lidt sjov ud i et par uger, men det er 100% muligt.

Det er ikke et tip for alle, men der er en god sjat penge at spare.

Som kvinde koster det typisk over 400 kr. at blive klippet, og som mand er det over 150 kr. Her er der vel at mærke tale om relativt ”billige” klipninger.

Alternativ: Bliv klippet billigt af frisørelev. Her skal du ofte kun af med 50-125 kr. per klipning.

Handlingstrin

INVESTERING: 80-400 kr.

  1. Brug Pricerunner til at finde og købe en god hårtrimmer eller frisørsaks på internettet. En god trimmer koster som regel mindst 300 kr., og frisørsakse starter fra omkring 80 kr.
  2. Alternativt kan du købe en brugt, eller låne af en ven eller veninde.
  3. Find en guide på YouTube til hvordan du klipper dit eget hår.

3. Flyt din opsparing til højrentekonto eller aktiesparekonto – spar +1.000 kr. om året

OM DIG: Du har en opsparing
TIDSINVESTERING: 5-10 minutter
BESPARELSE: +1.000 kr. om året / 83 kr. om måneden

Har du 50.000 kr. på din opsparing uden nogen som helst rente, mister pengene hvert år værdi pga. af inflationen.

I de seneste 20 år (1999-2018), har inflationen i gennemsnit været 1,76%.

(skærmsklip fra statistikbanken.dk)

Det betyder, at dine 50.000 kr. i gennemsnit mister 880 kr. i værdi efter et år!

Flytter du pengene til en konto med 2% i rente, vil de være vokset til 51.000 kr. efter et år, og dermed har du sparet 880 kr. i inflation og fået en bonus på 120 kr. oveni.

Du kan spare og tjene endnu mere, hvis du har lidt mere risikovillighed, og flytter pengene til en aktiesparekonto, hvor du udover et højere afkast også får en skattefordel.

Det kan du læse mere om i vores artikel om aktier.

Men hvor finder man sådan en højrentekonto?

Faktisk har vi snydt dig lidt. Der findes i øjeblikket ingen opsparingskonti med en rente på over 0,7%. Der findes dog lønkonti og andre kontotyper, hvor du får en langt bedre rente.

  • Lån og Spar Bank lønkonto. Her får du en rente på 3-5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Der stilles et par krav til dig, før det kan lade sig gøre. Se her om du kan få 3%
  • Lunar Way Nemkonto. Flyt din Nemkonto til Lunar Way, så får du 2% i rente på de første 50.000 kr.

Konti for studerende uden binding

  • Djursland Bank. Studiekonto med 3,1% i rente op til 15.000 kr.
  • Lån og Spar Bank. Studiekonto med 3% i rente op til 20.000 kr.
  • Vestjysk Bank. Studiekonto med 2% i rente op til 25.000 kr.
  • Spar Nord. Studiekonto med 2% i rente op til 20.000 kr.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Undersøg hvilke konti, der har de bedste renter.
  2. Ring banken op, og bed dem om at hjælpe dig med at blive kunde.
  3. Flyt dine penge.

Læs også: Aktier for begyndere + 9 simple aktiestrategier

4. Afmeld nyhedsbreve og reklamer – spar +1.000 kr. om året

OM DIG: Du modtager adskillige nyhedsbreve og/eller reklamer
TIDSINVESTERING: 15-30 minutter
BESPARELSE: +1.000 kr. om året / +83 kr. om måneden

Når du eksponeres overfor mange forskellige tilbud og reklamer, fristes du oftere.

Ved at reducere din eksponering, nedsætter du helt automatisk dit forbrug, og det betyder sparede penge.

Handlingstrin

INVESTERING: 0 kr.

  1. Åbn alle dine e-mail indbakker.
  2. Tryk afmeld eller unsubscribe i bunden af hver reklamemail du har modtaget.
  3. Sørg for at du ikke modtager reklamer i din postkasse.

5. Overfør 100 kr. når du spiser hjemme i stedet for ude

Har du lyst til at tage ud og spise?… Lader du være, så beløn dig selv ved at overføre 100 kr. til din opsparing.

6. Brug kreditkort med cashback eller bonusser

Hvis du betaler med et kreditkort, modtager du point fra nogle kortudstedere. Du kan også få gratis fordele såsom rejseforsikring og rabatter.

