Budget - sådan lægger du et

Vi viser dig hvordan du lægger et budget, så du kan få bedre styr på din økonomi. Du får også et gratis budgetskema.

Et budget er som en køreplan for din økonomi.

Har du lagt et, ved du hvor du er på vej hen, og du kan nemt ændre retning, hvis det er det, du ønsker.

Selvom du har en sund økonomi, er det stadigvæk en god idé at lægge et budget. Du kan spare penge mange steder, du slet ikke anede. 

Når du ved hvor du bruger dine penge, kan du også finde ud af hvordan du kan reducere dine udgifter.

Det er meget lettere at få sin privatøkonomi til at løbe rundt, når man har en fast struktur at følge.

Her er vores guide til dig, så du kan lægge dit eget personlige budget uden at misse nogen vigtige elementer.

Budgetskema

Vi har lavet et gratis budgetskema, så du hurtigt og enkelt kan få lagt dit budget.

  • Udfyld de felter, der passer til din situation.
  • Skemaet beregner selv dit rådighedsbeløb og din saldo.
  • Se hvordan du fordeler din indkomst over faste udgifter, variable udgifter og opsparing.

Læg et budget i 5 simple trin

1. Dokumenter alle dine indtægter

Det første (og måske sjoveste) trin er at dokumentere alle dine indtægter. For de fleste tager lønindkomst førstepladsen, men overse ikke forskellige tilskud, pengegaver og bonusser.

Her er en række forskellige indtægter:

  • Løn
  • Bonusser
  • Feriepenge
  • Ekstrajobs
  • A-kasse
  • SU
  • Pension
  • Boligtilskud
  • Børnetilskud
  • Aktieudbytte
  • Lejeindtægter
  • Lommepenge

Husk at dokumentere indtægterne efter skat.

2. Dokumenter alle dine udgifter

Det næste trin er kigge dine udgifter efter i sømmene og skrive dem alle sammen ned. Så grib pen og papir eller åbn en note på din smartphone og skriv alle udgifter du kan komme på ned.

Brug evt. din netbank til at se alle dine udgifter.

Tip: Brug vores gratis budgetskema, så du husker det hele

Eksempler på udgifter

Bolig

  • Husleje
  • Realkreditlån
  • Boliglån
  • Boligudgifter (grundejer, ejer eller andelsboligforening)
  • Ejendomsskat
  • Vand
  • Varme
  • El
  • Vaskeri

Forsikring

  • A-kasse
  • Fagforening
  • Danmark
  • Indboforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Bilforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Rejseforsikring

Transport

  • Offentlig transport (f.eks. rejsekort, ungdomskort, pendlerkort)
  • Ejerafgift og vægtafgift
  • Syn af bil
  • Billån
  • Benzin/Diesel
  • Broafgift

Gæld

  • Forbrugslån
  • Kreditkort
  • Kassekredit
  • Afbetaling

Abonnementer

  • Telefon
  • Internet
  • TV-signal
  • Streaming af film (Netflix, Viaplay, HBO osv.)
  • Streaming af musik (Spotify, Tidal, Apple Music osv.)
  • Fitness
  • Sportsklub

Børn

  • Dagpleje/vuggestue/børnehave/klub
  • Fritidsaktiviteter (sport, klub, musik, andet)
  • Børneopsparing
  • Lommepenge

Opsparing og investering

  • Pensionsopsparing
  • Boligopsparing
  • Opsparingskonto
  • Investering i aktier

Mad og det essentielle

  • Dagligvareindkøb
  • Restaurantbesøg og take-away
  • Kantine
  • Kosttilskud

Fornøjelser

  • Ferier
  • Biografture
  • Koncerter
  • Byture

Personligt

  • Tøj
  • Personlig pleje

Gaver

  • Julegaver
  • Fødselsdagsgaver
  • Konfirmationsgaver

Diverse

  • Tandlæge
  • Medicin
  • Velgørenhed

3. Del dine udgifter i faste og variable udgifter

Eksempler på faste udgifter

Faste udgifter er udgifter, der gentager sig selv hver måned, hvert kvartal eller hvert år.

  • Boligudgift
  • Forsikring
  • Transport
  • Internet
  • Abonnementer

Eksempler på variable udgifter

Variable udgifter er udgifter, der ændrer sig fra måned til måned.

  • Dagligvarer
  • Benzin
  • Underholdning
  • Rejser
  • Gaver

Når du har brug for at spare penge, er det de variable udgifter, der er nemmest at påvirke. Det er dog mere effektivt at skære ned på de faste udgifter, da de gentager sig ofte.

4. Beregn din saldo

Det er simpelt. Du tager dine samlede indkomster efter skat, og trækker dine samlede udgifter fra.

Hvis du f.eks. har 200.000 kr. i samlede indkomster efter skat, og har udgifter for 150.000 kr., har du et overskud på 50.000 kr.

Har du overskud eller underskud?

  • Hvis du har et overskud, gør du noget rigtigt. Det betyder, at du har penge tilovers, som du f.eks. kan investere eller bruge på fornøjelser.
  • Hvis du har et underskud, er du nødt til at lave nogle ændringer i dit budget. Enten skal du spare penge på forskellige poster, ellers skal du tjene flere penge. Det er ofte nemmere at spare penge, end det er at tjene.

5. Juster dit budget

Nu hvor du ved hvor meget du har i overskud eller underskud, kan du begynde at justere dit budget, så du kan få mere ud af dine penge.

  • Kig budgettet igennem. Find de poster i dit budget, hvor du mener, du bruger for mange penge, og skær ned.
  • Spar op. Hvis du ikke har en opsparing, kan det være en god idé at lave en opsparingspost, så du er forberedt på uforudsete udgifter, eller har penge til større fornøjelse.
  • Invester dine penge. Har du penge tilovers, kan du begynde at investere pengene, så de kommer ud at vokse for dig. Aktiemarkedet har i gennemsnit en vækst på ca. 7% justeret for inflation, så på lang sigt kan renters rente-effekten tjene mange penge for dig.

