Drømmer du om en ny bil? Eller måske lidt ekstra penge til drømmerejsen?
At optage et lån er en stor beslutning, og derfor har vi samlet en liste med 6 spørgsmål og 5 gode råd, du bør overveje, inden du låner penge.
Artiklens indhold
6 spørgsmål til dig inden du låner
1. Er du kvalificeret til at låne penge?
For det først, bør du overveje, om du i det hele taget er kvalificeret til at tage et lån.
For at tage et forbrugslån, skal du som minimum være 18 år gammel, være bosat i Danmark, og du må ikke være registreret i RKI eller Debitor Registret.
Derudover kan der være krav til indkomst og fast arbejde.
2. Hvad skal lånet bruges til?
Der er mange forskellige typer af lån på markedet, så det er vigtigt, at vælge et lån, der passer til din situation.
Forbrugslån
Forbrugslån er et lån, der kan tages uden at stille nogen former for sikkerhed.
Disse lån kan bruges typisk til rejser, indskud eller bryllup, men der er ingen grænser for, hvad pengene kan bruges til.
Renten er typisk højere end andre låntyper.
Billån
Du kan godt låne penge til bil med et almindeligt forbrugslån, men du kan få en lavere rente, hvis du vælger et decideret billån.
Her er renten lavere end forbrugslån, fordi der stilles sikkerhed i bilen.
Kredit
Hvis du har brug for en mere fleksibel løsning, kan du overveje en kassekredit hos din bank. Her kan du løbende trække over på din eksisterende konto, og betale pengene tilbage løbende.
3. Hvad koster lånet?
Har du tjekket andet end lånets rente? Låneomkostninger er mere end blot renter.
Du bør altid tjekke hvilke gebyrer, der følger med lånet. Der findes forskellige typer gebyrer og omkostninger, som der kan følge med lån, f.eks.:
- Stiftelsesomkostninger
- Betalingsservice
- Administrationsomkostninger
Nogle gange kompenserer långivere for en lav rente ved at have mange forskellige ekstra gebyrer.
Derfor er det vigtigste nøgletal ÅOP for lån med en løbetid på mindst 1 år.
4. Har du råd til at betale lånet tilbage?
Hvor mange penge kan du undvære om måneden?
Læg et budget ved først at kigge dine indkomster og udgifter igennem. Sørg for, at du har plads i budgettet til afbetaling af lånet.
Hvis dine marginer er meget små, bør du enten overveje kun at tage et mindre lån, eller måske lade være med at låne penge overhovedet.
5. Har du en bedre mulighed end et lån?
Det koster penge at låne penge, og derfor bør du ikke tage et lån, hvis du har et bedre alternativ til rådighed.
Kan du f.eks. vente til næste lønningsdag? Eller måske spare op i stedet? Så er det værd at gøre det.
Du bør kun tage et lån, hvis du ikke har andre muligheder tilbage.
6. Kan du forbedre din kreditværdighed?
Hvilken rente du kan få afhænger i høj grad af din kreditværdighed.
Virksomheder vurderer din kreditværdighed ved at kigge på dine indkomster, udgifter, arbejde, familiesituation mm.
Der er dog flere måder du kan forbedre kreditværdigheden på. Læs mere om det her.
5 gode råd før du ansøger
7. Sammenlign lån først
For at finde det bedste lån for dig, bør du kigge på flere forskellige låneudbydere og sammenligne priser.
Vi har samlet en række af de danske låneudbydere i vores lånesammenligning, så du nemt kan skabe dig et overblik over dine muligheder.
8. Lån ikke penge for at betale andre lån tilbage
Hvis du i forvejen har gæld, bør du ikke låne penge for at få råd til den månedlige betaling på et eksisterende lån.
Det er sådan man ender i en gældsspiral, og det kan være svært at komme ud af igen.
Hvis du har gæld, så læs vores guide til at blive gældfri.
9. Lån så lidt som muligt
Ved at låne mindre, mindsker du samtidig det beløb, der skal betales renter af. Det gør lånet billigere.
Det kan være fristende at låne lidt ekstra, bare for at have pengene i hånden, men det er en dårlig idé. I sidste ende kommer du kun til at skylde flere penge væk.
10. Betal tilbage så hurtigt som muligt
Kan du betale lånet tilbage hurtigt? Så gør det.
Hos mange låneudbydere kan du indfri dit lån før tid, uden det koster ekstra. På den måde slipper du for rentebetalingerne i den resterende låneperiode.
11. Overvej din selvdisciplin
Har du disciplinen, det kræver at betale et lån tilbage?
Hvis du ikke kan skære ned på dit forbrug i tilbagebetalingsperioden, bør du måske ikke tage et lån.
Har du derimod plads i budgettet, er et lån en mulighed.