Læs mere om kreditkort

7. Brug en app til at holde styr på udgifterne

Bevidsthed gør meget, når det kommer til at spare penge. Ved at bruge en app, der automatisk fortæller dig, hvor mange penge du bruger og på hvad, kan du nemmere se, hvor du kan skære ned for forbruget.

8. Læg dine småmønter til side

Har du et par kroner til overs i din pung? Så put dem i en sparegris.

… Og lad være med at gå ud og køb en sparegris til flere hundrede kroner. En høj glaskrukke eller en tyk flaske fungerer helt fint.

Det er en god og sjov måde at spare penge op.

9. Køb møbler og elektronik brugt

Hvis du har brug for nye møbler eller elektronik, så køb det brugt. Det er langt billigere, og du kan sagtens finde kvalitetsvarer.

10. Husk, at hvad der er sparet, er ikke altid tjent

Hvis du køber et TV, der er nedsat fra 10.000 kr. til 6.000 kr., har du ikke sparet 4.000 kr. Til gengæld har du brugt 6.000 kr.

11. Vælg lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian.

De er billigere end mange andre flyselskaber, nogle gange kan du flyve for under 100 kroner!

12. Vend vrangen ud på dit tøj, når du vasker det

På den måde holder tøjet længere.

13. Køb ikke ting på afbetaling

Køber du ting på afbetaling, kan du ofte lægge mindst 20% til købsprisen, og pludselig har du en ekstra månedlig udgift.

14. Udnyt studierabatter

Hvis du er studerende og har et gyldigt studiekort, kan du spare mange penge i biografer, på offentlig transport og mange andre steder.

15. Benyt dig af gratis uddannelse på internettet

Du kan lære rigtig mange ting via Google og YouTube. På Udemy kan du ofte købe rigtig gode kurser for under 100 kr.

16. Betal lån tilbage tidligt

Hvis du har taget et lån, har du mulighed for at betale lånet ud tidligt. Det kan du spare mange penge på, fordi rentebetalingerne ikke kan nå at vokse så meget.

17. Køb et årsabonnement af tjenester, du bruger ofte.

Hvis du ofte deltager i visse fritidsaktiviteter (f.eks. fitness, svømning, etc.), kan du ofte få en rabat ved at betale for et helt år ad gangen.

18. Klip dine børns hår

Klipper du selv dine børns hår, sparer du nemt +100 kr. per klipning.

19. Brug kun bilen, hvis det er nødvendigt

Du kører sikkert oftere end du burde! Er det en 10 minutters gå-tur du undgår med bilen? Overvej om det er værd at gå en tur i den friske luft i stedet.

20. Brug stofbleer i stedet for engangsbleer

Det er billigere på lang sigt.

21. Brug Skype eller WhatsApp til internationale opkald

Hvis du vil ringe til nogen i udlandet, kan du bruge Skype eller WhatsApp til at ringe gratis, hvis de har internetforbindelse. Via Skype kan du også ringe til telefonnumre til en relativt lav pris.

22. Brug elektriske køretøjer

Elbiler bliver mere og mere populære, og batterierne holder længere og længere. Du skåner tilmed miljøet.

23. Spis mindre kød

Kød er en af de dyreste fødevarer, og du kan reducere dine udgifter ved at købe mindre.

24. Sammenlign aktieplatforme

Investerer du din opsparing? Der er stor forskel på kurtagen mellem de forskellige banker og andre aktieplatforme.

Læs mere om aktier for begyndere her.

26. Vær turist i Danmark

Hvis du kan spare penge ved at tage på ferie herhjemme, så overvej det i stedet for en tur sydpå.

27. Undgå vekselgebyrer

Hvis du har brug for at veksle kroner til euro eller en anden valuta, så brug en tjeneste som Revolut eller N26.

Læs mere om at veksle penge billigt her.

28. Lær dit barn at bruge toilettet i en ung alder

Bleer er dyre, så jo hurtigere barnet lærer at bruge toilettet, jo flere penge (og tid) sparer du.

29. Brug kost i stedet for at støvsuge

Det bruger mindre energi, og kan klare det værste støv hurtigt.

30. Begynd at investere din opsparing

Dine penge bliver mere værd med årene, når renters rente begynder at arbejde til din fordel.

Læs mere om investering for begyndere her.

31. Sluk emhætten

Når du er færdig med maden, så sluk enhætten med det samme for at spare strøm.

32. Vask ikke håret hver dag

Det er på ingen måde usundt ikke at vaske hår hver dag, og du sparer penge på shampoo ved at lade være.