Læs også

13 bonustips til budgettering

1. Brug en budgetskabelon

Vi har lavet et gratis budgetskema, så du nemt kan indtaste dit månedlige og årlige forbrug, og se hvordan du bruger dine penge.

Det er nemmere end at skrive alting ned selv, du udfylder simpelthen bare felterne, og så gør skemaet arbejdet for dig.

2. Gør budgettet nemmere med automatisering

Hvis du vil spare 20% af dit månedlige rådighedsbeløb op, kan du sætte automatiske indbetalinger op inde på din netbank. På den måde behøver du ikke at tænke over at allokere penge til dine forskellige poster.

Du kan gøre det samme med månedlige betalinger og andet.

3. Få pengene til at vokse

Hvis du holder dit budget og dermed har en positiv bundlinje, har du muligheden for at sende dine penge ud og arbejde for dig.

I dag findes der mange forskellige investeringsmuligheder, som du kan bruge til at få mere ud af dine penge.

Med renters rente effekten, kan selv små pengebeløb hver måned vokse sig til en stor opsparing.

Du kan evt. prøve investering i aktier.

4. Det er mest effektivt at skære ned på faste udgifter.

Når du skærer ned på faste udgifter, behøver du kun gøre det én gang, og derefter sparer du penge måned efter måned, år efter år.

Derfor er det mere effektivt at opsige abonnementer, flytte i en billigere bolig eller skifte til et billigere forsikringsselskab, end det er at spare på enkeltudgifter.

5. Brug 50/30/20 formularen

Mange eksperter anbefaler et budget, der ser sådan ud:

  • 50% til nødvendigheder, såsom mad, bolig, vand og varme
  • 30% til ønsker, underholdning og luksusprodukter
  • 20% til opsparing, afbetaling af gæld og uforudsete udgifter

Med denne formular, kan du dække alle dine vigtigste udgifter, og stadigvæk have nok penge til både at nyde livet og spare op til fremtiden.

Hvis nogle af dine udgifter er højere end 50/30/20 formularen, kan du justere dit budget, og evt. finde poster at spare på, så det kommer til at passe.

6. Se ikke et budget som en spændetrøje.

Et budget er en aftale med dig selv, om at du vil bruge så og så mange penge på forskellige poster. Du kan gøre dit budget så fleksibelt som du selv ønsker.

7. Alle måneder er ikke ens

Alle måneder er ikke ens, når det kommer til indkomster og udgifter. F.eks. betales forsikringer kvartalsvis, og fødselsdage er kun én gang om året.

Det samme gælder ofte feriepenge og bonusser fra arbejdet.

Disse udgifter og indtægter finder ikke sted hver måned:

  • Betaling til forsikring
  • Fødselsdage
  • Jul
  • Syn a bil

8. Spild ikke penge, du har tilovers.

Hvis du modtager en uventet bonus eller andre ekstra penge, du ikke fik med i dit budget, så gem dem. Du kan f.eks. sætte dem ind på din opsparing eller investere dem i aktier.

9. Find en god grund til at have budgettet.

Når du ved ’hvorfor’ du har lagt dit budget, er det nemmere at følge det. F.eks. for at holde dig gældfri, spare op til dine børn, eller for at få penge til en jordomrejse.

Du kan bruge disse grunde som motivation til at overholde dit budget.

10. Tålmodighed er nøglen

Det tager normalt et par måneder at vænne sig til en budgetplan. Hvis du ikke holder dig 100% til budgettet i begyndelsen, så glem ikke formålet med dit budget, og lav i stedet justeringer henad vejen, som det passer din økonomi.

11. Find fejlen

Hvis der er en uoverensstemmelse mellem dit budget og virkeligheden, så kig dine udgifter igennem og find fejlen. Det samme gør sig gældende, hvis du bare synes, at du bruger for mange penge og gerne vil skære ned. Bemærk, at du ofte er nød til at ofre nogle fornøjelser, hvis du ønsker at forbedre din økonomi. Det er det hele værd i det lange løb.

12. Overvej en budget-app

En budget-app kan gøre det nemmere at holde styr på pengene. Apps som Spiir giver dig et overblik over, hvordan du bruger dine penge, og når du først er opmærksom på det, er det nemmere at overholde.

13. Det er aldrig for sent at starte et budget

En af de største fejl du kan begå, når det kommer til budgetlægning, er slet ikke at lægge et!

Uanset om du er studerende eller pensionist, lønarbejder eller iværksætter, kan et budget være et nyttigt redskab for dig, uanset din økonomiske situation.

Hvordan lægger man et budget?

I korte træk starter man med at kigge alle sine indkomster og udgifter igennem, for at finde frem til sit rådighedsbeløb og saldo. Når det er gjort, ved du hvor mange penge du bruger, og hvad du bruger dem på.

Nu kan du begynde at foretage ændringer i budgettet. Læs mere nu.

Hvorfor lægge et budget?

Der er mange fordele ved at lægge et budget, f.eks. får du overblik over din økonomi, du kan nemt spare penge og du kan tjene penge ved at begynde at investere dit overskud.

Hvordan bruger man et budgetskema?

Vi har lavet et gratis online budgetskema for dig, og vi viser dig, hvordan du bruger det.

Forfatter Paw

Leder af Financer.com i Danmark. Stor interesse for privatøkonomi og investering, har skrevet over 300 indlæg om privatøkonomi, lån og investering i de seneste 4 år.

Del på
Senest opdateret: november 6, 2020