Budget - sådan lægger du et

Her viser vi dig hvordan du lægger et budget, så du kan få bedre styr på din økonomi.

Hvis din økonomi er lidt rodet, og du ønsker at få styr på den én gang for alle, så er denne artikel for dig. Selvom du har en sund økonomi, er det stadig en god idé at lægge et budget. Du kan spare penge mange steder, du slet ikke anede. Når du ved hvor du bruger dine penge, kan du også finde ud af hvordan du kan reducere dine udgifter. Det er meget lettere at få sin økonomi til at løbe rundt, når man har en fast struktur at følge.

Her er vores guide til dig, så du kan lægge dit eget personlige budget uden at misse vigtige elementer. Vi kigger først på dine indtægter og derefter fordeler vi udgifterne i flere kategorier, så du kan få et bedre overblik. Bemærk, at dette budget kan anvendes af alle, uanset om du bor alene, eller hvis i er flere i din husstand.

1. Husstandens indkomster

Her er et overblik over indkomster, som du kan budgettere. Husk altid at budgettere alle indkomster efter skat, så du har din disponible indkomst.

  • Løn. Hvis du har en fast indkomst, er det ikke en svær post at budgettere. Hvis du derimod er timelønnet eller får provision, er det lidt mere kompliceret. I dette tilfælde, så angiv den minimumsindkomst, du forventer at få. Hvis du har en partner og i har deløkonomi, så medregn også din partners indkomst.
  • A-kasse. Hvis du lever på en A-kasse ydelse, så hold styr på hvornår ydelsen reduceres, når du lægger dit budget.
  • SU, pension og invalidepension.
  • Sygedagpenge. Tag kun hensyn til din nuværende sygedagpenge-periode, hvis du lægger et budget, der strækker sig over flere måneder.
  • Hvis du ikke er så gammel, så medregn dine lomme penge.
  • Bonusser på arbejdet.
  • Børnepenge og eventuelle tilskud.
  • Boligtilskud
  • Øvrige indkomster

2. Boligomkostninger

  • Husleje. Hvis du lejer, så budgetter din husleje.
  • Boliglån. Hvis du har taget et realkreditlån, så budgetter den månedlige ydelse. Husk også at budgettere eventuelle gebyrer i forbindelse med lånet.
  • El og vand. Det er ikke altid let at vide, hvor meget du kommer til at betale for el og vand, hverken hvis du bor i lejlighed eller i hus. Kig på de forrige måneder og samme tidspunkt sidste år, og budgetter et cirka beløb. Tag højde for eventuelle prisstigninger.
  • Renovationsomkostninger. Budgetter eventuelle renovationsomkostninger, hvis du bor i ejerlejlighed eller hus.
  • Udgifter til boligforsikring og/eller husejerforsikring.
  • Rengøring, vedligeholdelse og reparationer.

3. Bil, transport og rejser

  • Billån. Hvis du har et aktivt billån, så skriv det i det budget.
  • Bilforsikring.
  • Benzin og diesel. Kig på hvor meget du bruger på benzil eller diesel hver måned. Hvis du ikke ved, hvor meget du bruger, så tænk på hvor meget du normalt tanker for, og hvor ofte. Du kan gemme kvitteringen næste gang du tanker, og kigge på datoen, når du får den næste. Eller så overvej hvor meget du normalt kører, og hvor langt din bil kører på literen. Lav en beregning, og skriv det i dit budget.
  • Reparationer, vedligeholdelse og service. Hvor meget bruger du cirka på olie, sprinklervæske og planlagte værkstedsbesøg? Hvis du tror du snart skal have skiftet en del på bilen, så find ud af hvad det koster, og skriv det i dit budget.
  • Parkeringsafgifter. Hvis du jævnligt parkerer i parkeringskældre eller steder, hvor du skal betale afgift, så budgetter det.
  • Transport. Hvis du ikke har en bil, så budgetter dine månedlige udgifter til buskort, billetter og andet.

4. Øvrige faste udgifter

  • Øvrige forsikringer. Børneforsikring, mobilforsikring, indkomstforsikring.
  • Børnepasning. Hvis du betaler en barnepige, så skriv det i dit budget.
  • Fagforening.
  • Tilbagebetaling af lån, der ikke har med hus eller bil at gøre.
  • Abonnementer og medlemskaber. Budgetter fjernsynspakken, internetregningen, streamingtjenesten osv. Budgetter medlemskaber som fitness, sport eller lignende.
  • Pensionsopsaring.
  • Opsparingen. Hvor stort et beløb, du vil lægge til side hver måned til din opsparing, er selvfølgelig op til dig. Hvis du har mange penge tilovers hver måned, kan du naturligvis øge din opsparing.
  • Velgørenhed. Hvis du støtter nødhjælpsorganisationer eller bare den lokale sportsklub, så skriv det i dit budget.