33. Kør kontrolleret i bil

Undgå alt for hurtig acceleration og hvinende dæk. Det bruger meget brændstof, og så slider du også på bilen.

Undgå at køre gearene helt ud og tril ned ad bakkerne!

34. Lad være med at melde dig ind i et dyrt fitnesscenter.

Det er meget billigere at træne selv, enten med styrke eller kondition.

35. Meget af dit 40-graders tøj kan vaskes på 30 grader

Vasketøjet bliver rent og bevarer farven længere (vask stadig sokker og underbukser på 40).

36. Ring og chat via Skype i stedet for på din mobiltelefon

Til dig der ikke har fri SMS og opkald. Hvis du vil ringe til en normal fastnettelefon eller mobil, kan du købe Skype credits, og de er ikke særligt dyre

37. Shampooen er ikke helt tom!

Bare fordi der ikke kommer noget ud af den, betyder det ikke den er tom. Åbn den og fyld en smule vand i, ryst, og brug resten af din shampoo. Den holder sandsynligvis et par badeture mere.

38. Køb billigt toiletpapir og køkkenrulle

Fordi dobbeltlag er dyrere end man lige regner med!

39. Sluk altid for lyset, når du forlader et rum

En vane der er nem at lære, og som kan spare dig penge på el.

40. Smid ikke uspist mad i skraldespanden

Hvis du har rester til overs, så spis dem før du laver et nyt måltid. Alternativt kan du fryse dem ned og spise i fremtiden.

41. Spis en god portion morgenmad

Eventuelt med grød eller hjemmebagt brød. Hvis du lægger en solid bund, bliver du ikke lækkersulten, så snart du ankommer til arbejdet.

42. Spørg din nabo om frugt

Hvis din nabo ikke plukker sin frugt, så spørg om du må få det eller købe det til en billig pris.

43. Bag dit eget brød

Det er ikke et råd, som alle kan følge, men ingredienserne til rugbrød er billigere end at købe færdiglavet.

44. Deltag i billige fritidsaktiviteter

Hvis dine venner altid ønsker at lave ting, der koster mange penge, kan du foreslå at i laver noget andet denne gang.

Tag på fisketur eller spil poker derhjemme med nogle øl, i stedet for at bruge flere hundrede kroner nede på den lokale.

45. Hæng dit tøj til tørre i stedet for at tumble det

Tørretumbleren er måske hurtigere, men den bruger meget strøm. Desuden undgår du også at dit tøj krymper, hvis du hænger det op på tørrestativ eller snor.

46. Hvis du gerne vil have et lån, så gør det gratis

Det er muligt at tage små lån helt gratis, hvis du betaler dem tilbage indenfor 30 dage. Det er billigere end lån med høje renter. Se en liste med disse lån her.

Alternativt kan du bruge et kreditkort med en rentefri periode.

47. Hvis du har en opvaskemaskine, så brug den!

Det er faktisk billigere end at vaske op i hånden.

48. Køb billigt tøj

Specielt hvis du har en tendens til at købe nyt tøj ofte.

49. Sluk for fjernsynet, når du ikke bruger det

Undgå at det står på standby om natten, og tag i stedet stikket helt ud. Alternativt kan du købe en stikdåse med timer på, så det slukker automatisk.

50. Spis ikke mere end du behøver

Hverken du eller tegnebogen har godt af, at du spiser dig propmæt til hvert eneste måltid.

51. Stir dig ikke blind på holdbarhedsdatoen

Måske kan maden holde et par dage endnu, så overvej det før du smider mad ud.

52. Tag din egen bærepose med på indkøb

Hver gang vi handler bruger vi 2,50 kr. på at købe en pose, vi i forvejen har mange af derhjemme. Hvis vi tager 52 indkøbsture om året, bliver det 130 kr.

53. Tag ikke alt for lange bade

Ja, det er dejligt, men det er også dyrt. Skyl dig, sluk for bruseren, sæb dig ind, vask dig og sluk så for bruseren igen.

54. Tag varerne bagerst på hylden

Når butikken får nye varer, er det altid de nyeste der står længst inde på hylden. På den måde sikrer butikken sig, at de ikke skal smide mad ud.

Det kan du bruge til din fordel, ved at tage nyeste varer bagerst på hylden. På den måde sikrer du dig selv mod at skulle smide mad ud, der er blevet for gammelt.

55. Vedligehold din bil

Reparer den så snart du opdager, at der er noget i vejen. Hvis ikke du gør det, går den måske bare endnu mere i stykker.

Alternativt kan du tage cyklen.

56. Brug offentlig transport fremfor for taxier i udlandet

Mange lande er langt billigere end Danmark, når det kommer til transport. Hvis du gerne vil have en taxa-lignende service, kan du hente appen Uber til din telefon.

Den fungerer i de fleste storbyer.

57. Brug dit tøj mange gange

Hvis du er villig til at bruge det samme tøj rigtig mange gange, så køb noget lidt dyrere tøj, som til gengæld holder længere.

Men køb på udsalg!

58. Brug en manuel plæneklipper i stedet for en motordrevet

Du sparer ikke kun penge, du får også lov til at træne, helt gratis!

59. Brug rabatkoder på internettet

Hvis du tilmelder dig en online butiks nyhedsbrev, kan du være heldig at modtage en rabatkupon. Du skal til gengæld være opmærksom på, at du lukker flere reklamer ind i dit liv.

60. Drik mere vand!

Begynd at drikke vand, hvis du lidt for ofte vælger en cola, juice eller øl.

61. Få mere ud af dine kartonner

Skær yoghurtkartonner og ketchupflasker op, når de er ved at være tomme. Der sidder ofte mindst ½ dl yoghurt fast i indpakningen.

62. Gå gennem alt dit tøj og overvej, hvad du rent faktisk bruger

Sælg hvad du ikke længere har brug for, uanset om det er tøj, gammelt legetøj eller smykker. Typisk bruger vi kun de samme 5-10 t-shirts, mens resten får lov at hænge i skabet.

63. Gro dine egne grøntsager og frugter

Hvis du har en have, er det både billigt og økologisk.

64. Handl ind i flere forskellige dagligvarebutikker

Undersøg hvilke butikker, der sælger hvad til den billigste pris, og køb derefter.

65. Hvis cyklen punkterer, så fiks det selv

Ingen grund til at lade cykelsmeden om det, bare find en god guide på YouTube.

66. Tag bagageholderen af bilen

Det mindsker vindmodstanden når du kører, og det kan du spare brændstof på.

67. Farv dit sorte tøj sort igen

Har du sort tøj, der er ved at falme, kan du farve det sort igen ved at putte farvestof i din vaskemaskine, når du vasker. Så genvinder det sin sorte farve.

68. Hvis du ikke stoler på dig selv med opsparing

Hvis du har en større sum penge, så overfør pengene til en konto, hvor de er bundet, så du ikke kan tage af dem.

Denne type konto har en højere rente og i løbet af nogle år, vil du have en god solid opsparing.

69. Køb brugt computer

Køb ikke den bedste, men heller ikke den billigste. De dårligste holder sjældent mere end 1-2 år, så vælg en god computer, der er på tilbud.

70. Kig efter kiloprisen når du handler

Ofte kigger vi kun på den totale pris, som en vare koster, men faktisk bør vi kigge på kiloprisen. Skal du vælge mellem to forskellige pakker fars, så vælg den med den laveste pris per kilo.

71. Kontakt flere værksteder, hvis din bil skal repareres

På den måde kan du hurtigt vælge den billigste. Som alternativ kan du spørge en ven, der har forstand på biler.

72. Kontroller dit alkoholforbrug

Der findes god vin, som ikke koster så meget. Samtidig kan du også forsøge at skære ned på mængden af alkohol du drikker.

73. Kontrollér om der er nok luft i dækkene

Hvis ikke, bruger bilen mere brændstof end nødvendigt.

74. Køb brugt men pænt børnetøj

Mange genbrugsforretninger har billigt børnetøj, og desuden vokser de jo hurtigt ud af det igen, så hvorfor bruge flere tusinde kroner på tøj?

75. Køb dine dæk og reservedele på internettet

Det er typisk billigere, end hvis du køber hos mekanikeren.

76. Køb digitale avisabonnementer

Til dig der gerne vil have en “rigtig” avis. Du kan herefter læse avisen på din computer, mobil eller din tablet.

77. Køb frosne bær i stedet for friske

Hvis du bruger bær til at bage, til din smoothie eller i din yoghurt, så smager det næsten af det samme. Faktisk har de ofte også flere næringsstoffer end ”friske”, fordi der går så lang tid fra de plukkes til de ender i supermarked.

78. Køb ikke ind, mens du er sulten

Dette mindsker chancen for impulskøb, som er dyre i længden.