5. Varierende udgifter

  • Fødevarer. Herunder slik, snacks osv. Hvis du vil skære ned på dit forbrug, er dette nok et godt sted at starte. De fleste bruge flere penge, end nødvendigt på fødevarer. Skriv dem ind i dit budget, så du kan få et ordentligt overblik over, hvor mange penge, du bruger på denne post.
  • Hygiejne og skønhedsprodukter. Sæbe, shampoo, deodorant, cremer og makeup.
  • Forbrugerprodukter. Vaskemiddel, toiletpapir, klude osv.
  • Tøj og sko. Selvom det er et sted, man kan spare mange penge, så skriv det alligevel ind i dit budget. Det vil gøre dig mere opmærksom på hvor mange penge, du egentlig bruger på denne post.
  • Tandlægebesøg og medicin. Det er en svær post at planlægge fuldstændigt. Kig på din historie og budgetter et cirka beløb.
  • Fritid og fornøjelser. Hvis du har en hobby, som koster nogle penge, så skriv det i dit budget. Det kan være du skal købe blink til fiskestangen, ny saddel til hesten eller vil udvide din bogsamling.
  • Andre variable omkostninger. Lommepenge til børnene, kæledyr, fødselsdagsgaver osv.

Årsbudget eller månedsbudget?

Om du skal udarbejde et årsbudget eller et månedsbudget kommer at på, om du vil have overblik over hele året eller bare en enkelt måned. Vi anbefaler, at du gør begge dele. Opret først dit årlige budget, hvor dine samlede indtægter og udgifter er inkluderet. Opret derefter et månedsligt budget, som stemmer overens med det årlige. Så bliver det meget lettere at fastlægge et rimeligt månedsbudget, fordi du kan skære visse omkostninger væk, så det bliver lettere at holde budgettet.
Her er et eksempel på el-omkostninger, så du bedre kan se, hvad vi mener:

Lad os antage, at du har en årlig el-udgift på 18.000 kr. Om vinteren bruger du 3.000 kr. om måneden, mens du om sommeren kune bruger 1.000 kr. Det betyder, at dit budget får det hårdere om vinteren, end om sommeren.

Hvis du sætter 1.500 kr. af hver måned til elektricitet, vil du have sparet tilstrækkeligt på elektriciteten om sommeren, til at have ekstra penge til overs, når vinterens øgede el-udgifter kommer.

Øvrige tips når du lægger budget

  • Gem dine kvitteringer, og kig på dine kontoudtog. Så kender du de korrekte beløber til dit budget.
  • Hvis der er en uoverensstemmelse mellem dit budget og virkeligheden, så kig dine udgifter igennem og find fejlen. Det samme gør sig gældende, hvis du bare synes, at du bruger for mange penge og gerne vil skære ned. Bemærk, at du ofte er nød til at ofre nogle fornøjelser, hvis du ønsker at forbedre din økonomi. Det er det hele værd i det lange løb.
  • Hvis du har mange penge tilovers efter at have levet efter dit budget, så placer dem på en opsparingskonto, så de kan begynde at vokse. Et andet alternativ er at investere i aktier eller fonde.
  • Forkæl dig selv en gang imellem. Hvis du føler at du lever efter et alt for stramt budget, øges risikoen for, at du giver op. Glem ikke at budgettere disse udgifter.
  • Hvis du rammes af en uventet udgift, så tag penge fra den buffer, du nu har takket være dit budget. Du kan også tage fra det overskud du har, som du normalt ville overføre til din opsparingskonto.

Hold dig i forbindelse med Financer.com

Følg os på Facebook

Financer privatlivsindstillinger

With using financer.com you acknowledge our terms and conditions as well as our data privacy policy. We use Cookies to analyze and track the usage of our website in order to improve our services. Certain Cookies require your active consent in order for us to collect this data. You can inform yourself about the third-party-services we use as well as withdraw your consent anytime in our Cookie-Settings.

Facebook Marketing

SEO Solutions Ltd. (we) as the provider of the website financer.com is using the Facebook-Pixel to promote our content and services to our visitors on Facebook as well as track the results from these marketing activities. This data is anonymised for us and serves for statistical purposes only. Facebook can connect the data collected from the Facebook Pixel with your Facebook profile (Name, E-mail, etc.) and use this for its own advertising purposes. you can view and control the data Facebook is collecting about your Facebook privacy settings.