79. Køb ikke unødvendige snacks

Hvis du gerne vil spare penge på mad, bør du undgå at købe chips, slik, is og lignende, da disse er unødvendige. Hvis du alligevel gør det, så køb når der er tilbud.

Køb chips i store poser, og brug dem af flere omgange.

80. Køb kvalitetssko

Når det kommer til sko, er det faktisk en rigtig god idé at købe høj kvalitet. Hvis der er udsalg i sports- eller skobutikken, så køb et par kvalitetssko. Billige sko holder ofte ikke særlig længe.

81. Køb legetøj, gaver og andet på nettet

Her kan du ofte spare 20-50% op dine indkøb og finde meget specifikke ting.

82. Lad være med at bruge alt for varmt vand

Varmt vand er meget dyrere end koldt vand. Desuden er det sundt at tage et koldt bad hver morgen, og du opbygger din viljestyrke på den måde!

83. Lad være med at fylde din garderobe til randen

Der er ingen grund til at have 30 par bukser, vi ved jo godt allesammen, at du kun går i to eller tre par til hverdag. Desuden er næsten alle dine skjorter ens!

84. Lån blade på biblioteket i stedet for at købe abonnementer

Mange af aviserne indeholder heller ikke information, som ikke kan findes på nettet.

85. Lav en ordning om samkørsel med dine kolleger

Til dig der ikke har mulighed for offentlig transport

86. Meld dig ud af folkekirken

Som dansker er man automatisk medlem af folkekirken og betaler til dem via skat. Men du kan faktisk melde dig ud, og spare de ekstra penge, hvis du ønsker.

87. Tag din egen frokost med på arbejde

Så behøver du ikke købe en sandwich, fastfood eller gå på restaurant.

88. Tag også madpakke med når du rejser

Så skal du ikke skal købe dyr mad i lufthavnen eller på togstationen.

89. Pas godt på dine tænder

2 tandbørstninger om dagen er en god investering, både når det kommer til dit helbred og din tandlægeregning.

90. Drop varemærker til børn

Småbørn elsker at tegne og bygge med klodser og lignende, og de er ret ligeglade med, om legetøjet kommer fra et kendt varemærke.

Det samme gælder tøj.

91. Sørg for, at du modtager alle de ydelser, du er berettiget til

Du kan søge om boligstøtte, og hvis dit barn har et handicap, kan du søge om ekstra støtte til daginstitutioner.

92. Tank benzin, når det er billigt

Ja, det siger næsten sig selv.

93. Tjek vejrudsigten før du vander din have

Vi er måske ude i de ekstreme sparetips, men du sparer noget vand ved at tjekke!

94. Vælg en mindre tv-pakke

En som ikke indeholder en masse ubrugelige kanaler, som du aldrig ser. Alternativt kan du vælge andre tjenester end lige netop TV.

95. Sammenlign før du låner

Hvis du vil spare penge, er det ikke den bedste idé at låne penge til almindeligt forbrug.

Undtagelsen til den regel er samlelån, som kan spare dig for mange penge, fordi du kan samle al din eksisterende gæld til et enkelt lån med en lavere rente.

96. Bag dine kager selv

For dig der har en sød tand. Du kan gøre bagning til en afslappende hverdagsaktivitet alene, med kæreste, venner, familie eller børn.

97. Drop rejseselskaber og book selv fly, hotel og oplevelser

Det er langt billigere end en samlet pakke! Brug skyscanner.com til at finde din rejse, og book en lejlighed via Airbnb (ofte billige end hoteller).

Hvis du backpacker kan du bruge hostelworld.com, og ellers kan du altid bruge Google og Facebookgrupper til at finde et billigt område, du gerne vil bo i.

Hvis du vil gøre det helt gratis, kan du prøve couchsurfing.com, men det kræver lidt mere tid.

98. Brug beskyttende midler til dine sko og dit pæne tøj

På den måde holder det længere. Det er billigere end at købe nyt.

99. Brug e-mail i stedet for almindelige breve

Det er næsten en no-brainer i dag, men den skal stadig med på listen.

100. Brug en el-kedel til kaffe fremfor kaffemaskinen

Et tip hvis du ofte drikker te eller instant-coffee, det bruger ofte mindre strøm.

101. Brug ikke aircondition om sommeren

Åbn hellere vinduerne og få noget kulde ind på den måde. Det er en bedre investering at købe et myggenet.

102. Brug ikke dit bedste tøj i hverdagen

Du kan gå i noget billigere, men fedt, tøj i hverdagen og gemme dit stiveste puds til weekenden.

103. Brug ikke dyre anti-aging cremer

Forskning har vist, at de som regel ikke virker. Brug i stedet kokosolie, som gør huden dejlig blød.

104. Brug indkøbsposen som skraldepose derhjemme

Hvis du allerede har et lager af indkøbsposer, der kun er brugt én gang, kan du bruge dem til skraldespanden.

105. Brug LED-lamper

De bruger kun en tiendedel så meget strøm som en glødepære, og holder 30-50 gange længere.

106. Brug online tjenester som borger.dk og e-boks

I stedet for at sende papirer og dokumenter til kommunen.

107. Del dine abonnementer

De fleste online tjenester, såsom Netflix og Spotify har i dag pakketilbud.

Hvis du deler dit abonnement med f.eks. 3 andre personer, kan du spare 50-80% per tjeneste. Hvis i gerne vil bruge den betalte version, kan i med fordel vælge familiepakken, hvor i kan være flere på, på samme tid og samle jeres playlister.

Så får i det også billigere end ved at købe som enkelt person.

108. Drik sort kaffe, når du er på café

Det er meget billigere end Café Latte eller Cappuccino.

109. Find en billigere bolig

Hvis du ikke kan få budgettet til at hænge sammen på trods af alle disse tips, er det måske tid til at finde noget billigere at bo i. Husleje er ofte den største enkelte udgift.

110. Find gratis versioner af computerprogrammer

Hvis du gerne vil redigere billeder, kan du eksempelvis hente det gratis program Gimp i stedet for at købe Adobe Photoshop. Det er næsten ligeså godt.

111. Forhandl din løn

Hvis du mener, at den indsats du yder på din arbejdsplads er mere værd, end hvad du bliver betalt for, så er det tid til at genforhandle din løn.

Det kan også være du har udviklet nye færdigheder, som giver dig mere værdi for din arbejdsgiver.

112. Fyld børnebassinet med koldt vand om morgenen

Hvis du har et oppusteligt børnebassin hvor du bor, så fyld det op med koldt vand om morgenen. I løbet af dagen vil solen varme vandet, så du ikke behøver at fylde varmt vand i.

113. Giv tøj videre

Hvis du har flere børn, så kan den store give sit tøj videre til den mindre. Hvis du ikke har flere børn, kan nogle af de større børn i deres børnehave eller skole måske videregive tøj.

114. Brug måtter eller hjemmesko i stedet for gulvvarme

Gulvvarme er sjældent økonomisk.

115. Har du et medlemskab, du ikke bruger

Fitness, musik, streaming eller avis? Det er tid til at sige det op.

116. Køb stort ind hvis der er tilbud

Det kan mærkes på økonomien på længere sigt.

117. Sælg dit brugte tøj, hvis garderoben er fuld

Der er ingen grund til bare at smide tøjet ud. Du kan sælge det for mindre summer på genbrug, eller give det til velgørenhed.

118. Køb afbudsrejser

Du kan f.eks. tage afsted i maj, eller begyndelsen af juni, hvor skolerne endnu ikke har fået ferie. Du kan også tage afsted i oktober.

I disse perioder er det billigere at rejse, og du kan spare flere tusinde kroner per person.

119. Invester i en censor til garagelyset

Så tænder lyset automatisk, når nogen bevæger sig indenfor rækkevidde.

120. Tjek olien jævnligt og fyld på, hvis det er nødvendigt

Det handler om vedligeholdelse, som hæver bilens levetid.

121. Klar mindre bilreparationer selv

Som alternativ kan du få hjælp af venner, hvis noget går i stykker. Vent med at ringe til en professionel, indtil det er absolut nødvendigt.

122. Køb aldrig den nyeste model af en bil

Så snart bilen har kørt den første kilometer, falder værdien drastisk.

123. Køb brugte computer- og videospil i gaming butikker, som giver dig garanti

Så får du et fuldt fungerende spil til en meget lavere pris.

124. Køb den lokale mad i supermarkedet

Den har en tendens til at være billigere. Det gælder i øvrigt også for øl, vin og spiritus.

125. Køb dine flybilletter god tid i forvejen

De er ofte meget billigere, end hvis du venter. 2-3 måneder før har vist sig at være billigst.

126. Køb elektronik og gadgets på internettet

Det er som regel billigere end i butikken.

127. Køb frie vægte til hjemmet

For dig der stadig gerne vil kunne løfte vægte. Der er mange billige sæt, som kan findes på internettet.

128. Køb pasta, kødboller, fars og ris i store pakker.

Ofte har de store pakker en lavere pris per kilo.

129. Køb tøj online

Der er næsten altid udsalg på et eller andet, så det er bare at holde øje! Det er ofte billigere end i butikkerne.

130. Køb tøj til næste sommer

Køb når den nuværende sommer er ved at være slut. Det kan du spare mange penge på, da alting er på udsalg. Det samme gælder naturligvis om vinteren.

131. Lad være med at booke en liggestol

Hvis du gerne vil bruge en parasol, er det billigere at købe en og bruge i stedet. Du kan efterlade den, når du tager hjem igen, hvis du ikke har plads nok.

132. Lån bøger på biblioteket

Hvis biblioteket ikke har den bog, du leder efter, kan du altid bede om at få den bestilt hjem. Hvis du gerne vil købe en bog eller give den i gave, så bestil den på internettet.

Det er langt billigere end i boghandlen.

133. Lav en god indkøbsliste og følg den.

Går man op og ned af rækkerne og tænker, ’hvad vil jeg have og spise?’, så er chancen for at noget spontant rammer bunden af indkøbsvognen større.

134. Lav om på dine dyre hobbyer

Hvis du har dyre hobbyer, bør du måske overveje at finde nogle nye. Hvis du kun spiller golf, er det måske på tide at du får solgt dine køller og sagt dit medlemskab op.

135. Lav selv babymos og frys resterne

Hvis du giver dit barn babymos, så lav det selv. Du kan fryse resterne af frugtmosen ned i isterningebakken, så kan det bruges som smag til grød.

136. Læs dine nyheder på internettet i stedet for i en papiravis

Du kan også vælge dine nyheder på DR’s hjemmeside, hvis du betaler licens.

137. Når du køber telefon, så køb ikke den nyeste model,

Køb i stedet den, der lige er udgået. Den er ofte meget billigere, end da den først kom på markedet.

138. Opdel dit vasketøj i flere bunker

Det der er meget beskidt, og det der er mindre beskidt. På den måde undgå du at bruge kæmpe mængder vaskemiddel på det mindre beskidte.

139. Pluk bær og svampe i skoven

Det er helt gratis, og det smager godt!

140. Prut om prisen i tøjforretningen

Medarbejderne har som regel lidt plads at give, når det kommer til prisen.

141. Saml alle dine kvitteringer og regninger hver måned

Så kan du se, hvad du bruger dine penge på. Er der noget, du bør skære ned på, så du kan få en bedre økonomi?

142. Saml dine abonnementer

Eksempelvis TV, mobil og bredbånd hos en enkelt udbyder. Ofte vil du kunne få en god pakkeløsning, som passer til dine behov.

143. Sammenlign de forskellige teleselskaber

Du kan finde al den nødvendige information på internettet, så vælg det abonnement, der passer bedst til dig. Hvis du bliver ringet op af en telefonsælger, så husk at forhandle med personen. Du kan ofte få lokket et endnu bedre tilbud frem, end det du først får.

144. Sammenlign forskellige elselskaber

Specielt hvis du tror, du kan spare penge på det. Hvis du finder et billigere elselskab, bør du skifte. Det kan du spare hundredvis af kroner på hvert eneste år.

145. Sammenlign priserne online før du køber dine produkter

På den måde kan du finde de bedste handler.

146. Sæt styrken på støvsugeren ned

Hvis du ikke har brug for fuld styrke, så er det en god idé at skrue ned for styrken. Måske kan du endda bruge en kost i stedet for at støvsuge, det sparer du nemlig strøm på.

147. Sig din fastnettelefon op

Det er blevet så billigt i dag at snakke i mobiltelefon, så du har ikke brug for de faste omkostninger ved din hjemmetelefon.

148. Skift selv dækkene på din bil

Det er faktisk ikke så svært med en YouTube guide.

149. Sluk altid computeren

Eller sæt den i dvaletilstand, når du ikke bruger den. Tag stikket ud af den om natten.

150. Sørg altid for at betale dine regninger til tiden

Det siger lidt sig selv, men ved at betale til tiden, slipper du for grumme rykkergebyrer (typisk 100 kr.)

151. Sørg for at dit køleskab og fryser har den rigtige temperatur.

Hvis de er koldere end nødvendigt, bruger du også mere strøm end nødvendigt.

152. Sørg for at have penge nok i den lokale valuta

Det er også en fordel at have et betalingskort, som er gratis at hæve fra, f.eks. Revolut.

153. Sørg for at isolere alle vinduer og døre

Du kan også hænge et tæppe op foran hoveddøren, så slipper du for, at der kommer så meget kulde ind i vintermånederne.

Det hjælper som regel en del på elregningen.

154. Sørg for at slukke for emhætten

Ofte kører den i køkkenet, mens du spiser i stuen.

155. Spar i etaper

Gør hver anden eller tredje uge til en ”spareuge”, hvor du køber ekstra billigt ind. Det er en god måde at komme i gang med at spare penge på.

Hvis du kaster dig ud i at spare penge for evigt, er det ikke sjovt.

156. Spar på strømmen når du laver mad

Kog pastaen med låg på gryden, så koger vandet hurtigere. Sluk også for ovnen et par minutter før maden er færdig, sådan gør du brug af eftervarmen.

157. Spis hvor de lokale spiser i udlandet

Det er ofte meget billigere end de populære steder, som er fyldt med turister. Maden har også en tendens til at være bedre.

Desuden vil du også få et bedre indtryk af den lokale stemning end på en fancy restaurant, der er fyldt med turister.

158. Tag brusebad, ikke karbad

Et enkelt karbad svarer til adskillige brusebade. Hvis du ønsker et karbad en gang i mellem, så fyld i det mindste kun badekarret halv op.

159. Tag cyklen på arbejdet

Til dig, der ikke har for langt til arbejdet. Så kommer du også i bedre form!

160. Tag kaffe med hjemmefra

Tag en termokande med kaffe med på arbejde, hvis der ikke tilbydes gratis kaffe.

161. Tag offentlig transport, når du skal på arbejde

Du kan spare mange penge på ikke at have en bil.

162. Tag snacks med hjemmefra

Køb ikke dine snacks i 7-Eleven eller lignende. Medbring i stedet et hjemmelavet mellemmåltid, f.eks. en sandwich og et stykke frugt, som du kan spise, hvis du er småsulten.

163. Tag vand med hjemmefra

Tag vand med hjemmefra, i stedet for at købe halvliters læskedrikke, som koster 20 kroner pr. flaske.

164. Undgå færdigretter og dyre halvfabrikater.

Det er billigere at lave maden selv.

165. Undgå håndværkere så vidt muligt

Mal dine vægge selv, eller irriter din familie og venner ved at spørge om tjenester. Det er faktisk ikke så svært.

167. Undgå store lysekroner og lignende.

Hvis du virkelig har brug for sådan et stort smykke, så brug i det mindste LED-pærer.

168. Undgå unødvendige pynte-lamper i vinduerne

Det koster ekstra strøm!

169. Vask aldrig en halvfuld vasketøjskurv

Vent hellere til den er fuld, så du sparer på strømmen

170. Vask bilen selv!

Det er dyrt at vaske bil, så du kan spare mange kroner ved at gøre det selv- Det reducerer samtidig risikoen for rust.

171. Vask hvidt tøj hvidt igen

Du kan tilføje en klat klorin i din næste vask, så bliver tøj hvidt igen.

172. Vælg dit supermarkeds discountmærke

Mange gange er de næsten ligeså gode som de mere kendte mærker.

173. Vælg det frugt og grønt, som er billigst

Står tomaterne til overpris, så vælg en anden grøntsag denne uge. Næste uge kan det være tomaterne er på tilbud.

174. Vælg en behagelig temperatur, når du varmer dit hjem.

Det vil typisk være 18-20 grader. Hver enkelt grad gør en stor forskel på elregningen. Hvis du er lidt mere tolerant, kan du også bruge hjemmesutter og lange trøjer, når det begynder at blive koldt.

Brug et tæppe mens du sidder på sofaen og ser TV. Desuden sover man bedre ved koldere temperaturer, og man vænner sig hurtigt til det i dagligdagen.

175. Vælg en kort afbetalingstid på lån

Hvis du har brug for at tage et større lån, kan du forsøge at vælge så kort en afbetalingstid som muligt. På den måde skal du ikke betale ligeså mange penge i renter.

Dog er det også vigtigt, at du har luft nok i økonomien fra måned til måned, så sørg for den månedlige ydelse ikke er for høj.

Om forfatteren

Savings Account of the year

We would like to highlight the most popular Savings Account.

Sammenlign alle långivere

Gå ikke glip af nyheder

Følg os på Facebook

×

Bedømt venligst 191 sparetips